Topmenu

Kategori: Sjæl & psyke

Rummelighed over for sårbare mennesker

Rummelighed over for sårbare mennesker  

Danskernes syn på psykisk syge er meget mere positivt og nuanceret end mediernes udlægning ...

Mennesker med psykisk sygdom fremstilles ofte som voldelige, farlige og utilregnelige i de danske medier. En helt ny undersøgelse viser imidlertid, at danskernes syn på mennesker med psykisk sygdom er meget mere nuanceret og positivt ...

Sådan ser danskerne på psykisk syge
Psykisk sygdom findes i alle samfundslag og i alle egne af landet. I øjeblikket lider omkring en halv million danskere af en psykisk sygdom. En helt ny undersøgelse gennemført af landskampagnen EN AF OS viser, at danskernes syn på psykisk syge er meget mere positivt og nuanceret end mediernes udlægning, som ofte er meget ensidig og overvejende negativ. Eksempelvis viser undersøgelsen, at ni ud af ti ser mennesker med psykisk sygdom som mere sårbare. Det vidner i højere grad om, at danskerne har forståelse for og er rummelige over for mennesker med psykisk sygdom.
”Vi er meget positive over resultaterne af den nye undersøgelse, som er den første undersøgelse, der gør op med fordommene om mennesker med en psykisk sygdom. Billedet i medierne er meget ensidigt og negativt – og fokus er ofte rettet mod stærkt forpinte mennesker, der i en psykotisk tilstand ender med at gøre skade på sig selv eller andre. Den negative udlægning er med til at stigmatisere psykisk syge. Det er derfor meget positivt at se, at danskerne ikke lader sig påvirke af denne skævvridning i nyhedsdækningen,” siger Martin Lund, formand for landskampagnen EN AF OS.

Psykisk syge holder sig ofte for sig selv
Undersøgelsen viser også, at op mod hver anden vurderer, at mennesker med en psykisk lidelse ikke adskiller sig væsentligt fra andre. Samtidig vurderer mere end 60 procent af danskerne, at personer med en psykisk sygdom foretrækker at holde sig mere for sig selv og fire ud af fem mener også, at personer med psykisk sygdom har lavere selvværd. Men at man ønsker at holde sig for sig selv – i for eksempel de perioder man er tynget af sin sygdom - er ikke ensbetydende med, at man er et farligt eller utilregneligt menneske.
”De fleste mennesker i Danmark lever med psykisk sygdom inde på livet. Enten fordi de selv lider af en psykisk sygdom, eller fordi de kender en, der gør. Det er godt, at befolkningen grundlæggende er klar over dette. Nu mangler vi bare at begynde at tale med hinanden om det. Der er stadig et stykke vej, hvis vi skal have fjernet tavsheden, tvivlen og tabuet omkring psykisk sygdom,” siger Martin Lund.

Gode råd, når det kommer til psykisk sygdom
∙ Søg viden, så du kan skille fordom fra fakta
∙ Vis tolerance og tålmodighed
∙ Se personen – og lad diagnosen i baggrunden
∙ Vis interesse og spørg, om personen har brug for hjælp
∙ Vær dig selv i mødet, og indrøm hvis det er svært i situationen

Om landskampagnen EN AF OS
Landskampagnen EN AF OS vil over de næste fem år sætte fokus på afstigmatisering af psykisk sygdom. Det skal være lettere at have og leve med en psykisk sygdom – og det skal være lettere at blive rask og komme sig efter en psykisk sygdom.
Landskampagnen vil sætte fokus på det stigma, dvs. den negative kategorisering som skaber fordomme, der ofte er forbundet med psykisk sygdom. Det skal bl.a. ske ved, at danskerne får mere viden om psykisk sygdom og de fordomme – bevidste eller ubevidste – der hersker om psykisk sygdom. Håbet med kampagnen er derfor at bidrage til, at danskerne bliver mindre usikre, nervøse, forbeholdne og afstandstagne – og i stedet mere åbne og imødekommende over for personer med psykisk sygdom.

Læs mere om kampagnen på

Sjæl & psyke
Ny digital hjælp skal gøre det lettere at være forælder til et barn i psykiatrien 

Når et barn eller en ung kommer i psykiatrisk behandling, bliver forældrene ofte dem, der selv må holde styr på møder, aftaler og kontakt til flere forskellige fagpersoner. Fra efteråret 2026 skal en ny digital løsning på sundhed.dk forsøge at samle forløbet ét sted og give familierne et bedre…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hver tredje føler sig utilpas i badetøj - Kvinder er hårdest ramt 

For de fleste er en tur til stranden en vigtig del af sommerens aktiviteter. Men for en stor del af danskerne følger der også usikkerhed med, når tøjet skal af, og badetøjet på. En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Gjensidige viser, at 34 procent af danskerne slet ikke eller kun i mindre grad…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvorfor får så mange flere ADHD- og autismediagnoser i dag? 

For 20-30 år siden kendte langt færre til ADHD og autisme. I dag fylder diagnoserne langt mere - i familier, skoler, på arbejdspladser og i den offentlige debat. Men hvorfor er antallet af diagnoser steget så meget?

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Livsstil
Selvmordstanker er tabu 

Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande. Alligevel er der hvert år flere hundrede mennesker, der mister livet til selvmord, og langt flere, som i perioder kæmper med selvmordstanker. Det er et paradoks, som kan være svært at rumme - og som sjældent fylder ret meget i den…

Læs mere
Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^