Parterapeut Peter Kongshaug mener, at udviklingen hænger tæt sammen med den følelsesmæssige uro, der ofte følger med skilsmisser.
Skilsmissebørn lever typisk i en mere kompleks hverdag. De skal skifte mellem hjem, forholde sig til forældre, der ikke længere fungerer sammen, og ofte klare flere ting selv. En skilsmisse er i sig selv et brud på trygheden, og det reagerer børn på, forklarer han.
Ifølge Kongshaug kan børn reagere meget forskelligt: Nogle trækker sig ind i sig selv, mens andre bliver mere udadvendte. Fælles er, at de ofte balancerer mellem et øget behov for tryghed og et krav om selvstændighed, som ikke altid passer til deres alder.
I mange skilsmissefamilier bliver hverdagen også mere uforudsigelig.
"Jeg oplever, at rutinerne omkring måltider, sengetider og fælles tid lettere skrider. Når forældre samtidig er optaget af at få deres eget liv til at fungere - måske med nyt job eller ny partner - kan barnets behov for struktur komme i anden række," siger han.
Her kan maden få en særlig rolle.
"Mad kan blive en form for trøst eller en måde at vise omsorg på. Det er en meget grundlæggende menneskelig handling: 'Her er noget rart til dig'. Men spisning kan også blive en løsning, når der skal skabes ro i en presset hverdag. På den måde kan mad glide fra at handle om sult til at handle om følelser, forklarer han.
Ifølge undersøgelser offentliggjort på Springer ses det, at børns kropsvægt ofte først ændrer sig et stykke tid efter selve skilsmissen. Det tyder på, at det ikke er bruddet i sig selv, men den nye hverdag, der over tid sætter spor i kroppen.
"Når trygheden er væk, bliver barnet mere opmærksomt på, hvad der ikke fungerer. Det gælder også i skolen og i relationen til andre børn. Det kan gøre dem mere markante, mere følsomme og mere afhængige af ydre bekræftelse," siger Peter Kongshaug.
Han understreger, at børnenes reaktioner ikke er et problem i sig selv - men et signal.
"Skilsmissebørn kræver ofte mere opmærksomhed fra voksne omkring dem. Ikke fordi de er besværlige, men fordi deres liv er blevet mere uroligt. Tryghed bliver omdrejningspunktet for dem. Før den er på plads, har de svært ved at koncentrere sig om leg, læring og sociale relationer."
Derfor er pointen ifølge terapeuten ikke at udpege skilsmissen som skyld i overvægt, men at forstå sammenhængen mellem følelser, hverdag og krop.
"Når et barn mister stabilitet, kan det søge regulering gennem mad. Det er ikke dovenskab eller dårlig opdragelse - det er et forsøg på at skabe ro i en urolig verden," siger han.
Undersøgelserne peger samlet på, at børn, der oplever forældres brud, i højere grad bevæger sig mod overvægt over tid end børn i stabile familier. Det betyder ikke, at alle skilsmissebørn bliver overvægtige, men at gruppen generelt er mere sårbar.
"Jo tidligere voksne forstår det, jo bedre kan de hjælpe. Ikke med skældud eller kontrol, men med struktur, nærvær og tydelige rammer. Tryghed er det vigtigste sundhedstiltag, vi kan give disse børn," afslutter Peter Kongshaug.
Kilde: Do Children Carry the Weight of Divorce? - Duke University
Peter Kongshaug har drevet egen praksis i mere end 30 år og arbejder med par og relationer med særligt fokus på, hvordan man bevarer lysten og styrker sammenhængskraften i forholdet.
Han deler løbende sin viden og erfaring gennem blogs og podcasts, som udsendes via hans adresseliste og på LinkedIn, hvor han sætter ord på de udfordringer, mange par møder - og på de mekanismer, der kan skabe større nærhed og forståelse.
Peter Kongshaug er uddannet psykoterapeut (IP) og senere videreuddannet som parterapeut inden for EFT og EFCT. Han er desuden familieterapeut uddannet hos Kempler samt erhvervscoach med speciale i forhandling. Hertil kommer en akademisk baggrund som cand.mag. i film og dansk.
Han har i mange år undervist, trænet og superviseret på flere psykoterapeutiske uddannelsesinstitutioner og har solid erfaring med både klinisk arbejde og formidling.
Tilmeld dig Peter Kongshaugs nyhedsbrev og læs mere på Parforhold.net
Konsultation:
Jorcks Passage 2C, 1161 København K
For tidsbestilling: 26746455
