Hvad er selvværd
Dit selvværd er en afspejling af, hvor meget medvind du giver dig selv. Alle mennesker har udfordringer, opture og nedture - og det er der ingen kur imod. Til gengæld giver et godt selvværd dig en robusthed og mere overskud til at takle udfordringer i perioder med modstand og fiasko. Selvværdet får dig, kort og godt, til at holde af livet, og opleve glæde og tilfredshed.
Selvværd er både noget medfødt og noget, vi har fået - eller ikke fået - opbygget i de første vigtige barndomsår, og derfor er selvværd naturligt nok større hos nogle end hos andre. Selvværd er at værdsætte sig selv og at elske sig selv på godt og ondt. Selvværd er at føle sig god nok, som man er - uanset hvordan man er og uanset hvad andre synes. Selvværd er dybest set en tilstanden af 'at være'. Det er en kunst, som er en udfordring for de fleste i den vestlige verden, fordi vi er så optaget af status og præstationer, og sjældent giver os selv tid og mulighed for at reflektere og fokusere på 'dét vi er' - lige her og nu.
Sådan nedbrydes selvværd
Der slides på selvværdet, hvis man går for meget på kompromis med sig selv, sine inderste ønsker, behov, drømme eller idealer og således ikke får sørget for, at få vigtige behov opfyldes. Hvis man eksempelvis skubber negative, såvel som positive, følelser væk, er stresset i længere tid, lever i et dårligt parforhold, er single mod sin vilje eller mistrives på sit arbejde. Selvværdet slides også, hvis der sker betydningsfulde, måske gentagne negative hændelser i livet, som man ikke umiddelbart har indflydelse på – typisk iform af tab og/eller chok.
Tab kan eksempelvis være at man bliver fyret fra jobbet, bliver alvorligt syg, at kæresten er utro, vil skilles eller dør eller når nære familiemedlemmer/venner bliver alvorligt syge eller dør. Chok er situationer, hvor noget er for meget for hurtigt, med andre ord – for overvældende. Det kan være fysisk fx i form af styrt og fald, trafikuheld, overfald, trusler på livet, ja sågar lægelige indgreb under operationer. For selvom kroppen er i narkose, så registrerer den, at der er fare på færde. Chok kan også være psykisk betinget, fx hvis man er vidne til vold eller overgreb. Hos især børn kan voldsomme følelsesudbrud, straffe og skænderier, ligesom pludselige tab af nærtstående, sætte sig i kroppen og underbevidstheden.
Sådan genvindes selvværd
Tab og choktraumer kan heldigvis overvindes, så man genvinder sit selvværd - og endda oftest, så man føler sig endnu stærkere og bedre rustet, end før. At være med processen i stedet for at skubbe følelser og kropsreaktioner væk, er et stort skridt til heling. At opbygge ressourcer og sin fornemmelse af egen krop og sjæl, og evt. bearbejde tingene sammen med en professionel terapeut, er i høj grad også at give sig selv kærlighed.
Vejen til at genvinde selvværdet banes først og fremmest ved, at man bliver dygtigere til at tage de kampe, som har en særlig personlig værdi. Det handler om at træffe bevidste valg og vælge at bruge sin tid og energi på dét, man virkelig brænder for, dét som er virkelig vigtigt. Flere velovervejede valg, giver selvtillid og selvværd, og en 'øvelse', der bringer os i kontakt med vores autentiske jeg og, dybest set, vores sjæl.
Sådan opbygges selvværd
I begyndelsen af processen, kan det måske være svært at se og mærke, hvad det er, man brænder for. Her gør øvelse mester, og jo mere mere opsat man er på at være tro mod sig selv og følge sit hjerte og indre stemme, desto bedre bliver man.
I processen skal være plads til fejl. Her gælder det om at kunne bære over med sig selv og lade være med at skælde sig selv ud, når man fejler, men blot notere sig, hvordan man næste gang kan bruge krudtet bedre.
At blive set, oplevet og forstået
Selvværdet øges, når man gør det, man inderste inde, ønsker at gøre. At udvikle selvværdet fordrer, at man får dækket det medfødte behov for at blive set, oplevet og forstået for den man er, især af mennesker, man kan mærke er oprigtig interesserede i at kende en. Det kaldes forældrekærlighed, men kan dækkes af andre end ens forældre. I voksenalderen er det typisk en partner, nære venner og/eller en terapeut, der kan bidrage med den opmærksom og interesse, der skal til.
At blive set, oplevet og forstået, er eksempelvis, når barnet glædestrålende kommer med en tegning til sin mor, og hun siger: "Ih, hvor er du glad for at tegne!" i stedet for at sige: "Ih, hvor er det en flot tegning" – eller når barnet suser ned af rutchebane og faren siger: "Ih, hvor du morer dig!" i stedet for "Hvor er du dygtig".
Som voksen kan tilsvarende opleves, når man sidder og fortæller sin veninde om alle strabadserne på arbejdet, og hun spontant og medfølende udbryder: "Det er da hårdt at være dig". Eller når man fortæller hende om nogle dårlige oplevelser, man har haft med kæresten, og hun udbryder: "Hold da op, hvor er du vred!". Pludselig slapper man af og spændingerne slipper, fordi man oplever at blive set, hørt, oplevet og forstået.
Dette behov kan således ikke tilfredsstilles uden andres medvirken. Her er der brug for mindst ét andet menneskes nærvær, interesse og forståelse. Selvhjælpsbøger kan i mange andre henseender bidrage med gode og effektive redskaber, men når det kommer til at opbygge og øge selvværdet, så er håndbøger sjældent nok.
I forhold til evt. terapi, så viser videnskabelige studier, at især såkaldt 'virksom terapi', hvor der arbejdes på at skabe en god og tillidsfuld kontakt mellem klient og terapeut, en særlig effektiv terapiform, der giver gode, tilfredsstillende resultater.
Kend dig selv – elsk dig selv
At kende sig selv og elske sig selv, lyder måske enkelt. Men det kan for mange mennesker være en udfordring at turde møde sig selv og anerkende sine positive såvel som negative sider. Dét at turde slippe forestillingen om, at man skal være perfekt. Er man indadvendt, ser man måske sig selv som kedelig og stræber efter dét man bilder sig ind er 'perfekt, hvilket for den indadvendte er en drøm om at være udadvendt - også selvom det strider mod ens natur. Er man udadvendt, så går man måske og skammer sig over at andre synes man tager for meget plads og opmærksomhed, eller måske er for overfladisk.
At tillade sig selv at være den, man er
Jo mere man kæmper for at underminere og fortrænge sider af sig selv, desto mere vil de genere og fylde i livet. Kuren er at give disse sider af sig selv lov til også at være der. Det betyder ikke, at de behøver styre ens liv, tværtimod. Men kærligheden til sig selv finder man kun, hvis man accepterer sig selv som den man er lige nu og her på godt og ondt.
Eksempel: Hvis man er bange for at dumme sig, så undlader man måske at sige eller spørge om noget. Men jo mere man forsøger at skjule sin skræk, desto mere anspændt bliver man. Anspændtheden kan resultere i at man aldrig får budt ind i samtalen, og at andre tror, man er uinteresseret - hvilket i virkeligheden langt fra er tilfældet.
Ved at tillade angsten at være tilstede, og hjælpe sig selv lidt i gang ved fx at indlede med: ”Jeg føler mig lidt usikker ved at stå frem, men jeg mener …” tager man sig selv og de udfordringer man nu engang har, alvorligt. Ved at rumme følelsen af, at man ikke ved alt og at man nogle gange kommer til at dumme sig, så øges følelsen af respekt og egenomsorg, hvilket øger følelsen af frihed og selvværd.
----------
