Topmenu

Kategori: Sommer

Højtiden Sankt Hans var den vigtigste af midsommerens fester i Nordeuropa og blev fejret med spil, dans og druk. Kirken og øvrigheden gjorde i 1500-tallet, hvad de kunne for at stoppe de folkelige forlystelser. Illustration: Le Feu de St.Jean Mariette

Sankt Hans - Midsommer, magi og mirakler 

Når Sankt Hans fejres her i juni, slippes nogle af de særeste og stærkeste kræfter løs i det godes kamp mod det onde. Særligt Sankt Hans aften, den 23. juni, siges disse overjordiske kræfter, at være helt ekstraordinære i naturen omkring os, og derfor tog man tidligere, netop denne nat, ud for at samle vilde urter til husapoteket.

Hedensk solhvervsfest

Fejring af solhverv har fundet sted i Danmark siden oldtiden. Både årets korteste og længste dag blev dengang markeret; den korteste, fordi man endelig kunne se frem mod lysere tider, og den længste, fordi frugtbarheden her var på sit højeste. Med til fejringen af sommersolhverv hørte bålafbrænding, som tidligere ofte foregik på toppen af de gamle gravhøje, muligvis fordi man mente, at lyset fra bålene kunne bringe frugtbarhed til markerne. Fejringen af solhverv var i det hele taget forbundet med mange myter og hedenske ritualer, og på et tidspunkt opstod den sære skik med at sende heksen til Bloksbjerg. Skikken stammer muligvis fra Tyskland, hvor man havde rituelt afbrændte halmfigurer, der forestillede noget man ikke kunne lide - fx vinteren. 

I dag hvor Sankt Hans fejres med madkurv og hygge omkring bålet, er det svært at forestille sig, hvordan denne dag, på grund af de hedenske ritualer og frugtbarheds-dyrkelse, tidligere var en torn i øjet på kirken. I 1500-tallet forsøgte kirken behændigt at få vendt solhvervsfesterne til at blive kristne fester og opkaldte dagen ’Sankt Hans’ efter Johannes Døberen, men ligegyldigt, hvor meget man reklamerede for den kristne skik, så overlevede overtroen og magien, langt op i tiden.

Kirsten Pils kilde i Dyrehaven 

Et godt eksempel på det er Kirsten Pils kilde i Dyrehaven. Overtroen gav nemlig også vandet særlige helbredende kræfter denne nat. Derfor samledes folk for at drikke af kilden og efterhånden valfartede så mange mennesker til kilden, at man holdt Sankt Hans i en hel uge. Samtidig fulgte der i kølvandet alskens tant og fjas. I 1770 blev der givet Kongelig bevilling til at optræde på området, og Dyrehavsbakken - verdens ældste forlystelsespark - var skabt. Endnu i dag samles mange mennesker omkring Kildesøen for her at fejre Sankt Hans aften - selvom de måske ikke helt ved hvorfor.

Hvor meget tro eller overtro, der er tilbage i vores fejring af Sankt Hans er svært at sige. Faktum er, at - hvis såfremt i fald - vejret arter sig, er det en dejlig aften. Det er skønt - specielt, hvis man er ude på vandet - at kunne se alle bålene, der blusser i den mørke nat og høre spredte brudstykker af Midsommervisen!

Opskrifter & råvarer
Nye kartofler - tilberedning og 6 lette sommerretter 

Nye kartofler er noget af det bedste ved den danske sommer. De små, fine knolde har en mild og delikat smag, som passer perfekt til alt fra enkle frokoster til større grillmåltider. Når de er i sæson, er det bare om at nyde dem i fulde drag - også med masser af friske krydderurter og lette tilbehør.…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sommeropskrifter: 10 nye måder at nyde friske jordbær på 

Sæsonen for danske jordbær er kort, så det gælder om at få mest muligt ud af de fine bær, mens de er på hylderne. Her får du 10 idéer til nye måder at nyde friske jordbær på - fra små snacks og sommerlige salater til kager, is og drinks.

Læs mere
Miljø
Honning- & Jordbærdag 2026 

Der findes næppe to danske fødevarer, der er så tæt forbundne med solskin og dansk sommer som jordbær og honning. Og når de to serveres sammen, har man en absolut himmelsk mundfuld. Netop disse to sødmefulde råvarer fejres som et symbol på dansk sommer på Honning- & Jordbærdagen, som i år falder…

Læs mere
Vin & spiritus
Calvados drinks - Fransk æblebrændevin i sommerens cocktails 

Når der skal noget nyt i sommerglasset, er calvados et godt sted at begynde. Den franske æblebrændevin fra Normandiet har en tydelig smag af æble og en let fylde, som giver drinks mere karakter end mange af de helt klassiske sommerblandinger. Den kan drikkes rent, serveres over is eller bruges i…

Læs mere
Sommer
Mad med minder 

Der er noget særligt ved de første solmodne jordbær. Duften, når bakken åbnes. Den varme, næsten sødlige aroma, der blander sig med sommerluften. Saften, der farver fingrene røde.

Læs mere
Sommer
Sysler i sensommerhaven 

Sommeren lakker mod enden, men for haveejere er der er ingen grund til at føle sig trist til mode. Der er stadig rigeligt med blomster, farver og oplevelser i haven, og masser af praktiske opgaver - ikke mindst, hvis man har frugttræer og bærbuske: Ribs, hyldebær, brombær, hyben, stikkelsbær,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^