Topmenu

Kategori: Sundhed

Sammenhæng mellem inaktiv livsstil og alkoholproblemer

Sammenhæng mellem inaktiv livsstil og alkoholproblemer 

En inaktiv livsstil øger risiko for udvikling af alkoholproblemer, viser et nyt, stort dansk videnskabeligt studie.

En inaktiv livsstil øger risiko for udvikling af alkoholproblemer, viser et nyt, stort dansk videnskabeligt studie.



Inaktiv livsstil øger risiko for alkoholproblemer
Talrige undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for en lang række helbredsproblemer og psykiatriske lidelser. Nu viser et stort dansk videnskabeligt studie, at fysisk aktivitet også kan kædes sammen med risikoen for at udvikle alkoholproblemer. Studiet er foretaget af forskere på Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift 'Alcohol and Alcoholism'. Her konkluderer forskerne, at en inaktiv livsstil er forbundet med op til to gange så høj risiko for at udvikle alkoholproblemer senere i livet. Undersøgelsen omfatter mere end 18.000 deltagere i de fire såkaldte Østerbroundersøgelser i perioden 1976 til 2003. Deltagerne er efterfølgende fulgt i de danske sundhedsregistre i gennemsnitligt 21 år. I alt cirka fire procent af det samlede antal deltagere havde udviklet alkoholproblemer ved undersøgelsens afslutning.

Få timers ugentlig fysisk aktivitet forbundet med halvering af risiko
Inaktivitet – det vil sige ingen fysisk aktivitet eller let fysisk aktivitet i mindre end to timer per uge – var i undersøgelsen forbundet med halvanden til to gange øget risiko for at udvikle alkoholproblemer i form af alkoholafhængighed eller skadeligt alkoholforbrug sammenlignet med de, der var fysisk mere aktive.
Der var ikke nogen forskel på, om man var meget eller moderat fysisk aktiv. Det vil sige, at selv let fysisk aktivitet i to til fire timer om ugen var forbundet med en næsten halvering af risikoen for udvikling af alkoholproblemer senere i livet – i forhold til dem, der var inaktive. Det gælder både mænd og kvinder.


Kilde: si-folkesundhed.dk, 22. januar 2015

Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^