Takt og tone: Tager man medbragt mad med hjem? 

De kom med ost og tre flasker vin. To af flaskerne blev drukket under middagen, og til desserten spiste vi cirka halvdelen af den ost, de havde haft med.

Da de senere skulle hjem, stopper min veninde i døren og siger: "Hov, vi glemte vinen!"

Hun gik ud i køkkenet og kom tilbage med den sidste flaske vin og resten af osten.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg syntes, det var meget pinligt. Er det mig, der overreagerer – eller er det også dårlig stil at tage resterne med hjem?

Du har ret. Det er pinligt at tage resterne med hjem.

Lad os endelig få det slået fast: Når man medbringer noget spiseligt og/eller drikkeligt til en fest, så er hele det medbragte et bidrag. Derfor tager man heller ikke mere med, end man ønsker at give. Man tager ikke resterne med hjem. Med mindre værtinden tigger én om det, eller der er tale om en gadefest, hvor alle naboer deltager med hver deres bidrag, og hvis man ikke tog sine egne rester med hjem, ville det svare til, at man efterlod sit affald.

Men ligger problemet ikke i selve det 'at tage noget med'? Hvorfor overhovedet gøre det i den situation, hvor man er inviteret til en middag hjemme hos nogen? Altså udover en værtindegave i form af en buket eller en flaske. For værtindegave SKAL man have med. Ja, det er så indgroet en dansk tradition, at det anføres i udenlandske etikettebøger om, hvordan man skal begå sig i Danmark.

Fx skriver Michael MacFarlane i sin 'The Book of Etiquette' under rubrikken Danmark: ”The Danes are punctual so arrive on time. When visiting socially, especially at someone’s home, it is the custom to present a small gift of flowers or chocolate.” Vi kommer altså ikke tomhændede. Men, men, men... Når man 'inviterer' til middag, plejer middagsinvitationen at inkludere vin og dessert/ost (hvis man altså ønsker at servere såvel vin som dessert og/eller ost). Hvis gæsterne selv skal medbringe noget, så kaldes det normalt en form for sammenskudsgilde. Hvis du ikke i din invitation har antydet, at der er tale om sammenskud, hvorfor bringer din veninde det så overhovedet i forslag, at hun skal tage noget med? Er det praksis i jeres omgangskreds? For ellers kunne det da nemt opfattes som en fornærmelse.

Jeg bliver da altid lidt fornærmet, hvis nogen spørger: "Skal vi tage noget med?" Nej, da! Tror hun måske ikke, jeg har styr på det? Jeg ved godt, at der selvfølgelig er tale om en velment forsøg på at aflaste en for værtindebelastningen. Og måske et håb om selv at få hjælp ved en senere lejlighed. Men man kunne også udlægge det som en bagvedliggende tvivl om dine værtindeevner: Magter du ikke at arrangere en middag, uden at gæsterne skal hjælpe til? Er det for vanskeligt at købe ost og vin selv? Eller har du ikke råd? Ja, anlægger man den synsvinkel, kan man hurtigt få bevæget sig ud i et minefelt.

Lad mig skynde mig at sige, at der er ikke noget galt i at bede gæsterne om at hjælpe til. Når man vel at mærke gør det fra starten og i forbindelse med udstedelsen af invitationen! Det skal også være muligt for stressede småbørnsforældre og for finansielt udfordrede personer at kunne have gæster. Men ellers er det mig en gåde, hvordan den uvane med uopfordret at tilbyde 'at tage noget med' er opstået. Jeg kan kun råde dig til at svare: Nej, det er ikke nødvendigt. Tænk på, hvor meget lettere dit selskabelige liv ville være, hvis dine gæster aldrig tog noget med. Så slap du helt for situationen! Hvis dine veninder ikke tilbyder at tage noget med, og du ikke accepterer tilbuddet, ja, så er der ingen rester, der kan hentes i køkkenet, og dermed ingen krøllede tæer!

Sanne Udsen