Topmenu

Kategori: Julemad

Sild på julefrokostbordet 

Skal der også sild på dit juleforkostbord, så bringer vi her seks lækre sildeanretninger udarbejdet af kokken Claus Holm for Glyngøre.

"En god sildemad kan bestå af mange ting. Den gode gamle traver med rugbrød, sild, løgringe og et æg ér virkelig god. Men det er der også andet der er. Fx er der noget med sild og røg. Og ikke kun en ’Røget Bornholmer’ eller ’Sol over Gudhjem’. En marineret sild bliver ekstra god med røg. Røget salt, røget paprika, røget sennep eller rygeost" siger Claus, og opfordrer alle, der har smag for sild til at eksperimentere sig frem til nye smagsoplevelser:

"Vær nysgerrig! Prøv dig frem, og kombinér på kryds og tværs. Hvis der er brug for lidt ’livrem og seler’, så tænk på de fire grundsmage. Der opstår god smag, når der er noget sødt, salt, syrligt og bittert. Og sild har i sig selv den berømte femte smag i sig. Umami-smagen".

 

Sildetatar

- med rørt røget æggeblomme, havtorn og lyn syltede løg

(2 pers.) 

Det skal du bruge:

  • 1 stk. kryddersild i små stykker
  • 1 stk. marineret sild - deles i 6 tynde strimler
  • 1/2 agurk i tynde strimler
  • 1 spsk. havtorn og lidt frisk skovsyre eller andet
  • grønt
  • 1 rødløg skåret i tynde skiver
  • 1 stk. æggeblomme
  • 1 tsk. sennep
  • Saft af en halv citron
  • 2 spsk. røget rapsolie
  • 1 tsk. røget paprika og lidt røget salt
  • 1 tsk. akaciehonning
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 skive ristet rugbrød

Sådan gør du:

  • Sildene skæres i henholdsvis tynde strimler og små stykker og vendes med den strimlede agurk.
  • Æggeblommen røres sammen med sennep, olie samt citron til det er som en tyk dressing.
  • Løgskiverne vendes med Akaciehonning, æbleeddike og lidt røget salt - står i 3 min.

Anretning:

  • Kom den rørte æggeblomme på tallerkenen, herpå lægges sildetataren.
  • Drys med havtorn, krydderurter og de syltede løg. Serveres med ristet rugbrød. 

 

Sildesandwich

- med rødbedespirer og karrysild

Det skal du bruge:

  • 2 stk. karrysild
  • 1 tsk. ristet karry
  • 1 knsp. lakrids
  • 5 blommetomater - deles i halve
  • 2 spsk. rødbedespirer
  • 1 spsk. saltede kapers
  • 1 wrap
  • 2 skiver rødløg
  • 1 par blade hjertesalat

Sådan gør du:

  • Rist karry. Skær wrappen til i ønsket størrelse, så du har en top og en bund, og rist dem et par minutter på panden. Drys med lakrids og ristet karry.
  • Læg først tomater på. Derefter karrysild, løg og spirer.
  • Læg toppen på og hvis du kan tåle det – så prøv lige med ristet spegeskinke eller bacon som et ekstra pift.

 

Sildetortilla

- med friske tomater 

Det skal du bruge:

  • 2 æg. – slås ud og piskes med 2 spsk. mælk, lidt røget salt og peber.
  • 5 stk. små tomater i forskellige farver. Tomaterne deles.
  • Frisk basilikum
  • Friskhøvlet parmesan
  • 1 tsk. saltede capers
  • Lidt olie til at stege i
  • 2 stk. kryddersildefileter 
  • Salt rub af 1 tsk. sellerisalt, grov lakrids, røget paprika, rørsukker og røget salt – du kan også købe en færdig rub, men vælg en med røg. 

Sådan gør du:

  • Slå æggene ud og pisk dem sammen med 2 spsk. mælk lidt røget salt og peber.
  • Varm en lille pande op, kom olie på, og steg de halve små tomater. Hæld de sammenpiskede æg på panden, og sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.
  • Sildene deles og halvdelen vendes i rub, og serveres sammen med tortilla og resten af sildene.

 

Sildeballotine

- med snapsegelé, syltetgran og røget mayo

Det skal du bruge: 

  • 1 stk. hvid-sild i strimler- 3 pr sild
  • 1 stk. kryddersild i strimler- 3 pr sild
  • 2 kviste dild
  • Lidt røget salt
  • 2 dl husblas
  • 1 dl snaps 
  • 10 stk. danske bøgehatte
  • 100 gr friske granskud
  • 3 dl æbleeddike - koges med 1 spsk. røget salt, 3 spsk. honning, 1 tsk. hvide peberkorn. Hældes over gran og lader det trække en time.
  • 1 stk. rødbeder (Bolsjebeder) i meget tynde skiver
  • Lidt friske spise blomster
  • 1/2 dl pasteuriserede æggeblommer
  • Saft fra 1 citron
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 2 dl koldpresset rapsolie (måske lidt mere - den skal være tyk) - Brug den kold røget
  • Salt røget og peber
  • 1 tsk. røget paprika

Sådan gør du:

  • Pasteuriserede æggeblomme, citronsaft og hvidvinseddike piskes sammen i en skål. Tip skrå og pisk imens rapseolie hældes i en tynd stråle.
  • Bliv ved med at piske til en konsistensen er tyk.  Smag til med salt, peber og citron. 
  • Husblas udblødes og vendes i den lune snaps.
  • Sildene ligges på film – Her på dild og så sild. Kom lidt gele ned over, hvorefter silden rulles sammen. Husk at klemme enderne godt sammen til en rund fast pølse. Lig pølsen på køl ca. 30 min
  • Hver rulle deles i tre.

 

Grillet sild

- med grillet agurk, solskins mayo og bagt løgæg

Det skal du bruge:

  • 1 stk. hvid sild – tørret og grillet 1 min på skindsiden på meget varm gril (en støbejerns grill er god).
  • 1 stk. rødløg pilles og skæres i skiver – gerne lidt tykke, som deles i de enkle ringe.
  • 3 skiver agurk – 3 cm høje. De grilles 1 minut. Kom så 1 dl kogende æbleeddike over samt en spsk. Akaciehonning.
  • 1 stk. rød løg deles i to – brug kun den yderste ring.
  • 1 æg
  • 1/2 dl pasteuriserede æggeblommer
  • 2 spsk. dl æbleeddike
  • 2 dl rapsolie (koldpresset)
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  • Pasteuriserede æggeblommer, æbleeddike og sennep piskes sammen i en skål. Pisk imens rapsolie hældes i i en tynd stråle ved høj hastighed. Pisk til det er tykt.
  • Bliv ved med at piske til konsistensen er tyk. Bland finthakket estragon i, og smag til med salt, peber og citron.
  • Silden grilles og lægges efterfølgende på en tallerkenen.
  • Det halve løg – hvor det kun er den yderste ring- –sættes på en varm pande. Slå ægget ud i løget. Dette bages ved ca. 160 grader i 8 minutter.
  • Kom den grillede agurk på tallerkenen sammen med en lækker klat mayo.

 

 

 

Silde frokostwraps

Det skal du bruge; 

  • 1 rugbrødswrap lunes 3-5 min. ved 160 grader.
  • 1 stk. sildefilet
  • 2 stk. kogte kartofler
  • 2 spsk. skyr
  • 1 spsk. sennep
  • 1 radicchiosalatblad
  • 2 skiver agurk på den lange led
  • Frisk dild
  • Sennepssalat (små skud)
  • Citron
  • Salt og peber

 

Sådan gør du: 

  • Wrappen smøres med sennep og skyr – herpå lægges salat, agurk og derefter silden.
  • Dernæst skiveskåret kartoffel og frisk dild. Afslutningsvis krydres med peber og saft af en citron.
  • Wrappen rulles stramt. 
Vin & spiritus
Julevin 2025 - De bedste flasker til julemaden 

Det kan være lidt af en udfordring at finde den rigtige vin til julemaden. Kombinationen af sødt, salt og surt – fra and, brunede kartofler og rødkål – stiller krav til vinen, hvis smagene skal spille godt sammen. Men når man rammer den rigtige flaske, falder alting på plads: Smagene fremhæver…

Læs mere
Jul
Jul med børn: Farvestrålende romkugler 

En julekonfektdag vækker altid begejstring blandt børn, man kan hurtigt udvikle sig til en fest med masser af farvestrålende krymmel på gulvet og små chokoladehænder på panelerne.

Det kan derfor være en rigtig god idé, at man forinden enten helt fjerner de møbler og gulvtæpper, man er mest øm om,…

Læs mere
Julemad
Peanutbutter cookies 

Peanutbutter cookies har gennem generationer været en foretrukken småkage i det amerikanske køkken. Den enkle dej med peanutbutter, smør og sukker, giver den lyse småkage en karakteristisk smag og konsistens - sprød i kanten og blød i midten.

Læs mere
Julemad
Sprøde, krydrede pebernødder redder julen 

Ifølge et gammelt mundheld er det vigtigt at byde julegæster på lækkerier, ellers risikerer man at ødelægge stemningen og 'bære julen ud'.  

Med kagedåsen fuld af hjemmebagte pebernødder er der ingen fare for det. Disse sprøde og krydrede småkager er perfekte til julens hyggestunder – her får du…

Læs mere
Julemad
Sådan tilbereder du den perfekte gløggekstrakt 

Gløgg er en vigtig del af julens traditioner, og indbegrebet af ægte julestemning. Med denne opskrift på hjemmelavet gløggekstrakt kan du tilberede den dejligste gløgg, der smager, varmer og fylder hjemmet med krydderiernes aromatiske duft.

Læs mere
Julemad
Vanillekipferl - Østrigske vaniljesmåkager 

Hvis du ikke har smagt vanillekipferl før, er der god grund til at bage en stor portion. For de er gode - rigtig gode! De små halvmåner stammer fra Centraleuropa, hvor især Østrig og områderne omkring Wien gjorde dem til en fast del af julens bagetraditioner. Formen siges at være inspireret af den…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^