Topmenu

Sæson for stenbiderrogn 

Stenbiderrognen har gjort sit indtog hos fiskehandlerne, og det er tegn på forår. Her får du en dejlig opskrift med de fine små rogn.

Sæsonen er fra februar til maj, men kan variere i op til flere uger, alt efter hvor kold vinteren har været. De lækre små fiskeæg er altid dyrere i begyndelsen af sæsonen end senere, når de kommer i højsæson. Selve stenbideren spiser man sjældent, fordi den simpelthen ikke smager særlig godt, til gengæld er dens æg guddommelige.

Stenbiderrogn smager fantastisk sammen med rødløg og creme fraiche på toast, og skal det være ekstra lækkert, så kan vi anbefale at du prøver denne opskrift med rødbedesalat som er til 6 personer og hentet fra Trine Hahnemanns kogebogsklassiker 'Det skandinaviske køkken', der kan lånes på biblioteket.

Kartoffelkager med stenbiderrogn og rødbedesalat

6 personer

Rødbedesalat

  • 2 rødbeder på ca. ½ kg hver
  • saft af 1 lime
  • salt og friskkværnet peber

Stegte kartoffelkager

  • 600 g skrællede og revede kartofler
  • 4 forårsløg, finthakkede
  • 4 æg
  • 4 spsk havregryn
  • 1 spsk sesamfrø
  • 1 tsk revet muskatnød
  • 1 spsk timianblade
  • 2 spsk olivenolie


Til servering

  • 2 spsk finthakket purlog
  • 1½ dl cremefraiche 18%
  • 400 g stenbiderrogn


Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 180 gr.
Kom rødbederne på en bageplade, og bag dem i ovnen i 30 minutter. Tag dem ud, og lad dem afkøle en lille smule, før de skrælles. Skær rødbederne i meget små tern, og vend dem med limesaft, salt og friskkværnet peber.

Lav imens kartoffelkagerne. Bland de revne kartofler, forårløg, æg, havregryn, sesamfrø, muskatnør, timianblade, salt og friskkværnet peber i en skål.

Kom olien på en stegepande, og lad den blive mellemvarm. Brug en lille ske til at forme kartoffelkagerne, og læg dem i olien. Pres dem ned, så de bliver flade. Steg dem på hver side i 5 minutter, eller til de er sprøde. Rør imens de hakkede forårsløg i cremefraichen.

Læg kartoffelkagerne på et fad. Kom 1 spsk. stenbiderrogn oven på hver kartoffelkage sammen med ½ spsk. rødbedesalat og lidt forårsløgcreme. Kværn til sidst lidt peber over dem, og server straks. Gerne med kold øl og snaps eller en god vin.

Opskrifter & råvarer
Grillet havbras med citron, ingefær og krydderurter 

Havbras egner sig særligt godt til grillen, hvor skindet får en let ristet overflade, mens kødet forbliver saftigt. Her grilles fisken hel med citron, ingefær, hvidløg og krydderurter. Ingefæren giver retten en mild, aromatisk skarphed, som passer godt til den grillede fisk og citronen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sommerribs: Saftige, syrlige og sødmefulde 

Der er noget næsten nostalgisk over ribs. De hænger i haven som små røde perler, så fine at man næsten glemmer, hvor markant de smager. For ribs er ikke bær, der fedter for ganen. De er friske, syrlige - og lidt insisterende på den gode måde. Netop derfor har de også en særlig plads i det danske…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Hjemmelavet flødeis med kaffe-, mojito- eller jordbærsmag og sprøde vafler  

Med vanligt ustadigt vejr har sommerstemningen ramt Danmark, og det vækker for alvor lysten til en god gammeldags isvaffel. Men har du nogensinde overvejet at lave din egen is? Det er meget nemmere, end man skulle tro, og der er særligt meget at hente på smagskontoen, hvis du selv begiver dig ud i…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Ærtesæson: Ærtecreme og ristede ærtebælge 

Selvom danske ærter fås helt frem til september, så er det her i juni og juli, de smager allerbedst. Sprøde og saftige, er de en fantastisk sommersnack, og helt perfekte i grønne salater.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Kartoffelmad med hjemmelavet mayonnaise - En dansk sommerklassiker 

Sæsonen for nye danske kartofler fortjener en klassisk kartoffelmad på groft rugbrød. Her er ingen grund til at komplicere sagen: gode kartofler, hjemmerørt mayonnaise eller rygeost, radiser, purløg, friskkværnet peber og lidt flagesalt er nok.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Avocado-cupcakes med chokolade og grøn glasur 

Avocado i kager kan lyde overraskende, men den modne avocado gør sig godt i sødt bagværk. Den giver dejen en blød konsistens, mens kakao og mørk chokolade sørger for den dybe chokoladesmag. Her bruges avocadoen også i glasuren, hvor den får en fin grøn farve og en cremet struktur sammen med…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^