Vær opmærksom på tegn på, at kroppen mangler væske:
- Tørst
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Træthed eller mathed
- Tør mund
- Mørkere urin
- Mindre urin end normalt
- Koncentrationsbesvær
Søg lægehjælp, hvis en person bliver meget svag, sløv, forvirret eller vanskelig at komme i kontakt med.
Ved mistanke om hedeslag med fx besvimelse, kramper eller meget høj kropstemperatur skal der ringes 112.
Hvad er dehydrering?
Dehydrering betyder, at kroppen indeholder for lidt vand. Det kan skyldes, at man drikker for lidt, eller at kroppen mister ekstra meget væske gennem blandt andet sved, urin, diarré eller opkastning.
Når kroppen mangler væske, bliver balancen mellem vand og salte påvirket. Ved tiltagende dehydrering kan både kredsløb, hjerne og andre organer fungere dårligere. Det er derfor værd at reagere tidligt, frem for først at drikke, når man føler sig markant utilpas.
Læs også: Svimmelhed og hovedpine i varmen - Tegn du skal tage alvorligt
De første tegn på dehydrering
Symptomerne kan variere, men typiske tegn på væskemangel er:
- Tørst
- Træthed eller mathed
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Koncentrationsbesvær
- Tør mund og tørre slimhinder
- Mindre urin end normalt
- Mørkere og mere koncentreret urin
Ved mere udtalt dehydrering kan man blive svag, omtåget eller forvirret. Nedsat urinproduktion er også et vigtigt tegn på, at kroppen mangler væske. Urinens farve kan give en nyttig indikation, men den er ikke et præcist mål i sig selv. Farven kan også påvirkes af blandt andet medicin, vitaminer og visse fødevarer.
Hvornår er dehydrering alvorlig?
Let væskemangel kan ofte afhjælpes ved at drikke og mindske yderligere væsketab. Men tilstanden kan blive alvorlig, hvis væsketabet fortsætter. Søg lægehjælp, hvis en person bliver tiltagende sløv, meget svag, forvirret eller vanskelig at komme i kontakt med. Ved mistanke om hedeslag, fx meget høj kropstemperatur, forvirring, besvimelse eller kramper, skal der ringes 112.
Ved vedvarende opkastning eller diarré, hvor det ikke er muligt at holde væske i sig, bør man også være særligt opmærksom på risikoen for dehydrering.
Drik regelmæssigt - ikke kun når du er meget tørstig
Tørst er kroppens naturlige signal om væskebehov, men det er ikke altid tilstrækkeligt at vente på en kraftig tørstfornemmelse. Det gælder især i stærk varme og hos ældre, hvor tørstfornemmelsen kan være mindre tydelig. Det er derfor en god vane at drikke regelmæssigt gennem dagen. Vand er som udgangspunkt et enkelt og godt valg.
Hvor meget væske den enkelte har brug for, varierer blandt andet med temperatur, aktivitetsniveau, alder, helbred og hvor meget væske man får gennem maden. Behovet kan derfor ikke reduceres til et bestemt antal glas, der passer til alle.
I stærk varme har kroppen brug for ekstra opmærksomhed
Når temperaturen stiger, køler kroppen sig blandt andet ned ved at svede. Dermed mister man både væske og salte. Sundhedsstyrelsen anbefaler i meget varmt vejr at drikke rigeligt, også selv om man ikke føler tørst. Ved kraftig svedproduktion kan det desuden være relevant at få noget saltholdigt at spise eller drikke.
Det er samtidig vigtigt at mindske selve varmebelastningen. Søg skygge, brug lyst og løstsiddende tøj, og undgå så vidt muligt hård fysisk aktivitet midt på dagen, når temperaturen er højest.
Læs også: 10 tips i varmen
Vær ekstra opmærksom ved motion og fysisk arbejde
Ved træning og fysisk arbejde producerer kroppen mere varme og sveder mere. Derfor øges væsketabet, især hvis aktiviteten foregår i varmt vejr.
Sundhedsstyrelsen anbefaler så vidt muligt at undgå træning midt på dagen i stærk varme og sørge for rigeligt med væske. Ved længerevarende eller hård fysisk aktivitet med stor svedproduktion kan både væske og salte skulle erstattes.
Det er også vigtigt at holde pauser og komme væk fra direkte sol og varme, hvis kroppen begynder at føles overophedet.
Dehydrering kan også opstå ved sygdom
Væskemangel forbindes ofte med varme, men diarré, opkastning og feber er også almindelige årsager til dehydrering. Risikoen stiger, hvis man samtidig har svært ved at spise eller drikke.
Ved diarré og opkastning mister kroppen ikke kun vand, men også salte. I sådanne situationer kan væske med en passende sammensætning af salte være relevant, især hvis væsketabet er betydeligt.
Læs også: Hvad må man spise ved turistmave?
Ældre og små børn er mere udsatte
Ældre mennesker er særligt sårbare i varmt vejr, blandt andet fordi tørstfornemmelsen kan være mindre tydelig, og kroppens evne til at regulere temperaturen kan være nedsat. Spædbørn og små børn kan heller ikke altid selv reagere på væskemangel. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at små børn tilbydes rigeligt at drikke i varmt vejr. Hos spædbørn bør man blandt andet holde øje med, om der er våde bleer som forventet.
Medicin og sygdom kan øge risikoen
Nogle kroniske sygdomme og visse typer medicin kan påvirke tørstfornemmelsen eller kroppens væskebalance. Vanddrivende medicin kan eksempelvis øge væsketabet hos nogle personer.
Hvis du har en kronisk sygdom eller tager medicin og er usikker på, hvor meget du bør drikke i varme perioder, bør du tale med lægen eller apoteket. Personer med visse hjerte- eller nyresygdomme kan have særlige anbefalinger for væskeindtag og bør ikke blot øge væskemængden markant uden faglig rådgivning.
Alkohol øger risikoen i varmen
Alkohol er vanddrivende og kan samtidig gøre det sværere at mærke kroppens første tegn på overophedning. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at holde igen med alkohol i stærk varme. Det gælder især ved længere ophold i solen, på festivaler, ved strandture og andre situationer, hvor man både sveder meget og måske glemmer at drikke vand.
Gode vaner gør det lettere at få nok væske
Det behøver ikke være kompliceret at forebygge dehydrering. Hav vand inden for rækkevidde, og husk at drikke regelmæssigt gennem dagen - især når det er varmt. En flaske eller kande vand på skrivebordet, i haven eller på udflugten kan gøre det lettere at huske. Vand kan også varieres med fx citron, lime, mynte eller frugt, hvis det gør det mere indbydende at drikke.
På varme dage er det dog mindst lige så vigtigt at begrænse selve varmebelastningen. Væske kan ikke i sig selv beskytte mod hedeslag, hvis kroppen udsættes for kraftig varme gennem længere tid. Skygge, pauser og lettere aktivitet er derfor en vigtig del af forebyggelsen.
Læs også: Generer varmen din søvn?
Kroppens signaler skal tages alvorligt
Tørst, hovedpine, svimmelhed og usædvanlig træthed kan være tidlige tegn på væskemangel. Reagerer man tidligt, kan lettere dehydrering ofte afhjælpes ved at drikke og reducere yderligere væsketab. Bliver en person derimod tiltagende sløv, forvirret, ukontaktbar eller alvorligt påvirket, skal der søges lægehjælp. Ved mistanke om hedeslag skal der ringes 112.
Kilder:
