Topmenu

Kategori: Rejser

Skjulte gebyrer på hævekort i udlandet

Skjulte gebyrer på hævekort i udlandet 

Danskerne betaler millioner i gebyrer årligt uden at vide det ...

Danskerne betaler adskillige gebyrer, hver gang vi bruger hævekortet i udenlandske butikker og bankautomater. Det koster os hvert år millioner af kroner, uden at vi selv er klar over det. For mange af gebyrerne fremgår hverken på kvitteringer eller bankudskrifter, og det holdes dermed skjult for forbrugerne at både banken, PBS og de udenlandske butikker tager en bid af kagen. Det viser en ny undersøgelse. Gebyrerne skal frem i lyset, mener ekspert ...

Danskerne kender ikke til skjulte gebyrer
Danskerne benytter flittigt deres hævekort, når de rejser i udlandet, men skjulte gebyrer kan hurtigt gøre det til en dyr fornøjelse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af FOREX Bank.
Alene i årets første fire måneder, har danskerne, ifølge PBS, brugt deres VISA/Dankort 15,5 mio. gange i udlandet. Alligevel har vi ingen idé om, hvad det reelt koster os i gebyrer, for kun få ved, at både banken, PBS og de udenlandske butikker tager en bid af kagen, hver gang vi bruger kortet.
Det er især gebyrerne til PBS, der er stiftet af de danske banker, som snyder danskerne. Hverken på kvitteringer eller bankudskrifter fremgår det, at en del af pengene går til PBS, og gebyret skjules i kursen på det beløb, som trækkes fra vores bankkonto.
9 ud af 10 danskere (89 pct.) er således ikke klar over, at vi betaler gebyrer til PBS, når vi svinger kortet i udlandet, og mere end hver tredje (34 pct.) tror fejlagtigt, at det er helt gratis at bruge kortet i udenlandske butikker. Men faktisk betaler danskerne mindst 790 mio. kr. årligt i kortgebyrer på udlandsrejser.

Gebyrerne skal frem i lyset
Jacob Dahl Rendtorff, der er lektor ved Virksomhedsstudier på Roskilde Universitet, mener at gebyrerne skal frem i lyset:
"Det er alarmerende at så få forbrugere er klar over, at det ikke er gratis at bruge hævekortet i udlandet. Det tyder på at der ikke informeres tilstrækkeligt om de mange gebyrer. Selvfølgelig skal banken og PBS tjene penge, men forbrugerne har krav på bedre oplysning på området så gebyrerne bliver mindre uigennemskuelige."

Undgå gebyrer i udlandet
Som forbruger kan man ikke helt undgå de mange gebyrer, hvis man betaler med kort i udlandet, men der er dog visse ting man kan gøre, for at mindske udgiften til gebyrer. Jacob Dahl Rendtorff fortæller:
"Hvis man som forbruger vil undgå at betale så meget i gebyrer, kan man for det første overveje at hæve større beløb ad gangen for at undgå det engangsgebyr, som banken pålægger, når man hæver penge i udenlandske hæveautomater. For det andet kan man overveje at hæve pengene hjemmefra, for PBS-gebyret på 1-1,5 % kan man desværre ikke undgå, når man bruger sit hævekort i udlandet."

Miljø
Tjek badevandet før feriens første dukkert 

En badetur kan være noget af det bedste ved en ferie. Varm hud, saltvand, bare fødder og den første svømmetur i havet eller søen. Men før man går i vandet, er der ét tjek, mange springer over: badevandskvaliteten.

En dansk undersøgelse fra Gjensidige og YouGov viser, at 6 ud af 10 danskere ikke…

Læs mere
Rejser
Hvad kan man spise når man har turistmave? 

Turistmave kan hurtigt sætte både appetitten og ferieplanerne på pause. Men selv om diarré, kvalme og mavekramper kan gøre mad til det sidste, man har lyst til, er det normalt ikke nødvendigt at faste eller holde sig til en streng diæt.

Læs mere
Rejser
Er du rejseklar? - Se tjeklisten 

En god ferie begynder allerede inden afrejsen. Er passet gyldigt? Dækker rejseforsikringen, hvis du bliver syg? Må din medicin medbringes til destinationen, og har du det vigtigste i håndbagagen, hvis den indcheckede bagage bliver forsinket?

Læs mere
Sommerferie
Giftige dyr i havet - Førstehjælp ved stik, bid og forgiftning 

Det turkisblå vand ser sjældent farligt ud. Alligevel kan en badetur på få sekunder ende med sviende hud efter en gople, en pig fra et søpindsvin i foden eller et smertefuldt stik fra en giftig fisk, der lå næsten usynlig i sandet.

Læs mere
Sommerferie
Giftige dyr og planter på ferien - Sådan undgår du stik, bid og forgiftning 

Giftige dyr og planter er sjældent et problem på ferien, men på nogle rejsemål kan du møde myg, flåter, brandmænd, søpindsvin, slanger og andre dyr, der kan give stik, bid eller forgiftning.

Der er ingen grund til at bekymre sig om alle de arter, der findes i verden. Det vigtigste er at kende de…

Læs mere
Rejser
Rejseapotek - Tjekliste 

Et rejseapotek kan være en uvuderlig hjælp at have med, hvis du bliver syg eller kommer lettere til skade på ferien. Hovedpine, turistmave, insektstik, en vabel eller et mindre sår er langt lettere at håndtere, når du har de mest nødvendige ting ved hånden.

Hvad rejseapoteket bør indeholde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^