Topmenu

Smukke bløde sommerfødder 

Træt og flad efter en lang dag? Et fodbad, efterfulgt af en god fodmassage er ikke kun rart for trætte fødder og urolige ben, men for hele kroppens ro og balance.

Det er nemt og enkelt. Alt hvad du skal bruge, er en balje, sæbespåner eller havsalt og evt. nogle dråber æteriske olier.

  • Fyld baljen med varmt vand. Tilsæt sæbespåner eller havsalt for at blødgøre, og rør 4 – 8 dråber æterisk olie sammen med en spsk. honning.
  • Er dine fødder ekstra ømme og belastede, kan det være dejligt med to fodbade, et skoldhedt bad og et iskoldt. Veksl mellem de to.

Æteriske olier

Æteriske olier er naturlige dufte som udvindes af blomster, blade, frugt eller rødder. Olierne er meget koncentrerede og bruges kun dråbevis. Udover en herlig duft, har nogle af olierne også en god effekt på ømme, trætte fødder. Prøv f.eks. rosmarin, lavendel, fyrrenåle, eukalyptus, mentol eller Tea Tree Oil. Tilføj den æteriske blanding til dit fodbad og sørg for at ingredienserne er helt opløst i vandet inden du stikker fødderne i. Brug evt. et piskeris.

En rolig og afslappende stund

  1. Vælg et tidspunkt, hvor du ikke bliver forstyrret. Et sted, hvor du kan få ro på krop og tanker. Det kan være et hyggeligt sted indenfor, men på denne årstid, er altanen, terrassen eller et hjørne af haven, helt ideelt.
  2. Sæt fodbad og håndklæde klar foran den mest behagelige stol, du har.
  3. Sørg for at have et glas vand indenfor rækkevidde, så du ikke skal afbryde seance, hvis tørsten melder sig.
  4. Sæt fødderne i badet, læn dig tilbage og luk øjnene et øjeblik. Er det svært at finde ro, så øv dig på  vekselåndedræt.
  5. Bad fødderne et kvarters tid, og mærk hvordan du får ro på tankerne og i kroppen.


Fjern hård hud og ligtorne

Efter et afslappende fodbad, kan det være rart, at få filet fodsålerne - og især hæle, med en pimpesten. Man kan også bruge en fodscrub, som nænsomt blødgør og fjerner den hårde hud.

 


Nyd en fodmassage

Tag dig god tid til at massere dine fødder. Det er ikke så ofte, man tager sig tid til fødderne, og det er jo trods alt dem, der bærer dig dagen igennem...

Fodkur

Frotter fødderne og massér, gnub og stryg fødderne med olie eller fodcreme. Er dine fødder meget ru og tørre, er det effektivt at give dem en kur natten over:

  • Massér dine fødder med lunkent olivenolie eller fed creme.
  • Tag et par moisturising soks, bomuld- eller bambussokker på. Næste morgen er dine fødder bløde, smidige og lækre. Du kan inden du tager sokkerne på, evt. pakke fødderne ind i husholdningsfilm.

Tip!

Er du udfordret af vabler, kan det være en god idé altid at have vabelplaster med i håndtasken.

Skønhed & Pleje
5 tips: Sådan får du mest ud af din parfume 

Ved du hvorfor håndleddet er det ideelle sted at duppe parfumen? Og vidste du, at der faktisk findes 10 andre steder på kroppen, der ligeledes er særlige velegnede til parfume?

Når du nu har gjort dig umage med at finde din yndlingsduft, så fortjener du at få det fulde udbytte af den ved at bære…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Mineraler: Kan silica skade huden 

Kære brevkasse

Da mit hår var blevet lidt glansløst og kedeligt, havde jeg hørt, at det kunne hjælpe at tage kosttilskuddet Silica. Jeg købte derfor en pakke Silica-tabletter, hvor der står 'Organisk silicium-kompleks + tang', og hvor dosis svarer til cirka 12 mg silicium.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Spareråd til make-up budgettet: 15 fif der får dine makeupprodukter til at holde længere 

Makeup kan være en stor investering, og der er ingen grund til at smide produkter ud før tid. Med nogle enkle tricks kan du forlænge levetiden på dine favoritprodukter, undgå unødvendigt spild og spare penge. Her får du de bedste tips til, hvordan du passer på din makeup - og hvordan du kan redde…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Vinterhår? Sådan får du glansfuldt og sundt hår 

Stylingprodukter, føntørring, brug af glatte- og krøllejern samt skiftet mellem vinterens kolde, fugtige luft udenfor og den varme, tørre centralvarme indenfor kan få håret til at se fladt, glansløst og trist ud. Med lidt nænsom og kærlig pleje kan selv det mest vintertrætte hår dog få nyt liv, mere…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Hårtab hos kvinder efter de 30: Årsager, forebyggelse og effektive behandlinger 

At miste sit hår kan føles som at miste en del af sig selv. Hår er en vigtig del af vores identitet, og når det begynder at tynde ud, kan det være både skræmmende og frustrerende. Men der er håb! For heldigvis findes der, afhængig af årsagen til hårtabet, flere effektive måder at tackle problemet…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Kosmetiske indgreb - drømmen om evig ungdom 

Drømmen om til evig tid at bevare en ung og spændstig krop, et ansigt uden fuger og linier, struttende bryster og en flad mave, bliver for mange af os mere og mere påtrængende jo ældre vi bliver. Nogle kaster sig ud i store kirurgiske eksperimenter for bekæmpe de uundgåelige tegn på aldring.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^