Topmenu

Kategori: Sundhed

Salte snacks som mellemmåltid

Salte snacks som mellemmåltid 

Hvor mange salte snacks, som f.eks. popcorn, peanuts, riskager og chips, kan man få indenfor et mellemmåltids 100 kalorier?

Hvis man er så heldig, at man ikke trækkes med en kæmpe appetit, så kan man jo godt tillade sig, at investere nogle kalorier i et mellemmåltid med lidt sjov og ballade.

Salte snacks som mellemmåltid
Blandt de små-syndige mellemmåltider, er salte snacks populære. Mange vælger popcorn, fordi de trods alt feder mindre end så mange andre salte snacks. Alligevel skal man ikke hoppe på skrønen om at popcorn er så velegnet en slanke-snack, at de kan indtages ad libitum.

Max to håndfulde popcorn som mellemmåltid
Almindelige kartoffelchips af den klassiske slags koster 520 kalorier for 100 gram, og popcorn koster 430 kalorier. Så nok er popcorn lidt bedre, men ikke nok til det massive sundhedsry, de har fået.
Færdigpoppede popcorn i pose og mikrobølge-popcorn er nøjagtig lige fede, og der er ikke meget at vinde ved den fedtfattige 'light' variant, som holder 390 kalorier pr 100 gram. Heller ikke hvis man hører til blandt de få, som selv popper på den gammeldags facon. Her kan man måske styre olie-mængden ned til en spsk. olie (135 kalorier) pr. 100 gram korn (320 kalorier), så der skal ikke mange hjemmepoppede popcorn til, at overskride den anbefalede mængde kalorier for et mellemmåltid.
Et mellemmåltid ligger på ca. 100 kalorier, hvilket giver plads til kun 25 gram fedtfattige popcorn. 25 gram popcorn er nogenlunde, hvad du kan samle op i et par håndfulde.
I samme niveau har vi saltstængerne, som har 400 kalorier pr. 100 gram, og riskager (også kaldet risgaletter eller riskiks), som indeholder 390 kalorier pr. 100 gram.

Saltnødder er top-score
Der findes endnu en skrøne indenfor salt-genren, og det er, at nødder (peanuts, saltmandler, pistacienødder m.m.) er bedre end chips, skruer og ostepops. Nødder er de absolutte top-scorere hvad angår kalorier. Hvis vi ser bort fra muligheden af at man kan drikke olie fra en flaske, så findes der ikke et fødeemne, som indeholder flere kalorier end nødder gør. Pistacierne koster eksempelvis den nette sum af 670 kalorier pr. 100 gram. Sandt er det, at fedtsyrerne i nødder har en sundhedsværdi, til gengæld kan deres energiindhold nærmest opgøres som en styk-pris.

Så meget koster 100 gram:
• Popcorn: 430 kalorier
• Popcorn light: 390 kalorier
• Kartoffelchips: 520 kalorier
• Kartoffelchips light(ISIS Chips): 405 kalorier
• Saltstænger: 400 kalorier
• Riskager: 390 kalorier
• Peanuts: 620 kalorier
• Saltmandler: 620 kalorier

Konkluderende om salte snacks kan siges, at man kan få en hæderlig mængde af fedtfattige popcorn, saltstænger eller riskager. Nemlig ca. en kvart pose popcorn, ca. 30 saltstænger eller 4 riskager.

Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Sommer
Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden  

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering - Kend tegnene på væskemangel 

Dehydrering opstår, når kroppen mister mere væske, end den får tilført. Det kan ske i stærk varme, ved fysisk aktivitet, feber, diarré eller opkastning, men også hvis man ganske enkelt får drukket for lidt gennem dagen.

Kroppen består for en stor del af vand, og selv et mindre væskeunderskud kan…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^