Snerler - Smukke blomster med en ukuelig vilje 

I et vildt hjørne af haven kan snerlen være en frodig del af bevoksningen og give føde til insekter. I staudebedet eller hækken kan den samme plante imidlertid blive en vedholdende udfordring.

Bag det yndefulde ydre gemmer der sig nemlig en plante med en bemærkelsesværdig evne til at brede sig, finde støtte og vende tilbage, længe efter at man troede, den var væk. Derfor giver det mening at kende arterne og beslutte, hvor snerlen må vokse, og hvor den skal holdes nede.

Gærdesnerle og agersnerle er de mest almindelige

De to snerler, man oftest møder i Danmark, er gærdesnerle og agersnerle.

Gærdesnerlen har store, hvide, tragtformede blomster og brede, pil- eller hjerteformede blade. Den kan slynge sig flere meter op gennem hække, buske, brændenælder og anden høj bevoksning.

Agersnerlen er mindre og mere spinkel. Blomsterne er hvide eller sart rosa, ofte med fine striber, mens bladene er smallere og mere pilformede. Dens stængler vokser hen over jorden eller slynger sig op gennem lave planter.

Begge arter er flerårige og hører naturligt til i den danske flora. De regnes derfor ikke som invasive, selvom de kan brede sig kraftigt i haven.

Er du i tvivl om forskellen på kraftigt bredende planter og egentlige invasive arter, kan du læse mere i vores guide til invasive planter i haven.

Tragtformede blomster gennem sommeren

Snerlens blomster åbner sig ofte i solskin og kan lukke sig i gråvejr eller senere på dagen. Den enkelte blomst holder kun kort tid, men nye blomster afløser de gamle gennem store dele af sommeren.

Gærdesnerlens blomster er store og som regel helt hvide. Agersnerlens er mindre og kan være hvide, rosa eller stribede. Begge har den karakteristiske tragtform, som gør snerlerne lette at genkende.

Under blomsterne gemmer der sig et stærkt rodsystem. Det er en vigtig forklaring på, at planten kan dukke op igen, selv efter at alle synlige stængler er fjernet.

Snerlen bruger andre planter som støtte

Gærdesnerle og agersnerle er ikke snylteplanter. De har egne rødder og danner selv næring gennem fotosyntese.

De bruger derimod andre planter som støtte. Stænglerne slynger sig omkring grene og skud, så snerlen kan nå op i lyset uden selv at udvikle en kraftig, opret stængel.

Hvis væksten bliver tæt, kan snerlen skygge for andre planter, tynge mindre buske og stauder ned og filtre sig ind i hække. Kraftig vækst kan derfor hæmme langsommere planter, selvom snerlen ikke suger næring direkte fra dem.

Fugtige krat og åbne marker

Gærdesnerle trives især på fugtig og næringsrig jord. Den ses ofte i levende hegn, grøftekanter, skovbryn, ved vandløb og mellem brændenælder og andre høje urter.

Agersnerle vokser oftere på åbne og lidt tørrere steder som marker, vejkanter, skrænter, byggegrunde og dyrket jord.

I haven dukker snerler derfor ofte op i hjørner, der får lov til at vokse mere frit. Her finder de både læ og andre planter, som de kan slynge sig op ad.

Snerler bør ikke spises

Snerler bør ikke bruges som spiseplanter. Plantens indholdsstoffer kan påvirke fordøjelsen, og indtagelse af større mængder kan give ubehag.

Almindelig berøring under havearbejde anses ikke for at være et væsentligt problem. Børn og kæledyr bør dog ikke spise planten, og den bør ikke bruges til te, mad eller hjemmelavede naturmidler.

Blomsterne tiltrækker insekter

Snerlens blomster har ingen markant duft, som mennesker normalt bemærker. De producerer til gengæld pollen og nektar og kan besøges af bier, humlebier, svirrefluer og andre blomstersøgende insekter.

Bladene er også føde for larver af flere sommerfugle. Mest kendt er snerlesværmeren, hvis store larve især lever på gærdesnerle og andre snerlearter.

Et vildt område med snerler og andre blomstrende planter kan derfor have værdi for insekter. Det betyder dog ikke, at planten behøver at få fri adgang til resten af haven.

Når snerlen breder sig i bede og buske

Snerlen bliver især besværlig, når den vokser ind mellem stauder, roser, unge buske eller køkkenhavens planter.

Her kan den:

• skygge for blade og nye skud
• tynge mindre planter ned
• filtre sig ind i hække og buske
• konkurrere om vand, næring og plads
• gøre lugning og beskæring vanskelig

Store, veletablerede buske klarer sig som regel, men unge planter og mindre stauder kan blive tydeligt hæmmet.

Sådan holder du snerler nede

Snerler har et omfattende rodsystem, og nye planter kan udvikle sig fra rodstykker, der bliver liggende i jorden. Bekæmpelsen kræver derfor gentagelse gennem mere end én vækstsæson.

• Klip stænglerne over ved jorden
  Er snerlen viklet ind i buske, roser eller stauder, klippes stænglerne over tæt ved jorden. Lad de øverste dele visne, før du forsigtigt trækker dem fri.
• Grav rødderne op med en gravegreb
  Løsn jorden forsigtigt, og fjern så lange rodstykker som muligt. Undgå fræser og hård hakning med spaden, da rødderne let deles i mindre stykker, som kan vokse videre.
• Fjern nye skud løbende
  Tag nye skud, så snart de viser sig. Når planten gentagne gange mister sine blade, bliver rodsystemet gradvist svækket.
• Dæk tomme arealer lystæt
  På områder uden blivende planter kan jorden dækkes tæt, så snerlen ikke får lys. Hold øje med skud langs kanterne.
• Rens stærkt angrebne bede
  Er et mindre bed helt gennemvævet af snerlerødder, kan det være nødvendigt at grave stauderne op, rense rodklumperne og plante dem igen.
• Hold snerlen inden for en fast grænse
  I et vildt hjørne kan snerlen få lov at blive, men klip nye skud langs kanten, før de breder sig videre til bede, hække og køkkenhave.
• Undgå den almindelige kompostbunke
  Læg ikke levende snerlerødder direkte på komposten, da de kan overleve og danne nye skud.
• Giv snerlen plads med en tydelig grænse
  Snerlen behøver ikke fjernes fra hele haven. I et afgrænset, vildt hjørne kan dens lyse blomster være en smuk del af sommerens tætte bevoksning.

Hold øje med kanten, og klip nye skud, før de breder sig videre til bede, hække og køkkenhave. Så kan snerlen få plads dér, hvor den passer ind, uden at tage styringen andre steder.