Topmenu

Kategori: Sjæl & psyke

Tips til mere energi og overskud

Alle har dage, hvor tingene ikke rigtig fungerer, man mangler overskud og det gode humør. Med nogle enkle tips og tricks kan man heldigvis ofte vende en dårlig dag til en god og produktiv dag.

Træt og uoplagt? 

Har du fået det forkerte ben ud af sengen? Føler du dig træt og uoplagt? Har du svært ved at overskue, hvordan du skal komme igennem dagen? Her får du vores bedste tips til, hvordan du kan løfte humøret.

Det har jeg da ikke tid til!

Vi ved godt, at de færreste kan afse tid til både lange bade, skriverier, udflugter til parken og telefonopringninger. Men hvis du tænker efter, kan flere af idéerne flettes ind i hverdagen. Når du først vænner dig til at gøre gode ting for dig selv, vil du blive overrasket over at opleve, hvor lidt der egentlig skal til for at få ny energi og glæde i hverdagen.

  1. Drop en pligt
    Hvis din liste over pligter er lang, kan det være voldsomt befriende at revidere den. Intet er mere stressende end alle de opgaver, vi giver os selv, men aldrig får nået. Det er kilde til kronisk dårlig samvittighed og en følelse af stress og utilstrækkelighed. Så spørg dig selv, om der ikke findes en anden løsning - eller overvej, om pligten overhovedet er din at slæbe rundt på.
     
  2. Skriv - og få luft
    A. Sæt dig ved tastaturet og formuler alle dine negative tanker. Lad det hele komme ud, både små og store bekymringer, irritationer og frustrationer. Find frem til de tanker, der er skyld i dit dårlige humør, og fremhæv dem. Kig på dem et øjeblik og beslut dig for, at nu er de negative tanker ude af dit system. Luk dokumentet – uden at gemme det.
    B. Vælg et nyt, blankt dokument. Skriv 3 gode og positive ting. Print dem ud og gem dem.
     
  3. Beløn dig selv
    Opgaverne bliver mindre uoverkommelige, hvis man har noget rart at se frem til. Hvis det kniber med entusiasmen, så sørg for, at der venter en rar belønning, når opgaven er udført. Det kan være, at du for en gangs skyld skal give dig selv lov til at stoppe op og kigge forbi en dejlig butik, du så ofte haster forbi. Eller måske skal du bare have lov til at sidde og nyde foråret på en bænk i parken, eller forkæle dig selv med en kæmpe buket blomster.
     
  4. Tag tyren ved hornene
    Når man ved, at der i løbet af dagen venter en eller flere besværlige opgaver, kan det være fristende at blive i sengen. Men at ligge her vil formentlig kun øge stressen og irritationen, så bekæmp trangen til at udsætte opgaven og forsøg i stedet at få den løst med det samme. Hvis det er muligt, så sørg for at få styr på opgaven så tidligt på dagen som muligt, så du ikke ødelægger hele dagen ved at trække det i langdrag. Tag tyren ved hornene, få løst opgaven – og nyd resten af dagen lettet og uden dårlig samvittighed.
     
  5. Fokuser på det gode
    Sæt dig ved tastaturet og tving dig selv til at skrive 10 positive tanker. 10 ting, som gør dig glad, som har fået dig til at grine, eller som du ser frem til. Og mens du er i gang, så lav en liste over 10 ting, du kan lide ved dig selv. Har du svært ved at komme i gang med de positive tanker om dig selv og dit liv, så lad en god ven hjælpe dig. Det er faktisk en rigtig dejlig og konkret hjælp at yde en god ven.
    Ved at koncentrere dig om de positive tanker og få dem skrevet ned, vil du se og mærke, at der er mange skønne ting i din tilværelse – og du vil hurtigt føle dig opløftet.
     
  6. Snup et bad
    Der er ikke noget som et varmt bad! De fleste af os når kun et hurtigt bad morgen og aften, men indimellem er det ren luksus at forkæle sig selv med et langt og afslappende bad. Skab en rar stemning i badeværelset, f.eks. med duftlys, store, tykke håndklæder, lækre plejeprodukter og måske lidt musik. Sørg for, at du har badeværelset for dig selv og ikke har mand og børn rendende. Efter et langt bad vil du føle ro i kroppen og opkvikket – især hvis badet afsluttes med en kold bruser!
     
  7. Tag noget lækkert på
    Det kan være rart og næsten opløftende at vide, at selvom man indeni kæmper med træthed og irritation, så er der ingen andre, der kan se det. Gør dig umage med at finde noget lækkert i garderoben og tag noget på, du ved, du ser godt ud i. Nogle gange kan det at se godt ud og lade som om alt er glimrende, faktisk løfte din indre stemning.
     
  8. Tag pauser
    Det er ikke altid lige nemt at finde en pause i en travl hverdag, men måske kan du sikre dig selv en lille pause, hvis den planlægges? Sørg for, at din pause også bliver en pause. Sæt dig, hvor du ved, der er fred og ro. Smæk benene op på bordet og lyt til lidt musik.
     
  9. Gør noget godt for andre
    Nævn 5 mennesker, du elsker. Afsæt et par minutter og ring til en af dem, send en sød mail eller et postkort. Beslut dig for, at du vil gøre noget rart for vedkommende allerede i aften. Det behøver ikke være noget stort, blot noget du ved, den anden vil sætte pris på. Det er rart at gøre noget rart for andre, og der findes i virkeligheden nok ikke noget, der giver så meget overskud og glæde, som at gøre andre glade. Samtidig fjerner det effektivt fokus fra egne bekymringer.

    Lad være med at tage kontakt til hele listen af mennesker på én gang, så ender du med mere stress i stedet for mere overskud. Giv dig selv lov til at tænke lidt over, hvordan du kan glæde ”dagens person” - og nyd det!
     
  10. Afled dig selv med andres selskab
    At tilbringe tid med venner og familie kan have en positiv indvirkning på dit humør. Når du er sammen med andre er din opmærksomhed rettet mod dem i stedet for tanker og frustrationer over alt det du ikke har fået nået og alt det du burde have gjort.

 

Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Livsstil
Selvmordstanker er tabu 

Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande. Alligevel er der hvert år flere hundrede mennesker, der mister livet til selvmord, og langt flere, som i perioder kæmper med selvmordstanker. Det er et paradoks, som kan være svært at rumme - og som sjældent fylder ret meget i den…

Læs mere
Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Sjæl & psyke
Kreativitetens paradoks: Sammenhængen mellem en utryg opvækst og stort talent 

Mange forestiller sig, at kreativitet bedst trives i hjem med varme, tryghed og nærvær. Men ny forskning viser, at nogle af de mest bemærkelsesværdige kreative mennesker netop har deres baggrund i det modsatte - i en barndom præget af uro, følelsesmæssig afstand eller manglende støtte.

Læs mere
Sjæl & psyke
Jalousi og mistro 

Hej brevkasse

Jeg er i midten af 30’erne og har været sammen med min kæreste i 2 1/2 år. For det meste har vi det godt. Han er kærlig, og vi deler mange gode oplevelser. Men indimellem bliver han stærkt jaloux og mistroisk. Hvis jeg får en sms sent, ikke tager telefonen eller ikke kan ringe tilbage…

Læs mere
Sjæl & psyke
Tager du godt imod komplimenter? 

Et kompliment kan nogle gange være virkelig svært at tage imod. I stedet for bare at acceptere de rosende ord har mange en tendens til hurtigt at bortforklare dem eller gøre dem mindre.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^