Topmenu

Shepherd’s pie

Shepherd’s pie 

Den perfekte ret til at varme krop og sjæl i efteråret. De ekstra krydderier og chilien skal nok få sat fut under dig i løbet af nul komma fem, lover Ravinder Bhogal ...

Hvis temperaturen er styrtdykket, og dagslyset er forsvundet, før du overhovedet når at slukke vækkeuret klokken 7:00, er dette den perfekte ret til at varme krop og sjæl. Betragt det som kølervæske for madører. De ekstra krydderier og chilien skal nok få sat fut under dig i løbet af nul komma fem. Denne shepherd’s pie fra Ravinder Bhogals <link https: www.kvindeguiden.dk _self> Steg i stiletter ligger i en skal af kartoffelmos, der er tyk nok til at isolere en iglo.

Ingredienser til pie ....:
∙ en ordentlig slat olivenolie
∙ 1 løg, hakket meget fint
∙ 1 gulerod, hakket
∙ 3 fed hvidløg, hakket
∙ 1 tsk spidskommen
∙ 1/2 tsk stødt kanel
∙ 500 g hakket lammekød
∙ 200 ml hakkede tomater
∙ 1 spsk tomatpuré
∙ 1 stykke (2,5 cm) frisk ingefær
∙ 2 grønne chilier (uden kerner, hvis du foretrækker det mindre stærkt), hakket
∙ 1 spsk rødvinseddike
∙ havsalt og friskkværnet sort peber
∙ 100 g frosne ærter
∙ 250 ml kogende vand
∙ ketchup, til servering

Ingredienser til kartoffelmosen ...
∙ 750 g melede kartofler, skrællet
∙ 75 g usaltet smør
∙ 2 æggeblommer
∙ 40 ml sødmælk
∙ 40 ml piskefløde
∙ et let drys stærk paprika

Sådan gør du ...:
∙ Forvarm ovnen til 200 grader. Skær kartoflerne til kartoffelmosen i små terninger og lad dem stå og simre i en gryde med saltet vand, indtil de er møre – ca. 10-15 minutter.
∙ Hæld vandet fra.
∙ I mellemtiden opvarmes olien i en stor gryde.
∙ Sautér løg, gulerødder og hvidløg, indtil de er bløde og gyldenbrune.
∙ Tilsæt spidskommen og kanel og steg videre i et par minutter, indtil det begynder at dufte herligt. ∙ Tilsæt hakket kød og brun det, mens du hakker eventuelle klumper i stykker med en træske.
∙ Når kødet er godt brunet, hældes tomater og tomatpuré i sammen med ingefær, chili, eddike og krydderier.
∙ Lad det stå og boble og koge i ca. 8 minutter. Når tomaterne er opløst, hældes ærterne i, og der røres godt rundt.
∙ Hæld vandet i, bring det i kog, læg låg på gryden og lad det stå og simre i 25 minutter.
∙ Mos kartoflerne og rør derefter smør og to æggeblommer i. Hæld langsomt mælk og fløde i og mos igen, så du sikrer, at du får en glat mos uden klumper.
∙ Hæld kødet i et ovnfast fad og bred kartoffelmosen ud over det. Sørg for, at noget af mosen stikker lidt mere op end andet – det bliver lækkert sprødt og får din shepherd’s pie til at se herligt rustik og hjemmelavet ud.
∙ Drys med paprika og bag retten i ovnen i 25 minutter, indtil den bobler og er blevet gylden.

Spis den foran pejsen med tallerkenen i skødet og en klat ketchup til.

Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Cremet aspargessuppe med kylling 

Friske asparges, mørt kyllingekød og en mild, cremet suppe er en enkel kombination, der passer godt til både frokost og en let aftensmad. Aspargesene tilsættes til sidst, så de bevarer lidt bid og deres friske smag, mens citron og purløg giver suppen et let og friskt modspil.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fiskesuppe med karry, lime, fisk og rejer 

En varm og cremet fiskesuppe med karry, lime, fisk og rejer er både enkel at lave og fuld af smag. Karryen giver suppen varme, mens lime tilføjer en let og lækker syrlighed, der passer godt til fisk og skaldyr. Frisk spinat kommes i til sidst og giver både farve og lidt grønt til suppen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatmarmelade 

Tomater behøver ikke kun ende i salater, supper og saucer. De kan også koges til en sød og syrlig tomatmarmelade, hvor citronen giver friskhed og balancerer sødmen. Marmeladen kan laves med både røde og grønne tomater og passer godt til ost, brød og som et anderledes indslag på morgenbordet.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^