Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

Tips til køb af bærbar computer

Tips til køb af bærbar computer 

Når man står og skal investere i en ny bærbar computer, er det nemt at blive forvirret. I den overvældende mængde af tekniske specifikationer, kan man nemt miste overblikket og glemme, hvad det er man skal kigge efter. Her får du 8 gode råd.

Af Rasmus fra Refurb

Når man står og skal investere i en ny bærbar computer, er det nemt at blive forvirret. Med den overvældende mængde af tekniske begreber og specifikationer, der følger med hver enkelt maskine, kan man nemt miste overblikket og glemme, hvad det er man skal kigge efter.

Her bringer vi 8 gode tips, som kan sikre dig det optimale køb.



1: Få styr på dit behov - inden du leder!
Inden køb af computer, er det altid vigtigt at indkredse sine behov. IT verdenen kan være lidt af en jungle for de uerfarne, men du er godt hjulpet, hvis du har overvejet og gennemtænkt, hvilke behov din computer skal opfylde. Skal du have en computer, der blot skal bruges til Facebook og streaming? Eller skal du kunne redigere i billeder, og måske spille nogle spil?
Så snart du kender dit behov, vil du være meget bedre rustet til at kigge efter din nye computer. Og med specifikke krav er det nemt at få gode råd og anbefalinger af eksperterne, når du ringer ind eller går ned i den lokale IT forretning.

2: Tænk over skærmstørrelse
Bærbare computere kan i dag fås i mange størrelser. Der er de helt små 11-13 tommer mikro bærbare, der er lette at have med på farten, og så er der de store 17 tommer bærbare, som man sjældent tager uden for huset.

De mest normale størrelser er 14 og 15 tommer. Bliver den større end dette, bruges den oftest til grafisk arbejde, og mindre til den meget mobile bruger. Har du den ofte med opå farven (fx sælger eller den studerende) vil jeg anbefale en mindre skærm.

3: Hvor hurtig skal den være?
Når du kigger på computere, får du kastet en masse navne og tal i hovedet, der oftest blot ender med at forvirre mere end de gavner. Jeg har her fremsat nogle nemme små huskeregler, som du kan bruge til at navigere igennem dette.

1. Intel Core 2 Duo
Hvis dette er angivet omkring maskinens processor, vil det vigtigste være for dig at den har minimum 2.0 GHz i hastighed. Hvis den har dette, vil du få en maskine der klarer normale opgaver som internettet og streaming i et normalt tempo.

2. Intel Core i3
Hvis dette står angivet omkring maskinens processor enhed, behøver du ikke tænke yderligere over hvor mange GHz processoren har. Her vil du få en maskine, der kan klare alle normale hverdagsopgaver i et tjept tempo.

3. Intel Core i5/i7
Hvis dette står angivet omkring maskinens processor enhed, får du en maskine med meget kraft, der let og hurtigt klarer hverdagens udfordringer, og kan klare selv hårdere opgaver.

4. RAM
Når du kigger efter en ny computer, skal du også tage stilling til, hvor meget RAM maskinen skal have. Her er en god huskeregel, at hvis du skal have en hurtig maskine, så skal du have min. 4GB RAM. Til normalt brug vil mere ikke være nødvendigt, og hvis du blot skal køre internettet ol. kan du klare dig med 3GB.

4: Pas på ikke at blive ”lokket op”
Hvis du ikke har ekspertisen inden for IT, vil du desværre sagtens kunne løbe ind i sælgere, der vil prøve at sælge dig op til en større maskine. Dette er også en god grund til at være velforberedt, og vide præcist hvad dine behov er, da du så lettere kan sige præcist hvad du gerne vil have. Til langt de flestes normale behov, vil en computer til over 3.000 kroner have langt mere kraft, end de får brug får.

5: Hvis budgettet tillader, køb SSD.
SSD er et ord der ofte nævnes, men mange mennesker ved ikke hvad det indebær. En 'Solid State Drive' (SSD) harddisk, er en harddisk uden bevægelige dele. Dette betyder for dig som forbruger, at du får en harddisk der er op til 7x så hurtigt som en normal harddisk. Dette mærker du allerede fra maskinens opstart, som med en SSD kun tager mellem 20-30 sekunder. Herefter vil du også opleve ved brug af maskinen, at alt hvad du gør går hurtigere.
Det er vigtigt at huske, at SSD harddiske er noget dyrere end normale harddiske, altså vil det oftest kunne betale sig, at have en SSD harddisk inde i maskinen. Og hvis du så har brug for opbevaring af fx en stor mængde billeder, vil tilkøbet af en ekstern harddisk være den bedste løsning.

6: Vær ikke bange for at stille dumme spørgsmål
Vi kan ikke alle være IT eksperter, og da netop IT verdenen kan være svær at navigere rundt i, er det vigtigt at tillade sig selv at stille dumme spørgsmål. Selv de mindste ting kan være relevante for dig som køber, og du skal derfor ikke være bange for at bruge de ressourcer du har til rådighed. Fx at ringe ind og spørge en sælger, eller at lokke en IT kyndig ven til at hjælpe.

7: Tænk over hvor maskinen skal bruges
Der findes computere i mange forskellige klasser, som er lavet med mange forskellige materialer. Det er derfor vigtigt, at du har dette i mente ved købet af en bærbar computer. Skal den bruges i et hjem med små børn, kan det ofte betale sig at købe en maskine af mere holdbare materialer, eller at tilkøbe en elektronik forsikring i tilfælde af uheldet er ude.

8: Tilslutningsmuligheder
Inden du køber en bærbar computer, skal du desuden huske at tjekke hvilke tilslutningsmuligheder den har. Mange bruger i dag deres bærbar til at streame over på et fjernsyn, og det er derfor vigtigt, at du ved hvilke tilslutningsmuligheder den skal have. De fleste bærbare i dag har enten HDMI eller Displayport, der oftest bruges til ovennævnte tilslutning til fjernsyn. Det er dog ikke altid tilfældet, så sørg for at undersøge dette.

Generelt vil det vigtigste ved købet af en bærbar computer være, at man accepterer sine egne begrænsninger og ikke er bange for at bruge lidt ekstra tid på at finde den helt rigtige maskine. Du bruger sikkert din maskine hver eneste dag, og selvom det let kan virke som en uoverskuelig opgave, vil det være en god investering at bruge lidt ekstra tid til at få styr på dine behov.

Læs mere på Refurb.dk >>

Forbrugernyt
Elcykler bedst i test - Gazelle, Trek og Kalkhoff blandt topscorerne 

Overvejer du at købe elcykel? Så er der god grund til at sammenligne mere end mærke og pris. Forbrugerrådet Tænks aktuelle oversigt rummer 290 testede elcykler med centermotor fra 21 mærker, og der er store forskelle på både pris, motor, batteri og udstyr.

Læs mere
Forbrugernyt
Gør-det-selv i hjemmet - Det må du selv, og det skal en autoriseret fagperson klare 

Det kan være fristende selv at klare en ny stikkontakt, flytte installationer i køkkenet eller gå i gang med rørene på badeværelset. Men grænsen mellem almindeligt gør-det-selv-arbejde og autorisationskrævende arbejde er ikke altid indlysende.

Læs mere
Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Forbrugernyt
På ferie? Disse tegn kan afsløre, at dit hjem står tomt 

Sommerferie betyder for mange, at boligen står tom i flere dage eller uger. Det kan gøre det lettere for indbrudstyve at slå til, især hvis huset tydeligt ser ubeboet ud.

I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end året før. Det svarer til en stigning på 9 procent. Samtidig steg…

Læs mere
Forbrugernyt
Undgå at få væggelus med hjem fra ferien 

Når du pakker kufferten til hjemrejsen, så husk lige at tjekke din bagage for væggelus. De små, blodsugende tæger er nemlig meget ubehagelige at få med hjem, for når de først er flyttet ind, er de nærmest umulige at slippe af med. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at væggelus i…

Læs mere
Forbrugernyt
Mindsk risikoen for salmonella og campylobacter infektioner. 

I sommervarmen er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man håndterer og opbevarer sine madvarer. De sygdomsfremkaldende bakterier; salmonella og campylobacter, florerer i varmen, men følger man Sundhedsstyrelsens enkle anbefalinger, så mindskes risikoen for bakterieinfektioner…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^