Topmenu

Søl-tang er den nye sunde bacon  

Tang er en sund spise og et bæredygtigt alternativ til en lang række populære dagligvarer som fx bacon og pasta. Men mange af os vil nødig undvære smagen af bacon og pasta, så derfor er det en rigtig god nyhed, at Irma fremover forhandler to nye tangprodukter fra Seamore; tangpasta og tangbacon, der smager som var det… ja, netop pasta og bacon. Med de to nye tangprodukter, der netop er kommet på Irmas hylder, skulle det gerne blive både lettere og mere fristende, at spise tang i hverdagen.

Sundt og bæredygtigt alternativ til pasta og bacon
For Irma handler det om, at bidrage med et udvalg af nye, sunde og bæredygtige varer som alternativ til danskernes foretrukne spiser på middagsbordet, som fx bacon og pasta.
"Danskerne er begyndt at tænke sundhed ind i madlavningen. Flere og flere danskere har indført en ugentlig kødfri dag, og de har i den grad taget det grønne køkken til sig. Ved at føje tang til menuen mindsker vi vores indtag af kalorier og kulhydrater, mens vi højner indtaget af protein, mineraler, vitaminer og kostfibre, der gør, at man føler sig mæt i længere tid, " fortæller kategorichef hos Irma, Leif Larsen, der ser flere fordele ved tang.  

Tang på tallerkenen
Ud over at tang giver en lang række sundhedsmæssige plusser, så har tangprodukterne flere fordele. Tangen gror vildt i verdens have og har ikke brug for andet end sol og havvand for at vokse. Dermed bliver tang kaldt den mest bæredygtige fødevare i verden. Og med fremtidens knappe land- og vandressourcer samt potentiel fødevareknaphed, er havet et godt sted at kigge hen for fremtidens grøntsager.  
"Tang er en fantastisk ressource, som ikke belaster vores klima i samme grad, som produktionen af mange andre fødevarer. Og hos Irma har vores kunder tradition for at turde vælge innovative og utraditionelle fødevarer og prioritere bæredygtige produkter, der er gode for miljøet. Derfor håber jeg, at kunderne – ligesom Irma – glæder sig til at sætte velsmagende tang på menuen, " lyder det fra Leif Larsen. 

Smagen af tang
Irmas 'I sea pasta' er tørret vild økologisk Himanthalia-tang. Tangpastaen koges og bruges som alternativ til pasta og smager fremragende til kødsovs. 'I sea bacon' er tørret, vild søl-tang, der smager salt og sprødt som bacon. Tangbacon kan sprødsteges som almindeligt bacon og bruges i salater eller som kronen på toppen af et spejlæg. Begge varianter er glutenfri, vegansk og sælges praktisk talt uforarbejdet (kun plukket, tørret, emballeret uden tilsætning).

I sea pasta: Tang-tagliatelle
'I sea pasta' er typen Himantalia elongata, håndplukket i Irland. Når du koger den i 15-20 minutter, får du en kalorie- og kulhydratfattig, smagsneutral tagliatelle-lignende pasta, som går særligt godt med en tyk sauce. Bemærk, at der dufter af hav, når du koger tangen (dette kan du undgå/minimere, hvis du først iblødlægger tangen i ca. 20 minutter). Sérver som pasta, i salater, supper – alle steder, hvor du mangler et grønt bid.

I sea bacon: Salt bacon-bid
Hvor I sea Pastaen er afdæmpet i smagen, er 'I sea bacon' det modsatte – når først du har stegt den! I sea bacon er typen Palmaria palmata, den har en flot lilla farve og er mild i smagen, lige indtil du steger den, så kommer eksplosionen! Steg tangen i olie efter eget valg ved høj temperatur i 20-30 sekunder, så får du både salt og sprødhed! Servér som topping, der, hvor du mangler salt og sprødhed – eller som smagsgiver i risotto! Tangen er drøj i brug, så én pose rækker til mange serveringer.

Begge varianter koster kr. 69,00 for henholdsvis 75 g 'I Sea bacon' og 100 g 'I sea pasta'. 

Opskrifter & råvarer
Lav din egen hyldebærsirup - En naturlig kilde til smag og godt helbred 

Hyldebærsirup er en af de små ting i køkkenet, der kan langt mere, end navnet antyder. Den mørke, syrlig-søde sirup passer naturligt til te, yoghurt, pandekager og desserter, men den gør sig mindst lige så godt sammen med and, vildt, bagte rødbeder og græskar.

Læs mere
Livsstil
Takt og tone: Spiser man fjerkræ med fingrene? 

De færreste af os har helt styr på bordmanerer. Hvor skal bestikket egentlig ligge? Hvornår må man spise med fingrene? Og hvordan dækker man et festbord, uden at det bliver enten for stift eller for tilfældigt? Når vi får gæster, vil vi gerne gøre det rigtigt - men reglerne kan virke både gamle,…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tanternes æblekage 

Sensommeren er den perfekte tid til at bruge sæsonens frugt i bagværk, og der er næsten ikke noget bedre end en klassisk, hjemmelavet æblekage, der kombinerer de syrlige æbler med sødme og varme krydderier som kanel. Vores yndlings opskrift er Tanternes æblekage, en hyldest til de enkle, men lækre…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Kartoflens op- og nedture  

Kartoflen har haft mange op- og nedture gennem tiden. Fra at være en livsnødvendig knold i fattigmandskosten i gamle dage til at blive skubbet til side af ris, pasta og trendy alternativer. Alligevel ligger den stadig dér i grøntsagsafdelingen og venter tålmodigt på sit comeback. Og måske er det på…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tabouleh med solmodne tomater, og salat med kylling og fuldkornsknas 

Der er et særligt fokus på smag, sundhed og friske råvarer, når vi laver mad. Ifølge Fuldkornspartnerskabet vælger mange måltider ud fra smagen, men for en stor del spiller også sundhed en vigtig rolle. Samtidig foretrækker mange at bruge friske råvarer med så lidt forarbejdning som muligt.

I…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Kikærtebøffer og søde kartofler med sprød spidskålssalat 

Skøn vegetarisk sensommerret med bøffer af kigærter, hørfrø, søde kartofler og fuldkornshvede, og med spidskål/æblesalat og yoghurtdressing til.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^