Topmenu

Kategorier: Livsstil  -  Parforhold

Stress, træthed, sygdom og hormonforandringer får ofte skylden for manglende sexlyst hos kvinder, men en ny undersøgelse viser, at også fordelingen af huslige opgaver spiller en væsentlig rolle.

Undersøgelse: Ulig fordeling af huslige opgaver kvæler kvinders sexlyst  

En ny undersøgelse viser, at når huslige opgaver i parforholdet ikke er ligeligt fordelt, så påvirker det kvinders lyst til deres partner.

I undersøgelsen, offentliggjort i fagbladet ’Archives of Sexual Behavior’ medvirkede 700 kvinder, som alle opfyldte kriterierne: Kvinder der gennem 6 måneder eller længere har boet sammen med deres mandlige partner og deres hjemmeboende barn på 12 år eller yngre.

Kvinderne blev bedt om at besvare et spørgeskema, hvor de skulle angive, hvilke af skemaets 109 husholdningsopgaver, var opgaver der indgik i deres husholdning, og hvem i parforholdet, der normalt stod for opgaven. Herefter blev deltagerne spurgt i hvilken grad de selv fandt fordelingen rimelig eller urimelig, hvorvidt de mente, at deres partner fandt fordelingen rimelig, og om de oplevede, at manden i parforholdet havde en forventning om at kvinden tog sig af de fleste huslige opgaver.

Derefter blev kvindernes svar sammenholdt med spørgsmål om, hvorvidt de kunne genkende sig selv i en stribe udsagn omkring sexlyst og seksuelle fantasier.  I denne del af undersøgelsen skulle kvinderne vægte de enkelte udsagn på en skala fra 1 = Helt uenig til 7 = Helt enig. Blandt de 15 udsagn var blandt andet: ”Jeg nyder seksuel fantasier med min partner", "Jeg kommer nemt i humør til sex med min partner" og "Bare at tænke på at have sex med min partner, ophidser mig".

Efter forskernes grundige analyse af hver enkelt af de 700 kvinders svar, stod det klart, at når de huslige pligter ikke deles ligeligt mellem samboende i parforhold, så falder lysten til sex betydeligt hos kvinder.

Kilde: Harris EA, Gormezano AM, van Anders SM. Gender Inequities in Household Labor Predict Lower Sexual Desire in Women Partnered with Men. Arch Sex Behav. 2022 Nov;51(8):3847-3870.
 

Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Livsstil
Horoskoper v. Adrian Ross Duncan - August 2026 

Klik ind og læs August måneds horoskoper, udarbejdet af den populære og erfarne astrolog og forfatter Adrian Ross Duncan. Med sit unikke klarsyn og præcise forudsigelser kan du få en fornemmelse af, hvad måneden vil byde på af muligheder, udfordringer og oplevelser.

Læs mere
Livsstil
Vi vil arbejde mindre - men er utilfredse med velfærden 

Mange danskere ønsker at arbejde mindre, og en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden peger på en interessant sammenhæng: Ønsket om færre arbejdstimer er mere udbredt blandt borgere, der samtidig er utilfredse med kvaliteten af blandt andet børnepasning, folkeskole og ældrepleje.

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Kæledyr
Hund efter 60 - Vælg rigtigt 

Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange lyst til at få hund. Det er let at forstå. En hund giver selskab, faste rutiner, daglige gåture og en god grund til at komme ud - også på dage, hvor sofaen ellers trækker.

Læs mere
Livsstil
Naboen kommer rendende i tide og utide 

Hej brevkasse,

Efter mange år i lejlighed er vi flyttet i rækkehus. Det har vi glædet os til - men nu er der opstået et problem med vores nabo.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^