Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

NordVPN: Beskyt dit privatliv mod tech-giganternes aflytning

Smartphones er en integreret del af vores hverdag, men de kan også være en trussel mod vores privatliv, hvis vi ikke er opmærksomme. Selvom det er lovligt at bruge data, hvis samtykke er givet, er det vigtigt at vide, hvordan man beskytter sig ...

Tech-giganterne lytter med: Test din telefon for aflytning 

Har du nogensinde oplevet, at en reklame dukker op kort efter, du har talt om noget? Det kan føles, som om din telefon lytter med – og ifølge eksperter er det værd at undersøge. En enkel test kan vise, om din telefon aflytter dine samtaler og bruger oplysningerne til at sende målrettede reklamer.

Virksomheder bruger dine data – lytter de også til dine samtaler?

Hos  VPN-tjenesteudbyderen NordVPN har man testet, hvordan smartphones potentielt bruger mikrofonen til at tilpasse reklamer. I deres forsøg talte de på deres mobiltelefon om emner som yndlingsdyr, eksotiske rejsemål og modefænomener i nærheden af deres telefoner. Resultaterne var opsigtsvækkende: Samtaler om specifikke emner udløste hurtigt målrettede reklamer på sociale medier og hjemmesider.

Blandt emnerne nævnte en forsker, at han gerne ville besøge Al-`Ula i Saudi-Arabien. Inden for tre dage begyndte der at dukke reklamer op for hoteller i netop denne destination. En anden forsker talte om orangutanger og modtog kort efter annoncer fra velgørenhedsorganisationer, der arbejder for specifikt at beskytte netop orangutanger.

Er det lovligt at høste data fra samtaler?

Ifølge NordVPN afhænger det af, om du har givet samtykke. Når du accepterer vilkår og betingelser for apps, giver du ofte tilladelse til, at mikrofonen kan bruges. Så længe der er givet samtykke, er denne praksis lovlig. Men apps, der høster data uden tilladelse, bryder loven.
 


 

Tegn på, at din telefon muligvis aflytter dig
 

  • Hurtig afladning af batteriet
    Hvis din telefon løber tør for strøm hurtigere end normalt, kan det skyldes, at en app bruger mikrofonen i baggrunden.
     
  • Telefonen bliver varm
    En telefon, der bliver varm uden at blive brugt aktivt, kan være tegn på, at en proces kører i baggrunden.
     
  • Øget dataforbrug
    Pludselige eller uventede stigninger i dit dataforbrug kan indikere, at der overføres data fra din telefon.
     
  • Baggrundsstøj under opkald
    Hvis du hører ekko, statisk støj eller mærkelige lyde under opkald, kan det være tegn på aflytning.

 




Sådan tester du, om din telefon aflytter dig
 

NordVPN har udviklet følgende enkle test, som du kan prøve derhjemme:

  1. Vælg et unikt emne
    Tal om noget, du aldrig har søgt efter eller diskuteret før, som et eksotisk rejsemål, et sjældent dyr, eller en unik aktivitet ...
     
  2. Diskutér emnet i nærheden af og imens du taler i telefon
    Gentag samtaler om emnet flere gange i løbet af et par dage. Brug nøgleord som 'ferie i Tanzania' eller 'udklædning til kostumefest'.
     
  3. Brug telefonen som normalt
    Fortsæt din daglige brug, men foretag ikke søgninger på nettet med ord, der relaterer til emnet.
     
  4. Hold øje med reklamer
    Se efter annoncer på sociale medier, hjemmesider eller i apps, der er relateret til det, du har talt om. Hvis reklamer om emnet dukker op, er det sandsynligt, at din telefon har lyttet til dine samtaler.

 


 

Beskyt dit privatliv: 6 nemme trin
 

For at beskytte dine data og forhindre, at apps lytter med, anbefaler NordVPN følgende:

  1. Gennemgå apptilladelser
    Fjern mikrofon-, kamera- og placeringsadgang for apps, der ikke har brug for det. For eksempel bør spil og vejrudsigtsapps ikke have adgang til mikrofonen.
     
  2. Hold stemmehistorik ren
    Ryd regelmæssigt historik fra stemmestyrede assistenter som Google Assistant og Alexa.
     
  3. Download kun apps fra officielle butikker
    Hold dig til Google Play Store, Apple App Store eller andre verificerede tjenester for at undgå farlige apps.
     
  4. Brug en VPN-tjeneste
    En VPN krypterer din datatrafik og beskytter dig mod cybertrusler.
     
  5. Opdater din software
    Sørg for altid at have de nyeste sikkerhedsopdateringer installeret.
     
  6. Aktivér sikkerhedsfunktioner
    Brug tofaktorgodkendelse og andre indbyggede værktøjer til at beskytte dine data.

 


 

Yderligere råd der giver ekstra sikkerhed
 

  1. Slå mikrofonadgang fra permanent
    Hvis du ikke bruger stemmestyrede apps som Siri eller Google Assistant, kan du deaktivere mikrofonadgang helt for øget sikkerhed.
     
  2. Brug fysisk mikrofonblokering
    Overvej at bruge covers eller mikrofonblokere, der fysisk forhindrer mikrofonen i at registrere lyd.
     
  3. Begræns baggrundsaktivitet
    Gå i telefonens indstillinger, og slå apps fra, der kører i baggrunden uden dit samtykke.

 


 

Økologi
Biernes Dag 2026: Den vigtigste plantebestøver på Jorden 

Den 20. maj fejres bierne internationalt med Biernes Dag (World Bee Day). Her vil der være fokus på de udfordringer, som bierne står overfor, og den vigtige rolle de, som de vigtigste plantebestøvere, spiller for biodiversiteten og livet på Jorden.

Læs mere
Forbrugernyt
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid der byder på sne og frostgrader er fortovene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det altså…

Læs mere
Forbrugernyt
At køre med sne på bilruderne er farligt - og dyrt 

Kolde morgener betyder ofte frost, dug eller sne på bilruderne. Det kan være tidskrævende at fjerne, og derfor kan man blive fristet til at køre afsted med et lille 'udkigshul' i forruden. Det er hverken sikkert eller lovligt. Bilens ruder skal være ryddet, så udsynet er tilstrækkeligt under…

Læs mere
Forår
Hver 10. dansker har fået stjålet cyklen: Sådan gør du livet surt for cykeltyven 

Forårets lyse dage og lune temperaturer betyder, at cyklen igen bliver fundet frem og bliver det foretrukne transportmiddel for mange danskere. Desværre betyder det også øget aktivitet hos cykeltyvene.

Læs mere
Forbrugernyt
Biodiversitetsdag: Sådan kan du bidrage til biodiversiteten 

Hvert år den 22. maj fejres FN's Internationale Biodiversitetsdag, en dag dedikeret til at øge bevidstheden om betydningen af biodiversitet og de trusler, den står over for.

Biodiversitet omfatter alle former for liv på Jorden – fra de mindste mikroorganismer til de største pattedyr samt planter,…

Læs mere
Forbrugernyt
5 gode råd før du tager på udsalg på nettet 

Der er mange gode tilbud under det store januarudsalg, men man skal huske at se sig godt for inden man afgiver sin ordre, skriver Forbrugerstyrelsen, som her deler fem gode råd.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^