Topmenu

Kategorier: Miljø  -  Sommerferie

Kvinde går langs stranden med svømmefødder som illustration til tjek af badevandskvalitet på ferien

Badevandet kan se rent og indbydende ud, selv om kvaliteten lokalt kan være dårlig. Tjek derfor skilte, flag og aktuelle badevandsmålinger før badeturen.

Tjek badevandet før feriens første dukkert 

En badetur kan være noget af det bedste ved en ferie. Varm hud, saltvand, bare fødder og den første svømmetur i havet eller søen. Men før man går i vandet, er der ét tjek, mange springer over: badevandskvaliteten.

En dansk undersøgelse fra Gjensidige og YouGov viser, at 6 ud af 10 danskere ikke undersøger badevandskvaliteten, før de bader på feriedestinationen. Det er ærgerligt, for selv om langt de fleste europæiske badesteder har god vandkvalitet, kan der være lokale strande, søer og floder, hvor vandet ikke er egnet til badning.

Før du går i vandet
Tjek badestedet
Se efter flag, skilte og lokale varsler ved stranden eller søen.
Søg hjemmefra
Brug EEA’s kort eller lokale myndigheders sider til at tjekke badevandskvaliteten på destinationen.
Vær ekstra opmærksom efter regn
Kraftig regn kan føre bakterier og forurening ud i søer, floder og kystvand.
Bad ikke med åbne sår
Har du sår, rifter eller svækket immunforsvar, bør du undgå vand med usikker kvalitet.
Hold øje med vandet
Undgå badning ved dårlig lugt, uklart vand, skum, alger, døde fisk eller skilte med badeforbud.

Vandet kan se rent ud - uden at være det

Dårlig badevandskvalitet kan skyldes spildevand, bakterier, kraftig regn, overløb fra kloakker, landbrug eller forurening fra nærliggende områder.

Problemet er, at vandet ikke nødvendigvis ser urent ud. Det kan være klart, blåt og indbydende - og stadig indeholde bakterier, der kan give maveproblemer, diarré, øjenirritation, øreinfektioner eller infektion i sår.

Badevandskvalitet vurderes blandt andet ud fra bakterierne E. coli og intestinale enterokokker. De findes naturligt i tarmen hos mennesker og dyr, og hvis de findes i badevand, kan det være tegn på, at vandet er forurenet med afføring - fx efter spildevand, kloakoverløb eller kraftig regn.

I 2025 blev 85% af EU’s badesteder klassificeret som 'fremragende', mens 96% levede op til minimumskravene. Det betyder, at billedet samlet set er positivt - men også at enkelte badesteder stadig kan være problematiske.

Særligt søer, floder og badning efter regn kræver ekstra opmærksomhed

Kystvand er generelt bedre end indre badesteder som søer og floder. Ifølge EEA blev 88% af Europas kystbadesteder vurderet som 'fremragende' i 2025, mens tallet for indre badesteder var 78%. Floder er sværest, fordi vandkvaliteten hurtigt kan ændre sig efter regn, overløb, høj vandstand eller forurening længere oppe ad vandløbet.

Derfor er det især klogt at tjekke badevandet, hvis du skal bade i en sø, en flod, en bynær havn eller ved en strand tæt på udløb, havneområder eller større byer. Efter kraftig regn kan kvaliteten falde hurtigt, fordi bakterier og forurening kan blive skyllet ud i vandet.

Sådan tjekker du badevandet på ferien

Det nemmeste er at kigge efter skilte og flag ved stranden. Mange badesteder bruger lokale varslinger, der viser, om badning frarådes. Et rødt flag handler ofte om farlige badeforhold som strøm, bølger eller vind, men skilte kan også advare mod dårlig vandkvalitet, alger eller forurening.

Inden ferien kan du også tjekke badevandskvaliteten digitalt. EEA har en europæisk kortløsning, hvor man kan søge på badesteder i EU-landene samt Albanien og Schweiz. Her kan man se, hvordan vandet er klassificeret, og om kvaliteten tidligere har været god, tilstrækkelig eller dårlig.

På mange destinationer findes der også lokale eller nationale hjemmesider med aktuelle målinger. De er især nyttige, fordi badevand kan ændre sig fra uge til uge - og nogle gange fra dag til dag.

Bad ikke med åbne sår

Har du åbne sår, rifter, eksem eller svækket immunforsvar, bør du være ekstra påpasselig med at bade i vand, hvor kvaliteten er usikker. Bakterier i vandet kan trænge ind gennem huden og give infektion.

Centers for Disease Control and Prevention CDC anbefaler, at åbne sår dækkes helt med vandtæt plaster, hvis man går i vandet, og at man kontakter læge ved sygdom efter badning.

Det gælder især ved varme destinationer, lavt vand, stillestående vand eller steder, hvor der er varslet dårlig badevandskvalitet.

Hold øje med tegnene på stranden

Gå uden om vandet, hvis der er tydelig lugt af kloak, meget skum, døde fisk, grønlige belægninger, uklart vand, oliefilm eller synlig forurening. Bad heller ikke, hvis myndighederne fraråder det, eller hvis stranden har skilte om alger, bakterier eller forurening.

Det er også en god idé at undgå at sluge badevand, især for børn. Skyl kroppen efter badning, og vask hænder før mad og snacks på stranden.

Et lille tjek kan redde flere feriedage

De fleste badesteder i Europa er heldigvis sikre og fine at bade ved. Men badevand er lokalt. Ét område kan have 'fremragende' kvalitet, mens en nærliggende strand eller sø kan have problemer efter regn, overløb eller forurening.

Derfor er tjekket enkelt: Se efter skilte og flag, søg på badestedet, og brug sund fornuft, hvis vandet lugter, ser forkert ud eller der er varsler. Det tager få minutter - og kan være forskellen på en god badedag og flere ødelagte feriedage.

­


 

Kilder:

Gjensidige via Ritzau, pressemeddelelsen '6 ud af 10 glemmer vigtigt tjek inden badeturen på ferien', 25. juli 2026, baseret på en YouGov-undersøgelse blandt 897 danskere over 18 år. Det Europæiske Miljøagentur, EEA, 'European bathing water quality in 2025', om badevandskvalitet i EU, Albanien og Schweiz. Centers for Disease Control and Prevention, CDC, 'Preventing Swimming-related Illnesses', om forebyggelse af sygdom efter badning.

Miljø
Madspild: Alt for ofte ender de gode intentioner i skraldespanden 

De fleste af os vil gerne undgå madspild. Alligevel ender slatne gulerødder, halvtørt brød, rester fra aftensmaden og madvarer, hvor vi bliver i tvivl om holdbarheden, alt for ofte i skraldespanden.

Læs mere
Miljø
18 år mod madspild - Kampen fortsætter 

For 18 år siden var madspild næsten fraværende i den offentlige debat. I dag bruger flere danskere resterne fra aftensmaden, køber varer tæt på udløbsdatoen og vælger frugt og grøntsager, selv om de ikke har den form og størrelse, som tidligere blev betragtet som den eneste rigtige.

Læs mere
Miljø
Fra Bibelens græshoppeplage til nutidens insektår - Derfor eksploderer nogle arter pludselig i antal 

Nogle somre husker man på vejret. Andre husker man på det, der kravlede, fløj - eller åd sig gennem haverne. Jeg husker sommeren 1976. Ikke kun for den sommers ekstreme varme, men for mariehønsene. De var overalt. Langs kysten kunne de ligge i fede bræmmer, og det var et af de naturfænomener, der…

Læs mere
Miljø
Flere skybrud i Danmark: Hvad betyder det for din bolig, forsikring og madbudget? 

For mange husejere er skybrud ikke længere kun dramatiske billeder fra nyhederne. Det kan være vand i kælderen, ødelagte gulve, fugt i væggene, beskadigede installationer og en forsikringssag, der kan blive både lang og dyr.

Hvad dækker husforsikringen egentlig? Gælder indboforsikringen, hvis…

Læs mere
Forbrugernyt
Folkemødet 2026 - Robot satte madspild og kunstig intelligens til debat 

En robot med arme, ben og menneskelignende bevægelser var blandt deltagerne, da Stop Spild Af Mad inviterede til debat på Folkemødet 2026 i Allinge.

Robotten hedder TI-1H og er en såkaldt humanoid robot. Det betyder, at den er bygget, så den på nogle punkter minder om et menneske. Den kan bevæge…

Læs mere
Forbruger
Gode råd om mindre madspild - Spar penge og brug maden bedre 

Madspild koster både penge og ressourcer, men en stor del kan undgås med bedre planlægning, korrekt opbevaring og nogle få faste rutiner i køkkenet. Det handler ikke om at forvandle hverdagen til et logistisk projekt. Det handler om at købe det, man faktisk får spist, og bruge råvarerne, før de…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^