Topmenu

Kategori: Slank & sund

Vand er godt - men ikke i overdrevne mængder 

Det er bedst at slukke tørsten i vand. Vand er sundt, koster næsten ingenting og indeholder ingen kalorier. Men man kan også få for meget vand. Fødevarestyrelsen advarer mod kure, der anbefaler, at man drikker 4-5 liter vand eller mere om dagen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man drikker ca. 1½ liter væske om dagen. Kroppen har brug for ca. 2½ liter væske i døgnet. Gennem maden får vi tilført ca. 1 liter væske, så drikkevarerne skal forsyne kroppen med resten af væskebehovet på ca. 1½ liter.  Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sundt at "tvangsdrikke" flere liter vand om dagen. For mange liter vand forrykker kroppens saltbalance. Og det kan være farligt.
Vandforgiftning er velkendt på medicinske afdelinger og velbeskrevet i den medicinske litteratur. Symptomerne på vandforgiftning kan være svimmelhed og almen utilpashed, og tilstanden kan udvikle sig til livstruende situationer med koma og død. Årsagen er, at der drikkes mere vand uden nok salte, end kroppen kan udskille. Der vil være individuelle forskelle i, hvor meget vand man skal drikke. Men alle, der drikker 4-5 liter dagligt og over det, kan få problemer.
Nogle kure,  især faste-, slanke- og udrensningskure, anbefaler, at man drikker meget store mængder vand.
"Det kan lyde harmløst med kur-anbefalingerne om at drikke en masse vand. Men vi opfordrer til, at man ikke ukritisk følger de uautoriserede kur-råd om vand, for de kan gøre mere skade end gavn. Vi har videnskabeligt dokumenterede kostråd, og her er anbefalingen, at det som regel er tilstrækkeligt at drikke én til halvanden liter væske i døgnet," siger kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor Else Molander.

Slank & sund
Kan en ny EU-godkendt fiber påvirke mæthed som Wegovy? 

Det lyder umiddelbart som en stor nyhed: En ny EU-godkendt fødevareingrediens, der er udviklet til at påvirke kroppens egne signaler for mæthed. Men før den bliver omtalt som en ny Wegovy, er det vigtigt at få proportionerne på plads.

Læs mere
Sundhed
Ozempic og voldelig adfærd - Studie viser mulig sammenhæng 

Ozempic og Wegovy er kendt for deres virkning på blodsukker, appetit og vægt. Men forskningen i GLP-1-medicin bevæger sig i disse år langt ud over badevægten.

Læs mere
Livsstil
Den gode danske frikadelle - og andre fede historier 

Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle rådene om fedt? Skal vi stege uden fedt, bruge airfryer til alt - og kan en frikadelle overhovedet blive gylden uden lidt fedt på panden?

Læs mere
Livsstil
Vægttab uden motion? 

Kære brevkasse

Efter rygestop har jeg taget næsten 10 kilo på. Jeg forsøger at spise anderledes, men det kører op og ned - typisk 2-3 kilo om ugen.

Jeg ved godt, at jeg gør det forkert. Jeg spiser lidt for meget den ene dag og prøver at kompensere ved næsten ikke at spise den næste.

Læs mere
Livsstil
Kost-quiz: Kan du score 13 rigtige? 

Tror du, at honning er sundere end sukker? At juice er et godt alternativ til sodavand? Og at chili kan få fedtet til at forsvinde hurtigere? Så er du ikke alene. Kost og ernæring er fuld af små fælder, halve sandheder og gamle råd, vi har hørt så mange gange, at de føles rigtige.

Læs mere
Slank & sund
Intermittent faste giver ikke større vægttab 

Intermittent faste er blevet en af de mest populære slankemetoder i de senere år. Metoden bliver ofte fremhævet som en enkel og effektiv måde at tabe sig på, fordi fokus ligger på, hvornår man spiser frem for hvad man spiser. Men ny forskning viser, at intermittent faste ikke giver større vægttab…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^