Topmenu

Kategori: Påske

Påsken er oplagt til leg og samvær. Få inspiration til 10 aktiviteter, I kan lave sammen i ferien.

Påskeferien er den perfekte anledning til at lege og hygge med familien. Med 10 sjove og traditionsrige påskelege er der noget for enhver smag. Nogle lege er klassikere, andre har fået et kreativt twist. De kan leges både inde og ude – alt efter vejret og energiniveauet.

Så skal der leges: De 10 sjoveste påskelege 

Til påsken hører mange finurlige og festlige traditioner. Ud over gækkebreve, dekorerede æg og forårsgrene findes der en række gamle og nye påskelege, der samler familie og venner – ude som inde. Her har vi samlet 10 sjove og traditionsrige aktiviteter, hvor både børn og voksne kan være med.

1. Så karseæg

Fyld udblæste æggeskaller med vat eller jord, og så karsefrø i dem. Dekorér skallerne med små ansigter, og se de grønne 'frisurer' spire frem allerede efter få dage. En sjov og dekorativ aktivitet, som både pynter og kan spises.

2. Pynt et påsketræ

Find friske forårsgrene og pynt dem med små figurer i papir, uld eller træ. Påsketræet bringer foråret ind i stuen og er en kreativ aktivitet, som både børn og voksne kan deltage i.

3. Mal æg

Malede æg har været kendt som gaver i mange hundrede år. I dag dekoreres æg nemt med tusser, men man kan også vælge at koge æggene sammen med for eksempel løgskaller, teblade eller kaffe som farvekilder. Inden kogningen kan æggene forsynes med mønstre i stearin, der hvor stearinen dækker, kommer der ingen farve. En sjov batikeffekt opnås, hvis man krammer silkepapir sammen om ægget inden kogningen. Få ideer til naturlig favning af påskeæg

4. Trille æg

En klassisk udendørs leg for hele familien. Hver deltager har et hårdkogt æg, som trilles ned ad en bakke eller skråning. Vinderen er den, hvis æg når længst eller hurtigst til bunden – en enkel og altid populær påskeaktivitet.

5. Trante æg

Her bruges en skrå flade – fx en tagsten eller et bræt – til at trille æg ned ad. Den første deltager sender sit æg afsted, og den næste forsøger at ramme det. Rammer man, vinder man ægget. Legen kan spilles både ude og inde og vækker altid begejstring.

6. Æggeløb

Hver deltager får et hårdkogt æg og en teske. Afsæt en bane med start- og mållinje – og eventuelt nogle forhindringer. Det gælder om at komme først i mål uden at tabe ægget. Vil man gøre det ekstra svært, kan skeen holdes i munden.

7. Pikke æg

To og to stiller sig over for hinanden med et hårdkogt æg i hånden. Spidserne vendes mod hinanden. Den ene siger 'Helt æg', og den anden svarer det samme. Så pikker (prikker) man æggene mod hinanden. Den, hvis æg revner, taber – og vinderen får ægget som præmie.

8. Æggejagt

Lav en æggejagt i haven eller huset, hvor børnene følger spor eller ledetråde fra det ene gemte æg til det næste. Det sidste æg kan gemme på en chokoladepræmie. Æggene kan også farvekodes, så hvert barn leder efter sin farve.

Under jagten kan I synge den hyggelige børnesang 'Der har været en lille påskehøne' – en oplagt ledsager til legen. Lyt med her, hvor Alberte synger sangen:

 

 

Sangtekst

​​​​Der har været en lille påskehøne
Den har lagt et påskeæg.
Og vi ved netop, hvor den har lagt det,
For den har nemlig sagt det.
Se oppe, se nede
Du skal bare lede
Se ude, se inde,
Prøv om du kan finde
Det lille påskeæg.

(Tekst: Kirsten Pendrup · Musik: Gerd Gøssel)

9. Æggekast

En leg for dem med mod og smidighed. Deltagerne danner par og kaster et råt æg mellem sig, mens de tager et skridt tilbage efter hvert kast. Det gælder om at holde ægget helt så længe som muligt – uden at det går i stykker.

10. Alle mine kyllinger kom hjem

En gammeldags bevægelsesleg. Én deltager er ræv, én er hønemor, og resten er kyllinger. Hønemor kalder: 'Alle mine kyllinger, kom hjem!'.  Kyllingerne løber fra én ende af banen mod hønemor, mens ræven forsøger at fange dem. De fangede bliver ræve i næste runde. En sjov og klassisk leg, der skaber liv og latter.

Opskrifter & råvarer
Sildetatar af to slags sild - Med rørt, røget æggeblomme, havtorn og lynsyltede løg 

Sildetatar med havtorn giver den klassiske sild et moderne udtryk. Her kombineres kryddersild og marineret sild med agurk, rørt røget æggeblomme, lynsyltede rødløg og ristet rugbrød - en lille servering med både fylde, røg og nordisk smag.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Påskefrokost - 12 lækre retter til påsken 

Foråret er kommet med lys og lune dage, sprøde tulipaner og anemoner i skovbunden - og dét kalder på at blive fejret i påsken. En klassisk påskefrokost er for mange en fast tradition, hvor bordet dækkes med sildebasser, lam, æg og friske forårssalater - og snaps, ikke at forglemme. Altså sådan en…

Læs mere
Påske
Fun-facts om påskeægget 

Æg og påske hører sammen som risalamande og jul - men hvorfor gør de egentlig det?

Traditionen med æg i påsken har rødder i både hedenske forårsfester, kristen symbolik og folkelige skikke. Her får du fun-facts om påskeæggets historie - og nogle af de mere kuriøse detaljer undervejs.

Læs mere
Påske
Blomstrende bordpynt 

Når vinteren slipper sit tag, er tulipaner blandt de allerførste blomster, der markerer overgangen til forår. Med deres klare farver, enkle former og lette udtryk er tulipanen blevet et fast indslag i danske hjem, hvor den symboliserer fornyelse, optimisme og begyndelsen på en ny sæson.

Læs mere
Påske
Påske: Farvning af påskeæg med rødløg, kaffe, rødkål, gurkemeje og spinat 

Man kan farve påskeæg med andet end frugtfarve. Koger du fx æg med skaller fra rødløg får æggene en rødlig nuance, mens almindelige løg giver en gylden farve. Æg kogt i kaffegrums får en smuk lys mokkafarve, mens te giver lysere nuancer. Du kan også koge æg med rødbede eller rødkål, hvilket…

Læs mere
Påske
10 idéer til smukke blomstrende påskedekorationer 

Nu kan vi endelig fejre, at det dejlige forår er på vej, og her er påsken jo den perfekte anledning til at pynte hjemmet med dejlige forårsbebudere, som farvestrålende buketter, bøgegrene med små nyudsprungne blade, og blomstrende forårsløg.

Sammen med små kulørte påskeæg, påskeharen og…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^