Digital svindel: Pas på falske sms'er, opkald og mails 

Problemet er omfattende. Ifølge Finans Danmark forsøgte kriminelle i 2025 at stjæle 548 millioner kroner fra danskernes konti. Det lykkedes dem at få fat i godt 280 millioner kroner. Samtidig viser tal fra Sikkerdigital, at 76 procent af danskerne blev udsat for et svindelforsøg i 2024.

Svindel rammer ikke kun dem, der klikker på en åbenlyst dårlig mail. Metoderne er blevet mere professionelle, mere personlige og sværere at gennemskue.

Når afsenderen ser troværdig ud

Svindlere udgiver sig ofte for at være nogen, vi allerede har tillid til. Det kan være banken, politiet, MitID, Digital Post, et fragtfirma, MobilePay, en webshop, et energi- eller teleselskab, et familiemedlem eller en ven. Man kan heller ikke længere stole på det telefonnummer, der vises på skærmen.

Ved spoofing skjuler eller ændrer svindleren afsenderen, så et opkald eller en sms ser ud til at komme fra et kendt nummer - fx bankens, politiets eller et fragtfirmas. En falsk besked kan endda ende i samme beskedtråd som tidligere ægte beskeder.

Derfor er den vigtigste regel enkel:

Kontrollér henvendelsen gennem en anden kanal, før du handler. Bliver du ringet op af 'banken', så læg på og ring selv til bankens officielle hovednummer. Får du en besked fra et familiemedlem med nyt nummer, så ring til det gamle nummer eller kontakt en anden i familien.

De mest brugte ord om digital svindel

• Phishing er svindel via mail. Smishing er svindel via sms eller andre tekstbeskeder. Vishing er svindel gennem telefonopkald.
  Fælles for metoderne er, at svindleren forsøger at få dig til at klikke på et link, logge ind på en falsk side, godkende noget, overføre penge eller udlevere personlige oplysninger.
• Kontaktbedrageri er svindel, hvor en person kontakter dig direkte og forsøger at manipulere dig til at handle. Det kan fx være 'bekendt i knibe'-svindel, hvor en kriminel udgiver sig for at være et barn, barnebarn, ven eller familiemedlem med akut brug for hjælp.
• Investeringssvindel begynder ofte med en annonce, en falsk artikel eller en professionel hjemmeside, hvor du lokkes med højt afkast. AI-svindel er svindel, hvor kunstig intelligens bruges til fx falske billeder, stemmer, videoer, annoncer eller meget troværdige beskeder.

Svindleren har travlt - det behøver du ikke have

Mange svindelnumre bygger på tidspres. Du får måske at vide, at din konto er ved at blive tømt, at dit MitID skal sikres straks, at en pakke bliver returneret, at du skylder penge, eller at et familiemedlem er i problemer.

Tidspresset er ikke tilfældigt. Jo mindre tid du får til at tænke og kontrollere historien, desto større er risikoen for, at du handler impulsivt. Stop derfor op, før du klikker, overfører penge eller godkender noget. Luk beskeden, læg på, og kontakt selv virksomheden, banken eller personen gennem en kanal, du allerede kender.

De mest almindelige former for svindel

Svindel kan komme via mails, sms'er, telefonopkald, sociale medier, falske hjemmesider og annoncer. Falske mails og sms'er handler ofte om pakker, betalinger, konti, MitID, Digital Post eller abonnementer. De forsøger som regel at få dig til at klikke på et link og indtaste oplysninger.

• Falske telefonopkald kan være mere påtrængende. Her udgiver personen sig måske for at være fra banken, politiet eller en myndighed og forsøger at få dig til at overføre penge, udlevere koder eller installere et program.
• Investeringssvindel begynder ofte med en professionel annonce eller en falsk artikel, hvor en kendt person tilsyneladende anbefaler en investering. Ofte bliver offeret senere kontaktet af en venlig 'rådgiver', som presser på for større indbetalinger.
• Falske webshops kan ligne rigtige butikker med logo, produktbilleder, anmeldelser og handelsbetingelser. Men varerne findes måske ikke, eller også modtager man noget helt andet end det, der blev lovet.

Kontaktbedrageri kan begynde med en besked som: 'Hej mor. Jeg har fået nyt nummer.' Kort efter kommer problemet: en regning, en ødelagt telefon eller en akut betaling. Her er kontrolopkaldet det vigtigste forsvar.

Tegn på, at noget er galt

Bliv ekstra opmærksom, hvis du bliver bedt om at:

• handle straks
• oplyse MitID-koder
• udlevere pinkode eller kortoplysninger
• godkende noget, du ikke selv har sat i gang
• overføre penge til en ny eller 'sikker' konto
• installere programmer på computer eller telefon
• klikke på et link for at sikre en konto
• holde sagen hemmelig
• betale et gebyr for at få penge frigivet
• sende penge til et familiemedlem med 'nyt nummer'

Et godt tilbud, en alvorlig advarsel eller en akut besked kan godt være ægte. Men jo mere pres der er på, desto vigtigere er det at kontrollere historien.

AI gør svindel sværere at opdage

Tidligere kunne stavefejl og mærkelige formuleringer afsløre mange svindelbeskeder. Det er ikke nok længere. Digitale værktøjer kan gøre falske mails mere velformulerede, hjemmesider mere troværdige og billeder, stemmer og videoer sværere at gennemskue. En besked kan se rigtig ud, og en stemme kan lyde bekendt.

Derfor bør man ikke kun spørge: Ser det ægte ud?

Spørg hellere:

• Hvem beder mig om penge?
• Hvorfor skal jeg handle nu?
• Har jeg selv sat denne proces i gang?
• Kan jeg kontrollere historien på en anden måde?

Hvis du allerede er blevet snydt

• Reagér hurtigt. Kontakt banken med det samme, hvis du har overført penge, udleveret kortoplysninger, godkendt en betaling eller har mistanke om misbrug af din konto.
• Spær relevante kort og adgange, skift adgangskoder, og reager hurtigt, hvis dit MitID kan være misbrugt.
• Gem dokumentation: sms'er, mails, telefonnumre, screenshots, webadresser, kontooplysninger, kvitteringer og profiler. Slet ikke beskederne i panik eller frustration.
• Stop også kontakten med svindleren. Der kan komme nye forklaringer, trusler eller løfter om, at pengene kan reddes. Betal ikke flere penge i forsøget på at få de første tilbage.

Stop op, før du handler

Svindel virker, fordi den rammer følelser: frygt, håb, omsorg, travlhed, tillid og ønsket om at gøre det rigtige. Derfor er det bedste råd også enkelt: Stop op. Kontrollér historien. Tag selv kontakt gennem en kanal, du kender.

Det tager få minutter. De minutter kan være forskellen på et afværget svindelforsøg og et økonomisk tab.

Kilder

Finans Danmark om svindelforsøg mod danskernes konti i 2025. Sikkerdigital om danskernes udsættelse for svindelforsøg i 2024. Politiet om kontaktbedrageri, spoofing og 'bekendt i knibe'-svindel.