- Hvornår gav du sidst dig selv ros for noget, du klarede?
- Er du hurtigere til at se andres styrker end dine egne?
- Hvilken lille succes fra den seneste tid glemmer du ofte?
- Hvordan ville du tale til dig selv, hvis du var din egen ven?
For mange er det langt nemmere at se andres kvaliteter end sine egne. Man kan hurtigt nævne det, andre er gode til, men når spørgsmålet vender indad, bliver det sværere. Føler du dig stærk og selvsikker? Hviler du i dig selv? Og kan du uden tøven nævne flere ting, du er stolt af – eller er det lettere at få øje på det, du mangler?
Med så meget fokus på at støtte andre kan man nemt komme til at glemme sig selv. Derfor kan det være givende at stoppe op og reflektere over sine egne succeser – både de store og de små.
Succeslisten
Du har sikkert oplevet, hvor meget det betyder for andre at blive mødt med opmærksomhed og ros. Måske er det værd at overveje, om du også kan give noget af den opmærksomhed til dig selv. Et enkelt redskab kan være at lave din egen succesliste.
I begyndelsen kan det kræve lidt eftertanke. Mange er uvante med at sætte ord på deres egne styrker. Men når man først går i gang, opdager man ofte, at der er langt flere succeser, mere mod og flere evner, end man umiddelbart var klar over.
En succesliste er ikke statisk. Den kan løbende udvides, efterhånden som nye erfaringer og sejre føjes til. Med tiden står man med en konkret påmindelse – sort på hvidt – om alt det, man faktisk har opnået. For mange kan det give både ro, stolthed og en mere nuanceret opfattelse af sig selv.
Hvis det er svært selv at få øje på sine succeser, kan det være en hjælp at spørge familie eller venner. Ofte ser de kvaliteter og resultater, man selv overser.
Ingen succes er for lille
Mange har en tendens til at bagatellisere deres egne præstationer. Opgaver, der er løst, udfordringer, der er overvundet, eller små øjeblikke, hvor man mærker et lille "det klarede jeg" - de bliver hurtigt glemt.
Men netop de øjeblikke fortjener en plads på listen. At anerkende sine egne succeser handler ikke om at være selvoptaget, men om at møde sig selv med den samme venlighed og forståelse, som man så naturligt giver andre.
