______________________________________
Hej brevkasse,
Under et kursusophold for en måned siden, var jeg sammen med en kollega. Nu er jeg i tvivl om jeg skal fortælle min mand om affæren. Vi har været gift i 8 år og har to børn sammen.
Det er ikke fordi vores ægteskab fejler noget, men er måske blevet lidt ensformigt de seneste år. Det mener jeg dog ikke er nogen undskyldning for, at gøre hvad jeg har gjort, og jeg har meget dårlig samvittighed.
Jeg havde besluttet mig for at fortælle min mand og affæren, men min veninde siger at det bare vil være endnu mere ødelæggende for mit ægteskab. Hun siger, at det at jeg har dårlig samvittighed er prisen for at have været utro, og at jeg skal holde det for mig selv.
Jeg kan på den ene side godt se fornuften i det hun siger, men jeg er på den anden side usikker på om det ikke er moralsk forkert, hvis jeg ikke siger noget til min mand. Hvad mener du?
R
______________________________________
Kære R.
Tak for din mail, hvori du spørger, om jeg mener, at man skal fortælle sin partner, at man har været utro. Jeg mener, at det afhænger af den aktuelle situation. I dit tilfælde har utroskaben fundet sted under et kursusophold, og som jeg forstår dit brev, så er det ikke noget, der er fortsat efter I er kommet tilbage fra kurset. Der er således tale om en engangshandling, som ikke udspringer af forelskelse eller nogen anden dybere følelsesmæssig forbindelse mellem jer. Det var bare noget der opstod spontant i situationen.
Jeg mener, at man bør skelne mellem den utroskab, som sker som en spontan engangshandling, og den utroskab, som står på i længere tid, hvor der er dybere følelser involveret, forelskelse og som f.eks. bygger på drømme om, at have et varigt forhold til den, man er utro med.
I dit tilfælde, har du et ægteskab, som måske nok er blevet lidt trivielt, men som ellers fungerer. Her mener jeg, at du kan komme til at ødelægge alt for meget ved at fortælle om affæren. Det lyder for mig mest som om, du har givet efter for et øjebliks spænding og begær.
Når du nu har så dårlig samvittighed, så synes det måske befriende for dig, at gøre det moralsk korrekte og bekende affæren. Men jeg ved, på baggrund af mine mange års erfaring som psykolog, at dette behov for at ”bekende sin synd” i værste fald kan være så ødelæggede, at det kan få alvorlige konsekvenser for forholdet til din mand, og dermed også ramme børnene.
Din veninde kan have ret i, at den dårlige samvittighed, du føler over at have haft en affære, er prisen for din handling. Jeg tror, at du alvorligt skal overveje, om du kan leve med den dårlige samvittighed, for prisen ved at du "bekender" kan meget vel blive helt uoverskuelig stor og smertefuld både for dig og din familie. I tilfælde af at din mand ikke kan håndtere din handling, kan det ende med, at han ikke vil fortsætte jeres ægteskab.
Endelig vil jeg gerne understrege, at jeg helt generelt mener, at det er både unfair og bedragerisk, at indlede et længerevarende forhold udenom ægteskabet. At forsømme sin partner og sine børn, og fodre dem med nødløgne og bedrag som følge af sin affære, er på alle måder forkert. Enhver der har oplevet, at være snydt og bedraget af den man stoler på og lever sammen med ved, at det er noget af det mest smertefulde man kan opleve.
I vores kultur findes der ikke nogen ”rigtig måde” at handle på i forbindelse med utroskab. Hvordan man forholder sig til utroskab, vil altid være op til den enkeltes moral og livsindstilling. For mit vedkommende vil det vigtigste altid være, at vurdere hvad der tjener helheden bedst, fremfor at man får lettet sit hjerte, for at få fred i sindet. Jeg vil anbefale, at det er de spørgsmål, du stiller overfor hinanden, når du skal beslutte dig til, hvordan du vil håndtere situationen.
Jeg håber med disse ord, at være dig behjælpelig med at afgøre, hvordan du vil løse dit dilemma.
