Anvendelsen kræver dog en vis opmærksomhed. Nogle vilde urter er nemme at genkende, mens andre har giftige forvekslingsmuligheder. Det er derfor vigtigt at være helt sikker, før man samler og bruger dem i køkkenet.
I denne artikel introduceres fem af de mest almindelige spiselige forårsplanter – skvalderkål, ramsløg, mælkebøtte, brændenælde og bøgeblade – med fokus på deres kendetegn, anvendelse og kulinariske muligheder ...
Skvalderkål
Aegopodium podagraria
Fra det tidlige forår dukker skvalderkål op i løvskove, parker og haver.
På trods af de fine, lysegrønne blade er planten ikke særlig populær blandt haveejere. Den breder sig hurtigt via et tæt og forgrenet rodnet, som gør den svær at bekæmpe – især når den først har fået godt fat i både bed og græsplæne.
Til gengæld er de spæde forårsskud velsmagende og kan bruges i både salater og grønne retter. De har en mildt krydret duft og smag, der giver et friskt pift til forårets køkken.
Opskrift
Ramsløg
Allium ursinum
Ramsløg er en vildtvoksende løgplante, der kan tilføje en fin og krydret smag til maden. Især forårets nye, lancetformede blade har en herlig duft og smag af hvidløg og forårsløg. Bladene kan dampes og nydes som tilbehør til forårets retter. De friske skud kan også snittes og bruge i salater, wokretter, som krydderi i supper og tærter, men også i pesto. Prøv også ramsløg som 'det grønne drys' på smørrebrødet.
Opskrift
Forveksling med giftige planter
- Giftlinjen modtager hvert år henvendelser om forgiftning efter forveksling af ramsløg med liljekonval og høsttidløs.
- Det er vigtigt at være helt sikker på plantens identitet, før man bruger vilde planter i mad.
- Er man det mindste i tvivl, bør man undlade at spise dem.
- Bladene på liljekonval og høsttidløs kan ligne ramsløg i form og farve – men de dufter ikke af hvidløg.
Mælkebøtte
Taraxacum officinale
Mælkebøtten vokser vildt over hele Danmark og kendes let på sine store gule blomster, der lyser op i landskabet fra april til juni. Selvom den ofte betragtes som en besværlig ukrudtsplante i haven, gemmer mælkebøtten på flere nyttige egenskaber.
Hele planten er spiselig – fra rod til blomst – og især de spæde, grønne blade i foråret har en fin, let bitter smag, der gør dem velegnede i salater, som grønt drys på smørrebrød eller vendt i lune retter. Blomsterne kan desuden bruges til urtete, sirup eller pynt, mens roden i tørret form ofte bruges til te med en dyb og let jordet smag.
Opskrift
Brændenælde
Urtica dioica
Brændenælde er kendt for det smertefulde udslet den efterlader, når huden har været i kontakt med de små nåle, der sidder overalt på nælden. Men skoldes nælden et par minutter, kan brændenælden både håndteres og spises. Især brændenældens friske topskud har en fin aromatisk smag, der minder om spinat, og de kan, ligesom spinat, stuves, blendes til en dejlig suppe, bruges i wokretter, omeletter, tærter eller relish.
For at undgå nældens små nåle på huden, så brug handsker, når du samler og håndterer de friskeplukkede brændenælder.
Opskrift
Bøgeblade
Fagus
Når bøgen springer ud med lysegrønne blade, er det et sikkert tegn på foråre.
Gennem en kort periode – typisk i maj – kan de spæde bøgeblade høstes og bruges som spiseligt grønt. De har en frisk, let syrlig og nøddeagtig smag, som passer godt i salater og på rugbrød med æg eller ost.
Bøgebladene er sarte og bør bruges samme dag, de plukkes. Senere på sæsonen bliver bladene bitre og læderagtige og egner sig ikke længere til madbrug. Friske bøgeblade kan også trække i eddike og give en aromatisk urteeddike.
