Topmenu

Undgå ondt i ryggen, når du går i haven

Du behøver ikke opgive havearbejdet, selvom du har tendens til rygsmerter. Med små, målrettede justeringer kan du passe godt på kroppen – og fortsat nyde glæden ved haven uden bekymring for smerter.

Haven: Sådan slipper du for rygsmerter ved havearbejde 

Havearbejde kan være en kilde til både glæde og fysisk velvære – men det kan også belaste kroppen, hvis man ikke passer på. Især ryggen er udsat, når vi bøjer os, løfter og arbejder i uvante stillinger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er lænderygbesvær en af de mest udbredte smertetilstande i Danmark. Hele 35-50 % af den voksne befolkning oplyser at have haft forbigående eller konstante smerter i lænden det seneste år, og over 20% har haft gener inden for de sidste 14 dage.

Der er med andre ord god grund til at tage rygsmerter alvorligt – og heldigvis kan mange smerter forebygges med simple ændringer i arbejdsform og indretning.

Sådan passer du på ryggen under havearbejdet

Vi har samlet en række enkle og praktiske råd, der gør det lettere at skåne ryg og skuldre – både før, under og efter arbejdet i haven.

  • Varm op
    En kort gåtur eller blide bevægelser får kroppen i gang og forebygger stivhed. Undgå at springe direkte ud i tunge løft og vrid.
  • Kom nænsomt i gang
    Begynd med de lettere opgaver og fordel arbejdet over flere dage – du behøver ikke nå det hele på én gang!
  • Ryggen må ikke blive kold
    Brug varmt, fleksibelt tøj, som dækker lænden. Kolde muskler og led er mere udsatte for overbelastning.
  • Skift stilling - Undgå ensidigt arbejde
    Variér mellem stående, gående og siddende opgaver i løbet af dagen, og skift mellem tunge og lette opgaver.
  • Undgå langvarigt foroverbøjet arbejde
    Stå ikke længe i samme foroverbøjede stilling. Det belaster lænden og trækker i rygmusklerne.
  • Giv kroppen pauser
    Hold pauser undervejs, og sæt evt. et ur som påmindelse.

Stop med det samme, hvis du mærker smerter eller ubehag.

Brug knæene – ikke lænden!

Hvis du skal arbejde tæt på jorden – fx ved at luge eller plante – er det langt bedre at sætte dig ned på knæ end at stå foroverbøjet. Når du sidder på knæ eller bruger en lav haveskammel, fordeler du belastningen mere jævnt og skåner lænden. Det giver bedre balance og mindre risiko for at overstrække ryggen – især ved gentagne bevægelser.

Sådan løfter du korrekt

  1. Stå tæt på det, du skal løfte – med fødderne i hoftebreddes afstand.
  2. Næse og fødder skal pege i samme retning, så du undgår vrid.
  3. Bøj i knæene og hold ryggen så ret som muligt.
  4. Brug benmusklerne til at rejse dig – ikke ryggen.
  5. Hold løftet tæt ind til kroppen.
  6. Undgå at vride – drej i stedet hele kroppen med fødderne.
  7. Løft kun det, du kan bære uden at overbelaste dig.

Vær opmærksom på din kropsstilling ved trillebør og græsslåmaskine

Ved brug af trillebør og græsslåmaskine kan man ubevidst komme til at bøje sig en smule fremover – lige akkurat nok til, at det er lænden, der kommer til at tage presset. Det kan virke harmløst i øjeblikket, men når bevægelsen gentages mange gange, øges risikoen for overbelastning. Prøv i stedet at holde ryggen ret og bruge benene som kraftcenter, især når du skubber noget tungt.

Vælg redskaber med justerbart håndtag, så de passer til din højde, og undgå at læne dig frem over styret.

Indret haven med fokus på ryggen

Du kan også forebygge rygsmerter ved at tænke i rygvenlige løsninger, når du planlægger og indretter haven:

  • Brug højbede og plantekasser, så du undgår at bukke dig.
  • Plant i krukker, som kan flyttes op i arbejdshøjde og justeres efter behov.
  • Vælg lette haveredskaber – gerne med ergonomiske håndtag og vinklet skaft.
  • Brug en haveskammel eller lav taburet, når du arbejder i lav højde.
  • Plant opstammede frugtbuske, som er lettere at tilgå end lave buske.
  • Skab små hvilesteder med en bænk eller stol, hvor du kan tage pauser og nyde haven.

Med bevidst kropsbrug, gode redskaber og lidt planlægning kan du nyde din have uden at mærke det i ryggen bagefter. Det handler ikke om at undgå arbejdet – men om at gøre det klogere.

Haven & altanen
Myrer: 12 råd til at slippe for myrer i bedet - uden kemikalier  

Myrer har en vigtig rolle i økosystemet. De er nyttige som nedbrydere af organisk materiale og hjælper med at sprede frø. Men når de bliver for mange eller etablerer reder i dine bede og krukker, kan de gøre mere skade end gavn. Særligt problematisk bliver det, når myrer beskytter bladlus, som de…

Læs mere
Forår
DIY: Kreative gør-det-selv projekter med friske blomster 

Friske blomster kan meget mere end pynte i krukker og vaser: Sæt fx små sommerblomster i glas og ramme, brug dem som romantisk hårpynt, frys dem i isterninger til læskedrikke og drinks, eller dæk bordet med det fineste blomster-servietringe ...

 

Læs mere
Forår
Haven - Familiens fristed 

Der findes ikke noget så dejligt, som den danske sommer; duften af sommerblomster, krydderurter og nyklippet græs. Og der er intet, som lette sommerbriser, lidt kratten i staudebedet og lyden af legende børn i haven, der kan give fred i sjælen. Haven kan blive familiens frirum, hvor der både er…

Læs mere
Miljø
Honningbien har brug for din hjælp 

Forestil dig et forår uden blomster, en sommer uden hindbær, solbær og hyben, og et efterår uden gulerødder og pastinak. Alle disse, og mange, mange flere afgrøder, er afhængige af at deres blomster bestøves af bier og andre små insekter.

Læs mere
Haven & altanen
Overgartnerens råd mod skvalderkål 

Er du en af de haveejere, der synes at livet er for kort til at luge skvalderkål? Med plantens lange, tynde rødder, er den svær at få skovlen under, for misser man blot et lille stykke rod, så vender de tilbage. Og hvor gør man overhoved af den 'inficerede' jord? Her får du 4 alternativer til at…

Læs mere
Haven & altanen
Når sneglebekæmpelse rammer de forkerte snegle 

De seneste år har danske haveejere haft hænderne fulde med dræbersnegle – en invasiv art, der formerer sig hurtigt og gør stor skade på planter i både pryd- og køkkenhaver. I forsøget på at begrænse bestanden har mange taget miljøvenlige metoder i brug som håndplukning, ølfælder, kobbertape og…

Læs mere
Forår
Græsplænen: Sådan fjerner du mos i græsplænen 

Mos i græsplænen går de fleste haveejere på nerverne og er et af de mest udbredte plæneproblemer i danske haver. Det mærker man tydeligt i Haveselskabet. Her handler mellem hvert tredje og fjerde opkald til haverådgivningen om plænen - og en stor del specifikt om problemer med mos.

Læs mere
Forår
Havetips fra Haveselskabet: Sådan får du dine franske anemoner til at trives 

Franske anemoner er slet ikke til at stå for. De står ranke og stråler med deres fyldige kronblade omkring den markerede midte, og er ikke kun skønne i haven, men fungerer også perfekt som snitblomst.

Læs mere
Haven & altanen
Haveeksperten: Hvad er bedst at plante i? 

Der findes et kæmpe udvalg af krukker, potter, altankasser og andre beholdere til at plante i. Men det er en god ide, at tænke sig lidt om før man bliver fristet af de flotte opstillinger i havecentre mv. Her er nogle gode råd og retningslinjer, der kan hjælpe dig godt på vej.

Læs mere
Haven & altanen
Nemme blomster til krukkehaven 

Udbuddet af sommerblomster til blomsterkasser er stort, men ikke alle er lige nemme at få til at trives. Her er fem bud fem længeblomstrende sommerblomster, der er særligt velegnede og nemme at passe i krukkehaven.

 

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^