Topmenu

Vinblade i saltlage kender man bedst fra den græske ret, Dolmades, men her er de smukke blade brugt til at dekorere hvedebrødet.

Smukt hvedebrød med vinblad 

Med et stort, flot vinblad kan du få det smukkeste, dekorerede hjemmebagte brød. Her får du opskriften på et koldhævet, luftigt og lækkert hvedebrød, som er skønt til suppen, salaten eller til at dyppe i dip eller tapenade.

Ingredienser:

  • 7 ½ dl vand
  • 30 g. gær
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk salt
  • 1 kg hvedemel
  • Vinblad i saltlage

Tip

Vinblade i saltlage fås på glas. Dyrker man selv vin, så kan man plukke de friske blade, vaske, blanchere og derefter lægge dem i en varm, koncentreret saltlage.
 

 

Sådan gør du:

  • Alle ingredienserne røres og æltes sammen, gerne i røremaskine, i 10 minutter.
  • Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt dejen til koldhævning i køleskabet i 12 – 14 timer.
  • Hæld den fugtige dej ud på to plader beklædt med bagepapir. Læg et saltet vinblad midt på hvert brød.
  • Lad brødene efterhæve i 1-2 timer med et fugtigt klæde over.
  • For at få en sprød skorpe, skal brødet sprayes med vand både inden det sættes i ovnen. Brødet kan også sprayes med vand et par gange mens det bager.
  • Brødene skal først bages ved meget høj varme, dvs. 275 grader i 15 minutter.
  • Derefter skal brødene have endnu ca. 20 minutter ved 175 grader. Tjek om brødet er færdigbagt ved at banke på det med en ske. Lyder det hult, så er brødet færdigt.

Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^