Svært at sætte ord på voldelige oplevelser
Ph.d.-studerende Ida Nielsen Sølvhøj har foretaget en undersøgelse, hvor 13 mennesker, 11 kvinder og 2 mænd, der alle har været udsat for psykisk eller fysisk vold i deres parforhold, er blevet interviewet. Ifølge hende er den mest udbredte barriere for at søge hjælp, at voldsudsatte ikke forstår, at de er udsat for vold.
”Flere sammenligner ikke dét, de har været udsat for, med voldsoplevelser, som de har læst om i medierne, og som oftest er af grov og ekstrem karakter, og så konkluderer de, at det nok ikke er vold, som de har været udsat for,” forklarer hun.
”Derudover har mange voldsudsatte svært ved at beskrive den vold, de har været udsat for, hvilket afholder dem fra at søge hjælp. Psykisk vold starter ofte i det små, for eksempel med kritik af udseendet eller måden at være forælder på. Det kan være svært at forstå, hvad der sker, og derfor svært at beskrive for andre.”
Ambivalente følelser
Ambivalente følelser for voldsudøveren kan også være en væsentlig barriere. På den ene side kan den voldsudsatte frygte voldsudøveren og på den anden side føle omsorg for ham eller hende.
”Nogle af de voldsudsatte, jeg har talt med, var bange for, hvad deres partner kunne finde på at gøre, hvis de søgte hjælp. De frygtede for eksempel repressalier i form af fysisk vold eller at miste samvær med børnene. Samtidig kunne de godt føle omsorg og ansvar for voldsudøveren, hvilket kan fastholde voldsudsatte i det voldelige forhold,” fortæller Ida Nielsen Sølvhøj.
De voldsudsattes sociale netværk er også afgørende for, om den udsatte søger hjælp. Hvis personer i netværket eksempelvis ikke griber ind eller bagatelliserer volden, kan det have indflydelse på, hvordan den udsatte selv fortolker voldens alvor. Omvendt kan indgriben og støtte fra netværket også betyde, at den voldsudsatte netop forstår alvoren og får mod og støtte til at søge hjælp hos myndigheder og organisationer.
Oplever, at det offentlige system svigter
En anden barriere, som rapporten belyser, er, at voldsudsatte kan opleve et svigt, når de møder det offentlige system.
”Nogle voldsudsatte fortæller, at der ikke bliver taget højde for deres voldsoplevelser i kommunen eller Familieretshuset, når det kommer til samvær med børnene. Der er ikke nogen, der spørger ind til det, eller også oplever den voldsudsatte, at deres fortælling om volden ikke tages alvorligt eller bliver anset for konfliktoptrappende. Det får flere til at holde igen med at fortælle om volden, fordi de er bange for, at de kan skade deres sag,” siger Ida Nielsen Sølvhøj.
De voldsudsatte i undersøgelsen peger på en række behov, som kunne have hjulpet dem til at bryde ud af det voldelige parforhold: Det er blandt andet bedre opsporing af vold blandt sundhedspersonale og socialfaglige medarbejdere. Bedre støtte fra éns sociale netværk samt bedre og mere oplysning om især psykisk vold til de involverede, de pårørende og den brede befolkning.
”Man kan ikke tvinge folk til at forlade et voldeligt parforhold, men man kan lette og understøtte vejen ud, for eksempel ved at gøre den brede befolkning opmærksom på, hvordan især psykisk vold kan komme til udtryk. Derudover skal både myndigheder og sundheds- og socialmedarbejdere klædes bedre på til at opspore og spørge ind ved mistanke om partnervold,” siger Ida Nielsen Sølvhøj.
Kilde: Ph.d.-studerende Ida Nielsen Sølvhøj. Ny rapport viser, hvorfor voldsudsatte ikke søger hjælp. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2023
