Topmenu

Kategori: Sundhed

Ny forskning viser en klar sammenhæng mellem højt forbrug af ultra-forarbejdede fødevarer og en øget risiko for at udvikle depression.

Ultra-forarbejdede fødevarer øger risikoen for depression 

Ny forskning viser, at personer, der spiser mange ultra-forarbejdede fødevarer, har større risiko for, over tid, at opleve depressive symptomer. Studiet, offentliggjort i tidsskriftet Clinical Nutrition, fulgte 16.000 voksne og viste, at de, der spiste flest ultra-forarbejdede fødevarer, havde en 42% højere risiko for, over tid, at udvikle depressive symptomer.

Hvad er ultra-forarbejdede fødevarer?

Ultra-forarbejdede fødevarer er produkter, der ofte er forarbejdet gennem flere forskellige industrielle processer. Det er fødevarer, der fx indeholder store mængder salt, sukker og usunde fedtstoffer samt tilsætningsstoffer som konserveringsmidler, sødemidler, kunstige smagsstoffer og farvestoffer, dvs. ingredienser, vi normalt ikke anvender, når vi selv tilbereder maden hjemme.

Listen over ultra-forarbejdede madvarer er lang. Der er tale om mad, som de fleste af os finder bekvemme og velsmagende, men som samtidig udmærker sig ved at indeholde få næringsstoffer og mange tilsætningsstoffer. Det gælder blandt andet slik, is og kager, salte snacks, færdigretter og fastfood, instant nudler og sodavand. Men også de populære plantebaserede havre- og risdrikke kan indeholde emulgatorer, vegetabilsk gummi og smagsstoffer.

Hvordan påvirker ultra-forarbejdede fødevarer vores mentale sundhed?

Den nye forskning viser, at personer, der spiser mange ultra-forarbejdede fødevarer, har en 42% højere risiko for at udvikle depressive symptomer over tid sammenlignet med dem, der spiser færrest. Selv efter justering af tallene i forhold til faktorer som alder, køn og livsstil, er sammenhængen tydelig.

Depression er en alvorlig mental sundhedstilstand, der påvirker millioner af mennesker verden over. Den er karakteriseret ved vedvarende følelser af tristhed, håbløshed og manglende interesse i aktiviteter, som man tidligere har nydt. Depression kan også vise sig gennem fysiske symptomer som ændringer i søvn, appetit, energiniveau og koncentration.

Hvad kan vi selv gøre?

Den nye forskning understreger vigtigheden af vores kostvalg og deres indvirkning på vores velbefindende. Ved at tage bevidste valg om, hvad vi spiser, kan vi bidrage til bedre trivsel og livskvalitet. Det gælder i høj grad om at begrænse de ultra-forarbejdede fødevarer og i stedet fokusere på en kost rig på friske, uforarbejdede råvarer. Studiet er en vigtig påmindelse om, at det er værd at tænke over, hvad vi spiser, ikke kun for vores fysiske helbred, men også for vores mentale velvære.

Eksempler på ultra-forarbejdede fødevarer

  • Færdigretter
    Frosne middagsretter, pizzaer og anden fastfood.
     
  • Yoghurt
    Yoghurt med tilsat smag, der indeholder tilsætningsstoffer som fortykningsmidler og smagsstoffer.
     
  • Saltede snacks
    Chips, saltstænger og andre snacks med højt saltindhold.
     
  • Sukkersøde snacks
    Kager, is og slik.
     
  • Margarine
    Indeholder emulgatorer og farvestoffer på grund af den industrielle proces.
     
  • Plantebaserede havre- og risdrikke
    Nogle indeholder emulgatorer, vegetabilsk gummi og smagsstoffer.
     
  • Sodavand og sukkerholdige drikke
    Cola, energidrikke og frugtjuice med tilsat sukker.
     
  • Instant produkter
    Instant nudler, supper og risretter.
     
  • Morgenmadsprodukter
    Mange kornprodukter og morgenmadsdrikke med maltodextriner, forarbejdede proteiner og fibre samt farvestoffer.
     
  • Protein- og myslibarer
    Ofte indeholder de forarbejdede fibre og proteiner, invertsukkere og ikke-kalorieholdige sødestoffer.
     
  • Brød
    Nogle typer indeholder emulgatorer, modificeret stivelse og vegetabilsk gummi.
     
  • Forarbejdet kød
    Pølser, bacon, skinke og færdigpakket pålæg.
     
  • Færdiglavede saucer og krydderiblandinger
    Typisk indeholder de fortykningsmidler, smagsforstærkere og farvestoffer.

 


 

Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^