Topmenu

Kategori: Kogebøger

Tapas på dansk

Tapas på dansk  

”Tapas på dansk” af Kamma Krølstrup viser hvordan vi kan arrangere det klassiske smørrebrød i små delikate bidder ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Vi har god grund til at være stolte af de danske råvarer og madtraditoner, når blot vi sørger for at holde det enkelt og godt med friske råvarer. Dansk smørrebrød har desværre tabt terræn de seneste år. Måske er det druknet i for meget præfabrikeret snask og syntetisk pynt med e-numre. Måske er det kalorietabellerne, der har givet smørrebrødet det røde kort. Eller måske har vi søgt fremmedartede smagsoplevelser fordi ”græsset er grønnere på den anden side”.

God til mange lejligheder
Jovist er der mange lækre mundfulde at hente i den spanske tapasbar, omkring den italienske antipasto eller den græske mezze. Men dansk er også dejligt! ”Tapas på dansk” af Kamma Krølstrup viser hvordan vi kan arrangere det klassiske smørrebrød i små delikate bidder. Den store frokost er blevet forfinet og raffineret, så også den kan snuppes i små smagfulde mundfulde. En hel igennem god idé!
”Tapas på dansk” er fortrinlig når de kommende studentergilder venter og der ikke er plads til al for meget på én gang. Nyd de dejlige småretter på sommerens skovture, når I inviterer indenfor på en regnfuld sensommerdag og kræser for jeres venner i weekends eller arrangerer en festlig reception. Mulighederne er mange …

Smag på Danmark
Det er med ”Tapas på dansk” præcis som et godt stykke dansk smørrebrød: der er altid plads til at byde på en lille mundret bid eller to med et glas velskænket øl eller vin. Ingen siger nej tak. Opskrifterne spænder vidt. Fisk & skaldyr i skikkelse af stenbiderrogn, røget torskelever fra dåse når det skal gå hurtigt og flere forskellige sildevarianter naturligvis. Æg og Grønt byder på klassikere og nye input: Æg med sennepscreme og karse, sprøde kartoffelkager og fynsk tzatziki rørt af rygeost!
Blandt kødretterne finder vi sprød ribbensteg med rødkål og skinke og hytteost der er en variant af den klassiske tunge mayonnaise-salat. Afsnittet Ost, snacks & frugt er en skøn afslutning. Her disker Kamma Krølstrup op med Ost med jordbærsalsa, rodfrugtchips og pragtfulde hyldeblomt-pandekager med nyslynget honning og ristede hasselnødder, som det netop nu er tid for!

Opskrifterne veksler mellem meget enkle og til tider mere komplicerede tilberedninger. Ligeledes er der et mix mellem de hapser, der tager afsæt i det danske køkken og de, der minder mere om godbidder fra andre lande i deres stil. Alle er de pæredanske og dejlige! Størst er fornøjelsen når det enkle spiller op og fremhæver hvordan gode danske råvarer er fuld af smag uden hel masse dikkedarer. Jeg nyder, at finde råvarer som fx. Høost, Vesterhavsost, gedeost fra Tebstrub mejeri nævnt. Der er i de senere år kommet en lang række skønne danske lokale specialiteter på markedet, som det vil være oplagt at bruge, når der bydes på danske tapas-bidder.

Skønne billeder vækker appetitten
”Tapas på dansk” er en dejlig lille mundfuld for enhver, der holder af det gode danske køkken. Billederne gør det til en glæde at bladre i den lille fine bog. Dog ville det unægtelig være en god idé, at Kamma Krølstrup havde suppleret opskrifterne med menuforslag til de forskellige årstider og forskellige lejligheder som fx buffet, barnedåb, picnic, gæstebud etc. Der er nemlig ikke tvivl om, at ”Tapas på dansk” vil komme i brug tit og ofte! Jeg tror liiige, jeg tar´ en bid til …

Titel: Tapas på dansk
Forfatter: Kamma Krølstrup


Bestil online

Kogebøger
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj 

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Kogebøger
66 Sunde Drikke - af Ditte Ingemann 

Søvnproblemer, ømme led, højt blodtryk, tør hud eller mangel på energi - måske findes der en løsning i et glas.

I '66 sunde drikke' samler Ditte Ingemann opskrifter på hjemmelavede drikke inspireret af traditioner fra hele verden, hvor naturens råvarer anvendes i alt fra te og tonics til…

Læs mere
Kogebøger
Kartofler - af Stefan Ekengren 

Det er på tide, at vi genopdager den lille knold, vi troede, vi kendte alt til, opfordrer kok Stefan Ekengren, der netop har udgivet bogen 'Kartofler'. Kartoflen er nemlig både lækker, alsidig og miljøvenlig - og den fortjener igen at få en hovedrolle i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Kål - 50 supersunde og langtidsholdbare klassikere - af Mette Mølbak 

Ny, opdateret jubilæumsudgave af bestselleren 'KÅL' markerer 10 år med den grønne grundpille i nordisk hverdagsmad. Bogen hylder kål som lokal, billig og langtidsholdbar superråvare, der både giver farve, sprødhed og masser af næring i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Pasta - af Trine Hahnemann 

Trine Hahnemanns 'Pasta' er en smuk, inspirerende og praktisk kogebog til hverdage, hvor god mad skal lykkes uden besvær.

Med den i hånden tilbereder du nemt pastaretter med årstidens råvarer og helt uden avancerede teknikker. Opskrifterne forklares enkelt trin for trin, som gør tilberedningen…

Læs mere
Kogebøger
Michelle Kristensen – Sund is 

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Kogebøger
Åse Solvej Hansen - Rugbrødsglæde  

Der er en særlig glæde ved at bage sit eget rugbrød – duften, smagen og følelsen af at skabe noget fra bunden. 'Rugbrødsglæde – bag lækkert surdejsrugbrød' giver dig en grundig introduktion til surdejsbagning, så du nemt kan lave velsmagende og næringsrige rugbrød hjemme i dit eget køkken.

Læs mere
Slank & sund
Den dovne vegetar, Camilla Skov 

Camilla Skovs kogebog 'Den dovne vegetar' bringer et frisk pust til vegetarkogebogslitteraturen. Med en halvtravl hverdag har jeg fundet stor glæde i de enkle og hurtige opskrifter, der ikke kræver et væld af ingredienser. 

Læs mere
Slank & sund
Bælgfrugt - Louisa Lorang 

Vi ved, at det både er sundt for os og godt for planeten at spise flere plantebaserede proteiner og mindre kød. Den populære kogebogsforfatter, Louisa Lorang, gør det sjovt og spændende at inkorporere bælgfrugter i kosten med sin bog 'Bælgfrugt'. Hun viser, at det ikke behøver at være kedeligt at…

Læs mere
Kogebøger
Spis ris til - Klassisk vietnamesisk hverdagsmad, af Nina Minh Gram Nquyen 

Bogen 'Klassisk vietnamesisk hverdagsmad - family style' af Nina Minh inviterer læseren ind i hjertet af det vietnamesiske køkken, hvor maden ikke bare nærer kroppen, men også sjælen. 'Co m gia dinh', som betyder 'ris for hele familien' på vietnamesisk, er fundamentet for denne samling af…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^