Her i diætist-klinikken afspejler det sig ved, at mange folk med stolthed nævner, at de har fundet rugbrød på den eller den fedtprocent. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at vælge udenom kernerne, når man har valgt at tabe sig målrettet ved hjælp af en proteinrig kostplan.
For det første: nogle kerne-brød indeholder blot kerner fra rug. Det er klart, at rugkernens kalorieindhold bliver hverken højere eller lavere, fordi man maler kornet. Så fuldkornsrugbrød med rugkerner i er der slet ikke nogen grund til at se skævt til.
Men hvad så med solsikkekernerne, det må jo være dem, som er årsag til miseren. Jeg har været i supermarkedet og undersøgt hele sortimentet af rugbrød. Det viser sig, at i den lave ende af skalaen ser man et kalorieindhold i rugbrød på 180 kalorier pr 100 gram. Og i den høje ende ligger de på 230 kalorier. I øvrigt er det ikke sådan, at kalorieindholdet er proportionalt med kerneindholdet (heller ikke indholdet af solsikkekerner).
Differencen på 50 kalorier pr 100 gram betyder, at i en dags kost, som følger Kostkassens dagskostforslag, vil det føre til en øgning af det samlede energiindhold med 25 – 50 kalorier, såfremt man vælger det dyreste rugbrød i stedet for det billigste. I forhold til dagskostforslagenes samlede energiindhold betyder det en øgning på 1 %. Så man kan roligt sige, at solsikke-fokusering befinder sig på den gale side af petitesse-grænsen.
Eller sagt på en anden måde, hvis man har kendskab til et kerneholdigt rugbrød, som smager himmelsk, så skal man ikke forsage det for vægttabets skyld.
Men hvorfor er der så nogle, også autoriserede diætister, som tillægger de solsikkekerner en betydning?
Hvis man laver kostplaner, der ikke er specielt proteinrige, så kan der eventuelt være mange skiver rugbrød i en dagskost, og så løber differencen selvfølgelig op i en større sum.
Kategori:
Kost & Ernæring
