Værtindegaven - Hvad er god skik, og hvor meget er passende? 

"Hvad er korrekt etikette omkring værtindegaver? Giver man for eksempel værtindegave, når man er inviteret til fødselsdag på sammenskudsbasis?" spørger en læser.
"Jeg vil også gerne spørge om gavegivning. For nylig fik mit barn en meget dyr gave af et familiemedlem. Det gjorde mig utilpas, fordi jeg ikke selv havde brugt nær så mange penge på gaverne til hendes børn. Samtidig er hun typen, der gerne vil have, at ting går op i kroner og øre. Derfor tilbød jeg at betale for den dyre gave - men det blev hun meget fornærmet over."

Forfatter, foredragsholder og ekspert i takt og tone Sanne Udsen svarer:

Først den enkle del af dit spørgsmål: værtindegaven.

For de fleste gælder det, at man ikke ankommer tomhændet til en privat sammenkomst. Til en almindelig middag, fødselsdag eller anden privat fest medbringer man derfor ofte en værtindegave - typisk en buket blomster, en flaske vin eller en lille gave til værten eller værtinden.

Ved sammenskudsgilde, hvor gæsterne allerede bidrager med mad, drikke eller kage, er man derimod ikke forpligtet til også at medbringe værtindegave. Du har derfor ingen grund til dårlig samvittighed, hvis du ikke gør det. Når det er sagt, ved enhver værtinde, at der ofte er ekstra arbejde forbundet med at lægge hus til, og derfor kan en værtindegave stadig være en pæn gestus - men den er ikke et krav.

Det har ikke altid været kutyme at medbringe værtindegave, og i visse meget formelle hjem kan det endda virke forkert, fordi det kan opfattes som en antydning af, at værten ikke selv har rigeligt.

Så til den mere følsomme del: gaverne.

Du begik desværre et alvorligt faux pas ved at tilbyde at betale for dit barns gave. En gave er netop noget, der gives uden modydelse. At forsøge at betale for den eller sige: "Det var for meget" eller "Det skulle du ikke have gjort" er i praksis en afvisning af gaven - og dermed en fornærmelse mod giveren. (Bestikkelsesgaver følger naturligvis andre regler).

Når det er sagt, kan gavegivning rumme mere end blot gode intentioner. En rigtig gave gives for at glæde modtageren - ikke for at sætte vedkommende i forlegenhed. Og det er netop dét, der er sket for dig.

Nogle mennesker er mere gavmilde end andre, og nogle har stor glæde ved at give gaver. Man kan ikke opstille et regnskab over, hvem der skylder hvem hvad. Hvis det blev sådan, ville det ikke længere være gaver.

Hvis der opstår for stort misforhold mellem jeres gaver, bør den gavmilde part selv regulere det. Du skal ikke bede hende om at holde igen - det vil stille spørgsmål ved hendes motiver og samtidig tydeliggøre din egen forlegenhed. Det har næppe været hendes hensigt.

Du skal på din side ikke lade dig presse ind i et gaveræs, som ikke føles naturligt for dig. Giv de gaver, du selv finder passende, når du finder det passende - og øv dig i at tage imod gaver, der gives i god mening, uden dårlig samvittighed.

Sanne Udsen