Topmenu

Kategori: Sundhed

Særlige forbindelser mellem kost og brystkræft 

Hvert år får mere end 4.500 kvinder konstateret brystkræft, hvilket gør sygdommen til den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark.

I kølvandet på en kræftdiagnose følger chok og krise, og ofte store følelsesmæssige udfordringer, fortvivlelse og magtesløshed. For at opveje følelsen af kontroltab ytrer brystkræftramte imidlertid ofte ønske om selv at tage aktiv del i deres behandling og helbredelse. Det skriver professor ved The Royal Free Hospital London, Mohammed Keshtgar, en af Englands førende forskere indenfor brystkræftbehandling. Og ifølge hans erfaringer, har netop kosten og livsstilen væsentlig indflydelse på forebyggelse af brystkræft, på behandlingsforløbet hos brystkræftramte samt på bivirkningerne ved kræftbehandlingen, og kan på længere sigt nedsætte risikoen for tilbagefald.

I hans bog ’The Breast Cancer Cookbook’, der netop er udkommet på dansk under titlen ’Brystkræftkogebogen’, skriver han, at man anslår, at hele 9 procent af kræfttilfældene kunne undgås, hvis folk ændrede deres kost.

”Ingen enkeltstående faktor er årsag til kræft eller beskytter mod kræft. Der er mange faktorer, som spiller ind, men omkring 30 procent af kræftformerne og deres følgesygdomme er påvirket af fem adfærdsmæssige risikofaktorer: Den daglige kost, højt BMI, for lidt frugt og grønt i kosten, ingen fysisk aktivitet og forbrug af tobak og alkohol” skriver Keshtgar, som opfordrer brystkræftramte samt kvinder der har en øget arvelig disposition for at udvikle brystkræft, til at sætte sig ind i kosten og livsstilens betydning for sygdommen.

”Globale studier af geografiske forskelle på forekomsten af brystkræft ar lært os en masse om indflydelsen fra kost og livsstil. For eksempel er der ca. tre gange så mange brystkræfttilfælde i Nordeuropa som i Østasien. Undersøgelser af befolkninger, der migrerer fra områder med lav risiko for brystkræft til områder med høj risiko for brystkræft, har vist, at risikoen for at få sygdommen vokser til værtsnationens niveau i løbet af få generationer. Det tyder klart på, at faktorer som kost, livsstil og miljø medvirker til risikoen for brystkræft” skriver Keshtgar, og tilføjer, at der fx er videnskabelig dokumentation for, at kosten omkring Middelhavet mindsker risikoen for brystkræft.

I sin bog gennemgår Keshtgar, i samarbejde med Miriam Dwek, der leder brystkræftafdelingen på University of Westminster, kostens og livsstilens indflydelse på kræftsygdom og ser nærmere på de særlige forbindelser, der, videnskabeligt set, er dokumenteret mellem kost og brystkræft. Bogen får også punkteret nogle af de myter, der de senere år er opstået omkring enkelte fødevarers rolle i forbindelse med udvikling og forebyggelse af kræft. Her fastslår Keshtgar blandt andet, at der ingen videnskabelige beviser er for, at fx kulhydrater, mælk eller mejeriprodukter øger risikoen for brystkræft.

I bogen ser Keshtgar også nærmere på de videnskabelige studier af sammenhængen mellem brystkræft og indtag af blandt andet fedtstoffer, soja, kaffe og kostfibre. Mens resultatet af nogle studier er tydelige, så er andre ikke helt så entydige. Det gælder blandt andet for indtaget af kød og fjerkræ. Her vurderer Keshtgar, at ikke-forarbejdet kød og fjerkræ bør inkluderes i kosten i moderate mængder, selvom de studier der findes af sammenhængen mellem indtag af kød og udvikling af brystkræft, mangler at blive studeret nærmere.

Spis dig fra brystkræft
Supper, lækre lune retter, salater, skalddyr og snacks. I 'Brystkræftkogebogen' finder du inspiration til mere end 100 simple, sunde retter, der forebygger brystkræft, og som styrker helbredet og forebygger bivirkninger, når man gennemgår kræftbehandling. Bogen fortæller hvordan og hvorfor, maden kan gøre en forskel og hvilke madvarer og råvarer, der bedst bekæmper og forebygger brystkræft.

Titel: Brystkræftkogebogen
Forfattere: Professor og brystkræftspecialist Mohammed Keshtgar, ernæringsekspert Claire Robertson samt leder af brystkræftafdelingen på University of Westminster, Miriam Dwek.
Oversættelse: Hélène Wagn
Forlag: Gyldendal
Bestilling: Bogen kan bestilles her

Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^