Topmenu

Kategori: Sundhed

Tager du kosttilsskud?

Tager du kosttilsskud? 

Tager du et dagligt kosttilskud, så er du ikke alene. Fødevarestyrelsen vurderer at 6 ud af 10 danskere indtager kosttilskud. Men er der overhoved nogen grund til at tage kosttilskud?

Af: Marija Langwagen, Natasja Gorski & Kathrine Holmegaard



"Vi anbefaler ikke, at man tager kosttilskud, med mindre man lider af dissideret vitaminmangel," udtaler Else Molander, kontorchef hos Fødevarestyrelsen.


Kosttilskud populært, men virker det?
Kosttilskud er populært! Hvis man googler kosttilskud dukker der ikke mindre end 250.000 sider op om emnet, og det giver et meget godt billede af, hvor udbredt kosttilskud er i dag. Et hvert supermarked med respekt for sig selv, har hylder der bugner af kosttilskud, og Fødevarestyrelsen vurderer at branchen omsætter årligt for mellem 2 og 3 milliarder kroner.
Undersøgelser viser at 6 ud af 10 danskere dagligt indtager kosttilskud. Men hvad er det, der gør, at så mange af os føler det er nødvendigt med et kosttilskud?
Her får du fakta om kosttilskud, om forskellen mellem kosttilskud og naturlægemiddeler, og hvorvidt kosttilskud helbreder og forebygger.

Hvad er kosttilskud?
Ifølge Fødevarestyrelsen dækker kosttilskud over en lang række forskellige produkter, der supplerer den normale kost. Begrebet kosttilskud dækker både over de klassiske vitamin- og mineralpiller, som vi alle er velkendt med, men også produkter, som fiskeolie og hvidløgspiller. Til fælles har de det, at alle kosttilskud skal indeholde vitaminer, mineraler eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.

Kan kosttilskud forebygge eller helbrede?
Nej, kosttilskud kan hverken forebygge eller helbrede, uanset hvad producenterne giver udtryk for.
Der findes mange forskellige meninger om kosttilskud, ikke mindst fordi det kan være svært at finde uddybende information om producenternes hensigt med de enkelte produkters formål og effekt. I Danmark er der nemlig yderst restriktive regler omkring markedsføring af kosttilskud, og producenterne må ikke reklamere for et produkts virkning, med mindre der foreligger videnskablig bevis for produktets virkning.

Hvad er forskellen på kosttilskud og naturlægemiddel?
Det kan være svært at skelne mellem kosttilskud og naturlægemidler. Men der er væsentlig forskel. Kosttilskud hører under Fødevarestyrelsen, mens Naturlægemidler er produkter med tilsatte vitaminer eller mineraler, hvis indhold ligger over de fastsatte lægemiddelgrænser. Naturlægemidler hører under og godkendes af Lægemiddelstyrelsen, og sælges i modsætning til kosttilskud, som havende en dokumenteret forebyggende eller helbredende effekt.

Hvem har brug for kosttilskud?
"Vi anbefaler ikke, at man tager kosttilskud, med mindre man lider af dissideret vitaminmangel," udtaler Else Molander, kontorchef hos Fødevarestyrelsen. Kosttilskud anbefales til dig, der befinder dig i en særlig situation, som f.eks. gravide, småt spisende, ældre og fejlernærede. Det anbefales dog alle at supplere kosten med en multivitamin- mineralpille i vinterhalvåret, da det kan være svært at få den tilstrækkelige mængde D-vitamin gennem kosten.

Er der dokumenteret virkning ved kosttilskud?
Mange kosttilskud bliver solgt på baggrund af en formodet effekt, men uden at der foreligger nogen egentlig videnskabelig dokumentation for virkningen. "I årevis har man for eksempel troet, at et tilskud af antioxidanter kan forbygge kræft, men forskerne har ikke fundet dokumentation for, at antioxidant-tilskud forebygger kræft" lyder det fra Else Molander.

Er kosttilskud farlige?
I Danmark er det virksomhedens ansvar, at sørge for at de kosttilskud, som virksomheden ønsker at markedsføre, er lovlige og ikke farlige. Men marked for kosttilskud er lukrativt, og Fødevarestyrelsen støder løbende på vildledende markedsføring af kosttilskud, og markedsføring af produkter, som kan være direkte sundhedsskadelige.
"Der markedsføres fra tid til anden produkter som er dissideret farlige. Når vi i vores stikprøvekontrol støder på disse produkter, udsender vi advarsler og gør hvad vi kan for at få fjernet fra marked", siger Else Molander og henviser blandt andet til slankemidler indeholdende efedrin, hvilket kan forårsage akut hjertesvigt.

Er der nogen kontrol af produkter købt i udlandet?
Via internettet har forbrugeren adgang til at købe kosttilskud i udlandet, hvilket den danske fødevarestyrelse på ingen måde kan kontrollere. "Vi samarbejder, i det omfang det er muligt, med sundhedsmyndighederne i andre lande, men det er desværre begrænset hvad vi kan gøre, når danske forbrugere køber ulovlige eller sundhedsskadelige produkter i udlandet", siger Else Molander og henstiller til, at man som forbruger undersøger hvorvidt produktet, man påtænker at købe i udlandet, også forhandles i Danmark.

Få mere information om kosttilskud på <link https: www.altomkost.dk kosttilskud forside.htm _self> Fødevarestyrelsens hjemmeside >>


Kilde: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, altomkost.dk, ViFab - Videns- og forskningscenter for alternativ behandling

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^