- 63 procent er tilfredse med deres nuværende arbejdstid
- 19 procent ønsker at arbejde færre timer
- 18 procent ønsker at arbejde mere
- Utilfredshed med børnepasning, folkeskole og ældrepleje hænger oftere sammen med ønsket om kortere arbejdstid
- Kvinder er generelt mere skuffede over den offentlige service end mænd
- Folkeskole og ældrepleje er de områder, hvor forventningerne i størst grad ikke bliver indfriet
- Undersøgelsen bygger på svar fra 1.739 beskæftigede personer mellem 25 og 74 år
Undersøgelsen viser en sammenhæng, men kan ikke fastslå, at utilfredshed med den offentlige service er årsagen til ønsket om kortere arbejdstid.
Kvinder er generelt mere skuffede over den offentlige service end mænd, og især folkeskole og ældrepleje er områder, hvor forventningerne ikke bliver indfriet. Undersøgelsen kan ikke fastslå, at utilfredshed med velfærden direkte får mennesker til at ønske kortere arbejdstid, men resultaterne rejser et vigtigt spørgsmål om sammenhængen mellem velfærd og arbejdsliv.
19% vil have kortere arbejdstid
63 procent er tilfredse med det antal timer, de arbejder i dag. 19 procent ønsker at arbejde færre timer, mens 18 procent gerne vil arbejde mere.
Undersøgelsen bygger på svar fra 1.739 beskæftigede personer mellem 25 og 74 år, som arbejder mere end otte timer om ugen. Data blev indsamlet i foråret 2025.
"Vi kan se, at ønsket om at arbejde mindre er mere udbredt blandt grupper, som også svarer, at de er skuffede over den offentlige service, de møder," siger Peter Rohde Skov, forsker i ROCKWOOL Fonden.
Utilfredshed og ønsket om kortere arbejdstid følges ad
Det gælder især blandt borgere, der er utilfredse med kvaliteten af børnepasning og folkeskole. Sammenhængen er særligt tydelig blandt personer med børn under syv år. Også borgere, der er skuffede over folkeskolen og ældreplejen, ønsker oftere end andre at arbejde mindre.
Undersøgelsen viser en sammenhæng, men ikke, at utilfredsheden i sig selv får mennesker til at ønske kortere arbejdstid.
"Forholdet imellem tilfredshed med en offentlig service og ønsker om arbejdstid er imidlertid en af de ting, vi gerne vil have mere viden om," siger Peter Rohde Skov.
Kvinder er mere skuffede end mænd
Kvinder udtrykker generelt større skuffelse over kvaliteten af den offentlige service end mænd. Det gælder især folkeskole og ældrepleje.
Ifølge Peter Rohde Skov kan en del af forklaringen være, at mænd i undersøgelsen har lavere forventninger til den offentlige service.
"Vi kan se, at mænd udtrykker lavere forventninger til den offentlige service, end kvinder gør. Det er formentlig derfor, de også er mindre skuffede over den service, de møder," siger han.
Det er især folkeskole og ældrepleje, der ikke lever op til borgernes forventninger. Sundhedsområdet og den kommunale børnepasning vurderes mere positivt.
Velfærden opleves som utilstrækkelig
Undersøgelsen viser ikke, hvorfor utilfredse borgere oftere ønsker at arbejde mindre. Men den rejser et oplagt spørgsmål: Hvad sker der med arbejdslivet, hvis familier oplever, at de selv må bruge mere tid og energi, når børnepasning, skole eller ældrepleje ikke fungerer som forventet?
Hvis et barn mistrives i skolen, eller hvis ældre familiemedlemmer ikke får den hjælp, familien mener er nødvendig, kan det lægge et større ansvar på de nærmeste.Det er ikke noget, undersøgelsen dokumenterer direkte. Men det er en mulig forklaring på, hvorfor utilfredshed med velfærden og ønsket om kortere arbejdstid kan følges ad.
Velfærden er også en forudsætning for arbejdslivet
Den danske velfærdsmodel bygger i høj grad på, at mange voksne kan være på arbejdsmarkedet, fordi det offentlige tager sig af centrale opgaver som børnepasning, skole, sundhed og ældrepleje.
"I Danmark er det en del af 'samfundskontrakten', at alle, som kan, bidrager til samfundet ved at arbejde og betale en høj skat. Til gengæld leverer det offentlige børnepasning, skole og uddannelse, sundhed og ældrepleje af høj kvalitet, så fx begge forældre i en familie kan arbejde fuld tid," siger Peter Rohde Skov.
Hvis familier oplever, at de selv må tage et større ansvar, kan det også påvirke, hvor meget tid de ønsker at bruge på arbejdet.
Nogle vil arbejde mere
Tendensen går dog ikke kun én vej. 18 procent vil gerne arbejde flere timer og samtidig tjene mere. Det ønske er mest udbredt blandt personer, der ikke allerede arbejder fuld tid. 15 procent af kvinderne og 23 procent af mændene ønsker at arbejde mere.
De mest tilfredse med den offentlige service er samtidig oftere dem, der ønsker at beholde deres nuværende arbejdstid eller arbejde mere. Netop derfor er sammenhængen interessant: Ikke fordi undersøgelsen giver et endeligt svar, men fordi den peger på, at kvaliteten af velfærden kan have større betydning for arbejdslivet, end vi normalt taler om.
Kilde: ROCKWOOL Fonden, analysen Mange borgere, som er utilfredse med børnepasning, skoler og ældrepleje, ønsker at arbejde mindre, juli 2026. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.739 beskæftigede personer mellem 25 og 74 år.
