Topmenu

Kategori: Sundhed

Træthed, åndenød, væske i kroppen? Test dig selv for hjertesvigt 

Hjertesvigt er en kompliceret sygdom, og kan være svært at opdage tegnene i tide. Træthed, åndenød og væske i kroppen kan være nogle af symptomerne. Med kampagnen 'Hjertesvigt' oplyser hjerteforeningen.dk og hjertesvigt.dk om, hvad du skal være opmærksom på og her kan du også få testet dig selv.

Hjertesvigt rammer hver tredje over 55 år
Hver tredje over 55 år rammes af hjertesvigt. Omkring 40.000 danskere lever med hjertesvigt, og hvert år får omkring 10.000 stillet diagnosen. I de fleste tilfælde vil de opleve symptomer som træthed, åndenød og væske i kroppen.
Men hjertesvigt er en kompliceret sygdom, og det kan være svært at opdage tegnene i tide. Derfor sætter Hjerteforeningens kampagne 'Hjertesvigt' fokus på nogle af de væsentligste symptomer i forbindelse med hjertesvigt, for jo tidligere sygdommen opdages, desto større chance er der for, at man kan fortsætte med at leve det liv, man plejer.
hjerteforeningen.dk og hjertesvigt.dk kan man blive klogere på symptomerne på hjertesvigt, og hvad årsagerne kan være. Her kan man også teste sig selv og få et overblik over, hvilke undersøgelser man skal igennem samt hent gode råd til, hvordan man forbereder sig bedst.
Er man pårørende? Så er der også masser af information at hente og gode råd til, hvordan man takler rollen som pårørende samtidig med, at man husker at tage vare på dig selv. 

Livet med hjertesvigt

Hjerteforeningen har opdateret og genoptrykt den populære minibog: ”Livet med hjertesvigt” med de seneste tal og fakta. Minibogen kan hentes gratis på www.hjertesvigt.dk eller den kan bestilles i hjerteforeningens webshop på Shop.hjerteforeningen.dk

Hvad er hjertesvigt?
Kronisk hjertesvigt betyder, at hjertet er svækket så meget, at pumpefunktionen er nedsat. Når pumpefunktionen er nedsat, pumpes der ikke nok blod rundt i kroppen. Når blodet ikke pumpes videre fra lungerne og ud til resten af kroppen, får den ramte symptomer som træthed, åndenød og eventuelt væske i kroppen.

De hyppigste årsager til hjertesvigt er:
- Ubehandlet forhøjet blodtryk
- Blodprop i hjertet
- Forsnævring i hjertets kranspulsårer
- Hjerteklapfejl
- Hjerterytmeforstyrrelser
- Medførte hjertesygdomme
- Alkoholisme
- Stofskiftesygdomme
- Diabetes og infektioner

Støt forskning i hjertesvigt
Man kan støtte forskning i hjertesvigt med en støtte-SMS. Skriv hjerte2 i tekstfeltet og send SMS’en til 1414*. Så støtter man helt automatisk med 50 kr. Man kan også støtte forskning i hjertesvigt med et valgfrit beløb via MobilePay eller Swipp på nr. 29 29 33 41. Skriv gerne ”hjertesvigt” i tekstfeltet.

På forhånd mange tak for støtten.
*Udbyder: Hjerteforeningen, Hauser Plads 12, 1127 København K
Koster 50 kr. + alm. trafiktakst

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^