Nyttedyr vs. skadedyr
Mider, biller og bladlus står i kø for at spise dine agurker, salatblade og blomster, men i stedet for at bruge sprøjtegifte kan haveejerne med fordel tage ved lære af gartnerne, der i stadig højere grad sætter nyttedyr som pindsvin og mariehøns ind i kampen mod skadedyrene.
"I væksthuse bruges nyttedyrene flittigt. Det er en effektiv måde at slippe af med skadedyrene. Ved at anvende biologisk bekæmpelse undgår gartnerierne at bruge unødvendige pesticider i produktionen," siger Anne Fabricius fra Dansk Gartneri.
Erfaringerne med biologisk bekæmpelse fra gartnerierne kan overføres til hobbygartnerne rundt omkring i landets haver, hvor man med nogle simple tricks kan lokke nyttedyrene til eller sikre de bedste betingelser for de nyttedyr, man køber og sætter ud i haven.
Nyttedyrene, der spænder vidt fra mider til pindsvin, fungerer som havestøvsugere, når de går på jagt efter bladlus, øresnudebiller, dræbersnegle og alle de andre skadedyr. Men de har brug for, at haven ikke er alt for poleret.
Inviter nyttedyrene ind i haven
Haveejere, som vil bekæmpe skadedyr med nyttedyr, skal sikre, at der er nogle "vilde" områder i haven med flere forskellige planter og krat, hvor bl.a. insekter og pindsvin kan gemme sig. Når haven kun består af terrasse, græs og drivhus er der ingen naturlige levesteder for nyttedyrene, og så er der ingen hjælp at hente fra naturen i kampen mod f.eks. bladlus, fortæller Lene Sigsgaard, forsker i biologisk bekæmpelse på Københavns Universitet.
"Ønsker man at holde nyttedyr i haven, skal man droppe sprøjtemidlerne og sikre en høj biodiversitet med mange forskellige planter - både dem man selv planter og dem, der kommer af sig selv. Den letteste løsning er at lade naturen stå i dele af haven og simpelthen lade ukrudtet spire - på samme måde som flere gartnerier gør ved at etablere nye og vilde plantebælter på deres ejendomme for at holde nyttedyrene i nærheden af deres marker og drivhuse," fortæller Lene Sigsgaard.
Find mariehøns og andre nyttedyr online
Hvis ikke man kan vente på, at nyttedyrene selv finder vej til ens have, er der heldigvis en genvej, som mange gartnere også benytter i deres biologiske bekæmpelse. Flere fabrikker i både ind- og udland producerer nyttedyr i pubber, som kan købes på nettet til både professionelt og privat brug. Nyttedyrene kommer i små bokse, som skal placeres strategisk i forhold til skadedyrene og deres naturlige levesteder, hvorefter nyttedyrene hopper i havebuffeten og udrydder eksempelvis de uønskede bladlus. Det er en teknik, gartnerne i de større danske væksthuse benytter dagligt, og som de løbende arbejder på at optimere:
"Vi eksperimenterer hele tiden med nye måder at anvende biologisk bekæmpelse på. Blandt andet forsker Syddansk Universitet i droner, som kan sætte sværme af mariehøns ud over vores marker, og forskere på Københavns Universitet har netop arbejdet med brugen af en ny type nyttedyr i vores æbleplantager. Den konstante søgen efter nye måder at arbejde med biologisk bekæmpelse på er en af grundene til, at Danmark kan blive ved med at være det land i verden, som bruger færrest pesticider i produktionen af frugt og grønt. Og hvis haveejerne kan lade sig inspirere lidt af det, så er det jo kun godt," slutter Anne Fabricius fra Dansk Gartneri.
Havens 5 skadedyr og gode råd til biologiske bekæmpelse
- Spindemider
Spindemiden er et skadedyr, der typisk findes i agurker, jordbær, hindbær og potteplanter. Miderne er 0,5 mm lange, er røde og grønne og sidder som regel på undersiden af bladene. Nyttedyret rovmiden er dog utrolig effektivt til at komme spindemiderne til livs. De fordeles blot på bladenes overside. Undersøg efterfølgende forsigtigt planterne hver tredje dag. I løbet af to til tre uger vil rovmiderne have vundet kampen. I varme perioder kan man også vande planterne efter rovmiderne er fordelt - det hjælper til i kampen. Rovmider kan købes billigt i små æsker og sættes ud i haven.
- Bladlus
Bladlus angriber næsten alle plantearter. Bladlus er grønne i farven og 1-3 mm lange. Typisk udskiller bladlus et affaldsprodukt, som vil optræde som en klistret belægning på bladene. Både mariehøns og snyltehvepse er gode nyttedyr i kampen mod bladlus. Mariehøns kan tiltrækkes til haven ved at sikre høj biodiversitet, men er dyre i løskøb. I stedet kan utålmodige haveejere købe et hold snyltehvepse, som lægger æg i bladlusene. Efter et par dage dør bladlusen - og ca. tre uger senere kommer en ny snyltehveps til verden, så processen kan fortsætte, og nye bladlus også forsvinder.
- Øresnudebiller
Øresnudebillen kan være et problem, hvis man har rhododendron, jordbær eller løgplanter. Billen er 8-10 mm og gnaver i kanten af bladene, så det ligner billetklip.Den mest effektive metode mod øresnudebiller er nematoder (også kendt som rundorme). De findes naturligt i jorden, men sjældent i stort nok antal til at komme problemet til livs. Så hvis man har problemer med øresnuder, kan man købe et hold og sætte ud nær de beskadigede buske og planter, hvorefter de går på jagt efter billernes larver, som de slår ihjel. - Galmider
Galmider er ikke mere end 0,2 mm, men kan let ødelægge både æbler, pærer og solbær. Den naturlige fjende er Andersoni-rovmiden, der er specialiseret i frugt- og citrustræer og dermed fungerer godt som biologisk bekæmpelse. Rovmiderne kan både anskaffes, efter man har konstateret galmider, eller udsættes præventivt. Miderne fordeles jævnt på oversiden af de angrebne blade. Herefter går Andersoni-rovmiden selv i gang med arbejdet.
- Dræbersnegle
Er det dræbersnegle, som æder din salat, skal du forsøge at lokke pindsvin til ved at skabe skjule- og læsteder, hvor ræve og hunde ikke kan komme. Det kan være i en kompostbunke, under en brændestak eller i et egentligt pindsvinebo, som du selv har bygget. Prøv aldrig at flytte pindsvin fra et område til et andet, det kan de ikke holde til, og dyret er fredet i Danmark. Pindsvinene spiser udover dræbersnegle også orme og biller. Vil du i tørre perioder hjælpe pindsvinet med føde, så sæt vand eller kattetørfoder frem. Mælk er ikke godt for de små kroppe.
Hvad er biologisk bekæmpelse?
Biologisk bekæmpelse er et økologisk princip, der kort fortalt bygger på at holde skadedyr, plantesygdomme og ukrudt nede ved hjælp af deres naturlige fjender. Biologisk bekæmpelse blev allerede opdaget i 1880'erne, og kort efter var Danmark et af de første lande til at importere metoden. Der skulle dog gå knap 100 år, før metoden for alvor tog fat. Der er 100 forskellige nyttedyr på markedet i Europa. Og på verdensplan 250 nyttedyr og organismer.
Nyttedyr
Der anvendes en lang række forskellige nyttedyr, der hver især er specialiserede over for et enkelt skadedyr eller er mere altædende. I væksthuse anvendes flest nyttedyr, mens man på friland forsøger at forbedre de naturlige forhold for nyttedyr. Nyttedyr skal godkendes til udsætning i Danmark. Det er Naturstyrelsen, der giver tilladelse til at udsætte nyttedyrene. Nyttedyr kan købes til privatforbrug på diverse hjemmesider og havefora.
