Topmenu

Kategori: Sundhed

Listen over konsekvenserne ved den stillesiddende livsstil er så lang, at selv den tungeste sofakartoffel burde føle sig motiveret til at gøre en indsats. Den gode nyhed er, at der faktisk skal mindre til, end man tror.

Slip din indre sofakartoffel 

I vores samfund sidder vi stille som aldrig før - i bilen, foran skærmen på arbejdet og i sofaen derhjemme. Vi ved jo godt, at det er skidt for helbredet, men hvad kan man gøre, når man er op imod magelighed og faste rutiner? Det har videnskabsjournalisten Mikael Schneider et godt bud på. I sin bog 'Op af stolen' introducerer han 'aktive pauser' som en nem og overkommelig vej ud af stillesidning.

Det stillesiddende dødssyndrom
Næsten halvdelen af erhvervsaktive voksne danskere har stillesiddende arbejde. Det svarer til omkring en million mennesker, der i hverdagen sætter bagdelen godt til rette i en kontorstol, et bilsæde eller en helt tredje anordning, der sikrer dem fuld fokus på den opgave, de skal løse - men samtidig holder dem helt og aldeles i ro.
"Hjemme i stuen er det sofaen, der står model til vores bagdeles sidderi. Mere end 3 timer om dagen lider den gennemsnitlige sofahynde overlast, mens fjernsynet, iPad´en og telefonen holder os hen i absolut stillesidning" fastslår Mikael Schneider. "Sådan har det ikke altid været. Fænomenet er nyt, og derfor er det først nu, at forskerne kan løfte sløret for, hvilke effekter det har på os. Det ser ærlig talt skidt ud."
'Det stillesiddende dødssyndrom', kalder eksperterne det, når mennesker dør af at sidde stille.
"Og det gør vi" siger Mikael Schneider. "Om ikke bogstaveligt, så af følgevirkningerne af at sidde stille og være inaktive alt for længe hver dag. Stillesiddende adfærd øger risikoen for overvægt og en række livsstilssygdomme, som i sidste ende kan tage livet af os."

6 nemme og overkommelige råd til at undgå stillesidning
Mikael Schneiders bog handler ikke om motion eller hård fysisk aktivitet. Motion i sig selv kan nemlig ikke kompensere for for meget stillesiddende adfærd. Bogen handler i stedet om de små ting, der hjælper os i kampen mod det stillesiddende dødssyndrom.
"Vi skal slukke for skærmene, stå i stedet for at sidde, holde aktive pauser, finde syslerne frem igen. Alt hvad der kan få os op af stolen og øge vores energiforbrug bare en lille smugle. For de små forandringer kan have stor betydning i sidste ende" skriver forfatteren.

Med 6 nemme råd guider Mikael Schneider dig til en hverdag som ikke-stillesidder. Men først præsenteres du for forskningens svar på, hvorfor og hvad stillesiddende adfærd gør ved din krop og dit helbred. Her understreges alvoren, for listen over konsekvenserne ved den stillesiddende livsstil, er lang. Med den viden in mente, så vil selv den tungeste sofakartoffel være klar til at gøre en indsats. Den gode nyhed er, at der faktisk skal mindre til, end man tror.   

Titel: Op af stolen - Gode råd til at undgå stillesidning
Forfatter: Mikael Schneider
Forlag: Fadl´s Forlag

 

Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^