______________________________________________________
Til brevkassen.
Håber I kan komme med et råd eller en kommentar til et forhold, jeg har til en ven, og som jeg overvejer kan blive til mere end venskab.
Jeg er studerende, og ud over mit studie, venner, familie, frivilligt arbejde, bruger jeg en stor del af min tid i kirke. Her har jeg, for et års tid siden, mødt en jævnaldrende fyr. Vi ses 2-3 gange om ugen, men aldrig alene. Dvs. der er altid en masse andre venner tilstede, når vi ses.
Han kan være lidt genert, så ved jeg ikke helt hvordan jeg skal agere, om jeg skal være mere opsøgende, eller om jeg skal afvente og se hvad der sker.
Han hjalp mig da jeg skulle flytte, hvilket han brugte mange timer på, og han kommer altid når jeg inviterer til arrangementer. Vi snakker rigtig godt sammen og er gode til at høre til hinandens dag, og gode til at grine sammen.
Umiddelbart lyder det jo godt, og jeg vil gerne se mere til ham og lære ham bedre at kende, for at finde ud af, om det er noget at bygge videre på. Men det er svært at få fortalt ham, at jeg gerne vil se ham alene. For vi er en stor vennegruppe, der altid er sammen, og jeg er bange for, at det kan blive noget rod og at det kan blive svært at ses, hvis jeg lægger op til noget og det viser sig ikke at være gengældt.
Så jeg tænker meget over, hvordan jeg kan foreslå det på en naturlig og afslappet måde, men samtidig overvejer jeg, om jeg hellere skal vente og se om han tager initiativ.
Noget andet, jeg går og overvejer, er om det, at vi ikke taler samme sprog, kan blive en for stor udfordring for et forhold på sigt. Han er nemlig ikke dansk, men han forstår meget dansk og taler det også lidt. Når han og jeg taler sammen, så foregår det på altid på engelsk, hvilket bekymre mig, for jeg synes ikke altid det er nemt at forklare tingene på engelsk. Men vore kulture og værdier er
meget ens. Og det er vel det vigtigste. Så jeg tænker, at det med sproget måske bare er noget man skal vænne sig til.
På en eller anden måde fornemmer jeg, at han faktisk har lagt op til noget de seneste måneder. Men jeg føler mig først klar nu, selvom jeg stadig er usikker på, hvordan jeg ønsker det skal være mellem os. Problemet er, at han om nogle måneder skal til udlandet, hvor han skal bo et halvt års tid. Spørgsmålet er om jeg skal gøre noget nu, eller om jeg skal vente.
______________________________________________________
Mange tak for din mail.
Du skriver omkring dit venskab med en jævnaldrende mand og om dine overvejelser omkring, at jeres forhold skal blive til mere, dvs. udvikle sig til et kæresteforhold.
Du skriver, at I er sammen flere gange om ugen gennem fælles venner og aktiviteter, men at I aldrig er alene. Din ven har hjulpet dig med at flytte, I taler godt sammen, fortæller om hinandens hverdag og griner godt sammen, selvom din ven kan være noget genert. Du skriver, at det kan blive vanskeligt i vennekredsen, hvis du og han begynder et forhold, som alligevel ikke bliver til noget, fordi I fortsat skal se hinanden i vennekredsen.
Ud fra det jeg læser, så kan din vens adfærd være af rent venskabeligt karakter. Men det kan også være at han generthed forhindrer ham i, at forsøge at få tid sammen med dig alene. Og ligesom du, kender han jo også konsekvenserne for fremtiden i vennekredsen, hvis han forsøger at komme dig nærmere og så bliver afvist..
Jeg tror ikke, at der kommer nogen afklaring på jeres situation, hvis du forventer et initiativ fra ham. Det tror ikke, han har mod til. Derfor vil jeg råde dig til at handle, hvis du virkelig ønsker at få klarhed over, om I kunne få et kærlighedsforhold til hinanden.
Hvo intet vover, intet vinder
Det betyder, at du må finde modet til at få en afklaring, uanset at der kan være en pris at betale. Husk ordsproget "Hvo intet vover, intet vinder", og da din ven snart skal af sted, så haster det. Jeg tror, at det er en stor chance du forspilder, hvis du ikke får afklaret, om han er interesseret i et forhold til dig. I har det jo dejligt sammen med fælles venner og interesser. Sådan et forhold har på forhånd en masse positive muligheder, at bygge videre på.
Spørg ham om han har lyst til at gå en tur i skoven, eller om han har lyst til at tage med ud og se en eller anden kulturaktivitet. Når jeg foreslår, at I laver en aftale om, at tage ud og se eller opleve noget sammen, vil han ikke blive så nervøs på forhånd, som hvis du pludselig inviterer ham hjem i stuen alene.
Når I er ude på tur, vil I have mulighed for at finde et roligt sted at drikke kaffe, og så vil I have fred og ro til, at få talt om hvad I hver især ønsker. Det er vigtigt, at det er dig der tager initiativet til at få talt om tingene. Du kan godt indlede med sige noget i retning af, at du har fornemmet at han har virket mere glad for dig den seneste tid, om du skal forstå det, som at han ønsker I skal være mere end venner. Fortæl ham endeligt, at du også er meget glad for ham. Fortæl ham, at du vil være glad for at I får talt om det, inden han rejser. Gør alt hvad du kan for at undgå at gøre ham nervøs. Mænd er ikke altid så modige på dette område, som mange piger går og tror. I langt de fleste tilfælde er det pigen, der på en eller anden måde giver bolden op til at få indledt en dialog.
Så fat mod, og spring ud i det inden han rejser. Du må kæmpe for din lykke! Der er jo i virkeligheden ikke noget at miste, men til gengæld meget mere at vinde!
Jeg ønsker dig kraft, styrke og kærlighed, for med disse kan du nå meget langt.
