Topmenu

Nem opskrift på vandbakkelser

Vandbakkelserne fyldes med en lækker blanding af flødeskum, appelsinskal og dulce de leche, der giver en perfekt balance mellem sødme og friskhed. Hver bid tilbyder en sprød skal og et cremet indre, hvilket gør dem til en uforglemmelig delikatesse.

Vandbakkelser med appelsin 

Der er noget særligt lækkert, let og luftigt ved vandbakkelser. En klassisk og raffineret lille kage, hvis konsistens opnås gennem en unik bageteknik. Navnet 'vandbakkelser' kommer nemlig fra måden dejen koges med vand og smør, inden den bages i ovnen, og det er denne teknik, der giver vandbakkelser den sprøde ydre skal og et hulrum indeni, som kan fyldes med creme.

I denne opskrift fylder vi vandbakkelserne med flødeskum, fintrevet appelsinskal og karamellignende Dulce De Leche. Dulce De Leche er en sød og tyk mælkekaramel, der fremstilles ved langsom opvarmning af sødet kondenseret mælk. Resultatet er en rig, karamelagtig smag, der komplementerer de lette og sprøde vandbakkelser perfekt.

For at give en frisk og spændende kontrast til den søde Dulce De Leche, tilsætter vi appelsinskal til fyldet, hvilket giver en herlig citrusaroma. Endelig pyntes vandbakkelserne med smeltet orange chokolade, der tilfører både farve og en intens chokoladesmag, som harmonerer smukt med resten af ingredienserne.

Ingredienser 

  • 75 gr. smør
  • 1,5 dl. Fanta Orange
  • 115 gr. hvedemel
  • 3 stk. æg (150 gr.)

Fyld

  • 0,5L. fløde
  • 200 gr. Dulce de leche
  • 1 stk. økologisk appelsin

Sirup

  • 0,5 L. Fanta Orange Reg.
  • 1dl. sukker

Pynt

  • 100 gr. orange chokolade 

Sådan gør du

  1. Forvarm din ovn til 200° C ved almindelig ovnindstilling (over/under varme)
  2. Kog 0,5 liter Fanta Orange og 1 dl sukker til sirup i en gryde, og lad den køle af, før den kommer i en sprøjtepose.
  3. Varm 1,5 dl Fanta Orange og 75 g smør op i en gryde, indtil smørret er smeltet. Tilsæt herefter 115 g mel og pisk, indtil dejen er fast og slipper grydens sider. Fjern gryden fra varmen og lad den køle af i 10-15 minutter, til den er håndvarm.
  4. Pisk 1 æg i dejen ad gangen. Dejen skal være glat og fast, når alle æg er indarbejdet.
  5. Form vandbakkelserne med en teske til de ligner små æg, og fordel dem på en bageplade med ca. 5 cm mellemrum. Da dejen er klistret, kan det være en god idé at dyppe teskeen i lidt Fanta for lettere at kunne arbejde med dejen. Bag dem i 20-25 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.
  6. Smelt orange chokolade over vandbad og fyld den i en sprøjtepose.
  7. Pisk 0,5 liter fløde stift og tilsæt derefter 200 g dulce de leche og fintrevet appelsinskal. Pisk igen, indtil det er en ensartet masse.
  8. Del vandbakkelserne og fyld dem. Pynt derefter med sirup og chokolade.

Opskriften er udviklet af Fanta, The Coca-Cola Company

Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^