Topmenu

Skøn måltidssalat med blomkål, halloumi og granatæble fra Anne Hjernøes 'Stærk overgang' 

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin inspirerende bog 'Stærk Overgang'.

Fra bogen bringer vi opskriften på den lækreste måltidssalat med blomkål, halloumi og granatæble.

Varm måltidssalat med blomkål, halloumi og granatæble

Ingredienser:

  • 500 g blomkål
  • 1 rødløg
  • 1 dl butterbeans eller cannellini, drænet fra dåse
  • 40 g halloumi
  • 1 tsk koldpresset jomfruolivenolie
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 drys flagesalt friskkværnet sort peber
  • revet saft og skal fra 1 usprøjtet citron

Desuden

  • 1 stor håndfuld babyspinat eller rucola
  • 2 spsk granatæblekerner
  • 1 tsk dukkah, se nedenfor

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bræk blomkålen i mindre buketter.
  3. Pil løget og skær det i både.
  4. Fordel begge dele på en bageplade med bagepapir sammen med bønner og halloumi i skiver.
  5. Dryp med olivenolie og drys med rosmarin, salt og peber. Kom citronsaft henover og drys med fintrevet citronskal.
  6. Stil blandingen i den varme ovn og bag den i ca. 40 minutter, til grøntsagerne er møre og gyldne. Hold øje med halloumien undervejs, så den ikke får for meget.
  7. Bland de bagte grøntsager, bønner og ost med spinat eller rucola på en tallerken, fordel granatæblekerner henover og drys med dukkah.

Dukkah

Ingredienser

  • 1 dl græskarkerner
  • 3 spsk spidskommen
  • 3 spsk korianderfrø
  • 1 spsk flagesalt med top

Sådan gør du:

  1. Rist græskarkernerne på en tør, varm pande i 4 minutter.
  2. Tilsæt krydderierne og rist videre ved middel varme.
  3. Når krydderierne begynder at ryge lidt og give en krydret duft fra sig, og det hele er godt sprødt, kommer du det i morteren eller foodprocessoren.
  4. Tilsæt salt og stød eller kør, til du har en grov blanding.

Dukkahen skal køle helt af, før du kommer den på glas og lukker det godt til.

Opskriften er bragt med tilladelse fra Politikens Forlag

Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

"Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor hun og andre der har oplevet overgangsalderen fortæller om deres erfaringer, som jo arter sig helt forskelligt fra kvinde til kvinde.

Med sine tre 'Stærk, let og mæt'-bøger er hun blevet bannerfører for sin egen generation af kvinder, der ønsker at leve sundere uden at gå glip af livets glæder, nu med en bog målrettet til kvinder i overgangsalderen.

”I bogen kan du læse, at alt det, du mærker, føler og oplever i forbindelse med overgangsalderen, sandsynligvis er helt normalt, og få forklaringen på, at det sker. Men der er også grænser for, hvad du skal finde dig i, og der er masser af hjælp at hente, både til selvhjælp og fra dygtige eksperter, hvis blot du rækker ud efter den,” fortæller Anne Hjernøe.

Bogen byder også på interviews med fremtrædende og erfarne eksperter på området, så vi kan blive opdateret med den nyeste viden og få ryddet ud i alle de myter, der omgærder overgangsalderen.
Sidst i bogen præsenterer Anne Hjernøe 56 kalorielette opskrifter rige på protein, som rummer al den næring og velsmag, som kvinder i overgangsalderen har godt af – og fortjener.

Titel: Stærk Overgang
Forfatter: Anne Hjernøe
Forlag: Politikens Forlag
 

Opskrifter & råvarer
Quiz: Kender du navnene på de mest populære meloner? 

Søde, saftige meloner hører sommeren til. De lander i frugtskålen, på grillbordet, i salater, smoothies og desserter - og alligevel kan det være overraskende svært at kende forskel på dem, når de ligger side om side i supermarkedet. Er det en Galia melon, en honningmelon eller en cantaloupe? Og hvad…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sæsonens grøntsager - Oversigt over danske grøntsager 

Sæsonens grøntsager er for dig, der vil spise med årstiden - uden at skulle stå i supermarkedet og gætte dig gennem grøntafdelingen. Her får du en samlet oversigt over danske grøntsager, rødder og rodfrugter i sæson måned for måned, fra forårets asparges, radiser og rabarber til sensommerens…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Amerikanske spareribs på grillen 

Amerikanske spareribs er grillmad med armene godt ud til siden. Her handler det ikke om diskret sommermad og et par forkølede grillpølser i hjørnet af risten, men om møre kamben, BBQ-marinade, røgsmag, klistrede fingre og tilbehør, der faktisk gør sig fortjent til navnet side dishes.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Vandmelon - Sådan vælger du den bedste 

Vandmelon er sommerens mest ukomplicerede luksus. Den kræver hverken piskeris, ovn eller større planlægning - kun en skarp kniv, et fad og helst en dag, hvor solen mener det alvorligt. Det saftige frugtkød er en af sæsonens bedste tørstslukkere og passer både som snack, i frugtsalat, i grønne…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Galia melon - Opskrift på melonsalat med lime og kokos 

Galia melon er sød, saftig og mild med lysegrønt frugtkød og en rund skal med det karakteristiske netmønster. Den hører til de meloner, der fungerer lige godt i det søde og det salte køkken: i frugtsalater, sorbeter og smoothies - men også sammen med saltet eller røget kød, ost og grillet fisk.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Salat med vandmelon, feta og friske krydderurter 

Vandmelon og feta er et af sommerens enkleste og mest taknemmelige makkerpar. Den saftige melon giver sødme og lethed, mens fetaen tilfører salt og cremet fylde. Sammen med citron, olivenolie og friske krydderurter bliver det en salat, der næsten ikke kræver andet end en skarp kniv og et fad.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^