Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

Tænk før du deler: Hjælp med at bekæmpe misinformation om Corona 

"Spis rå hvidløg og masser af C-vitamin, skyld munden i alkohol og eddike, drik urteteer, tag kosttilskud med natriumklorit og homøopatiske dråber..."

Når den ubærlige sandhed er, at ingen pille, vaccine eller andet endnu har vist sig at kunne kurere eller forhindre virussen, så er det svært ikke at lade sig forføre af uvidenskabelige helseråd om, hvordan man beskytter sig mod Corona.

Nogle gange præsenteres de så overbevisende, at man tror der er tale om fakta, og på nettet, hvor historierne dukker op nærmest side om side med historier fra saglige nyhedsmedier, kan det være rigtig svært at navigere og forholde sig kritisk.

Men dér hvor man måske især risikerer at blive forledt, er hvis venner og bekendte ukritisk deler links. Når man modtager et link fra en fremmed, vil de fleste af os helt automatisk forholde os kritisk, men vil vi være lige så forbeholdne, når linket kommer fra en god ven?

For at mindske udbredelsen af misinformation opfordrer Beredskabsstyrelsen med #TænkFørDuDeler-kampagnen til, at man bruger sin sunde fornuft, inden man deler indhold på sociale medier. I den forbindelse er der udarbejdet 5 råd, som skal minde os om, hvor vigtigt det er, at vi alle forholder os kritiske til den information vi præsenteres for.

Følg Beredskabsstyrelsens fem råd:

  1. Tænk dig om
    Ved store hændelser flyver der mange informationer rundt på de sociale medier. Noget af den information kan være gavnlig – andet ikke. Når rigtig mange siger noget på samme tid, kan vigtige informationer drukne i larmen. Tænk dig derfor om, når du skriver. Hjælper dit indlæg med fx at skabe et overblik eller udtrykke medfølelse? Eller forvirrer det?

  2. Skab overblik
    Du kan være med til at give andre et bedre overblik over eksempelvis en større oversvømmelse eller væltede træer efter en storm, hvis du deler billeder eller tekst og angiver, hvor billedet er taget. Vær dog meget opmærksom på kun at dele information og billeder, der ikke skader andre eller myndighedernes arbejde.

  3. Brug hashtags
    Hvis dit opslag kan være nyttigt for f.eks. at give andre overblik over situationen, så benyt de hashtags, som er oplagte, eller som andre bruger. På den måde vil dit indlæg på sociale medier blive lettere at finde for andre. Undgå på den anden side at ’støje’ ved at bruge hashtags til opslag, som ikke er relevante i emnekategorien.

  4. Del billeder med omtanke
    Er folk kommet til skade omkring dig, så lad være med at tage billeder af dem. På den måde skåner du eventuelle pårørende for at opdage tilskadekomne slægtninge på sociale medier. Undlad i det hele taget at tage og dele billeder af folk, som kan genkendes, uden deres samtykke.

  5. Del bekræftet info, bekæmp rygter
    Vær kildekritisk, inden du videreformidler, deler eller liker indhold i forbindelse med ulykker og katastrofer. Kommer informationen fra et troværdigt sted? Er der andre, som uafhængigt siger det samme, er der en myndighed bag informationen? Ser du noget på sociale medier, som ikke er sandt, så stil gerne kritiske spørgsmål, men lad være med at videreformidle det. På den måde gør du det nemmere at skelne brugbar information fra rygter.
Økologi
Biernes Dag 2026: Den vigtigste plantebestøver på Jorden 

Den 20. maj fejres bierne internationalt med Biernes Dag (World Bee Day). Her vil der være fokus på de udfordringer, som bierne står overfor, og den vigtige rolle de, som de vigtigste plantebestøvere, spiller for biodiversiteten og livet på Jorden.

Læs mere
Forbrugernyt
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid der byder på sne og frostgrader er fortovene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det altså…

Læs mere
Forbrugernyt
At køre med sne på bilruderne er farligt - og dyrt 

Kolde morgener betyder ofte frost, dug eller sne på bilruderne. Det kan være tidskrævende at fjerne, og derfor kan man blive fristet til at køre afsted med et lille 'udkigshul' i forruden. Det er hverken sikkert eller lovligt. Bilens ruder skal være ryddet, så udsynet er tilstrækkeligt under…

Læs mere
Forår
Hver 10. dansker har fået stjålet cyklen: Sådan gør du livet surt for cykeltyven 

Forårets lyse dage og lune temperaturer betyder, at cyklen igen bliver fundet frem og bliver det foretrukne transportmiddel for mange danskere. Desværre betyder det også øget aktivitet hos cykeltyvene.

Læs mere
Forbrugernyt
Biodiversitetsdag: Sådan kan du bidrage til biodiversiteten 

Hvert år den 22. maj fejres FN's Internationale Biodiversitetsdag, en dag dedikeret til at øge bevidstheden om betydningen af biodiversitet og de trusler, den står over for.

Biodiversitet omfatter alle former for liv på Jorden – fra de mindste mikroorganismer til de største pattedyr samt planter,…

Læs mere
Forbrugernyt
5 gode råd før du tager på udsalg på nettet 

Der er mange gode tilbud under det store januarudsalg, men man skal huske at se sig godt for inden man afgiver sin ordre, skriver Forbrugerstyrelsen, som her deler fem gode råd.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^