Savner livsenergi 

Min kæreste og jeg har været sammen i ni år og er begge omkring de 30. Vores forhold er grundlæggende godt, men jeg har i perioder været i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige for mig.

Det seneste år har jeg været i terapi for depression og angst. Forløbet har gjort mig mere bevidst om mig selv og mine behov, men jeg ved stadig ikke præcist, hvad jeg vil med mit liv. Jeg har svært ved at træffe beslutninger og føler mig ofte fastlåst.

Vi taler om hus og børn, men hver gang jeg forestiller mig et liv med hus og barn, mister jeg energien. Jeg har længe haft fornemmelsen af blot at følge med strømmen og gøre det, som forventes af én i min alder. Mine drømme er forsvundet, og når jeg tidligere har delt dem med min kæreste, har hans reaktioner fået dem til at føles uopnåelige.

Vi har forskellige arbejdstider og er sjældent sammen. Vores intime liv er sparsomt, og nogle gange føles det mere som et venskab end et parforhold. Jeg holder af ham, men oplever, at det er svært at finde mig selv og udvikle mig i en hverdag præget af tvivl, manglende nærhed og fravær af drømme.

Jeg savner livslyst og energi. Når jeg træder ind i vores fælles hjem, forsvinder min energi, uden at min kæreste på nogen måde begrænser mig direkte. Jeg længes efter glæde, drømme og følelsen af at leve, men er i tvivl om, hvorvidt jeg skal finde det sammen med ham eller uden.

Skal jeg blive i det trygge og velkendte eller tage springet ud i det usikre? Hvordan finder man ud af, hvad man virkelig vil, når følelser, praktiske hensyn og andres meninger blander sig?

Tak for dit brev.

Det fremgår tydeligt, at du befinder dig i en fastlåst livssituation, hvor tvivl og manglende livsenergi fylder mere end glæde og retning. Du står midt i et opgør med gamle mønstre og forventninger - både dine egne og andres - og det kan være både smertefuldt og forvirrende.

Dit brev peger ikke på mangel på kærlighed, men på et liv, der i øjeblikket tapper dig for energi i stedet for at give dig næring. Når drømme forsvinder, intimiteten svinder ind, og hverdagen føles tung, er det et vigtigt signal, som bør tages alvorligt.

Mit råd er, at du for en tid sætter tanker om hus, børn og langsigtede beslutninger på pause. Før du kan tage stilling til parforholdet, har du brug for at finde ud af, hvad der giver dig energi, mening og livslyst. Det kræver plads - både mentalt og konkret.

Det kan derfor være nødvendigt med en periode, hvor du og din kæreste ikke bor sammen, så du får mulighed for at mærke dig selv uden konstant påvirkning fra det fælles liv. Ikke for at flygte, men for at blive klogere.

Søg gerne støtte undervejs, enten hos en professionel eller et menneske, du har tillid til. Når energien er lav, er det svært at finde svar alene. Først når du tydeligere kan mærke, hvad der opbygger dig, og hvad der dræner dig, bliver det muligt at træffe beslutninger, som er rigtige for dig - uanset hvilken vej du vælger.