<link https: www.kvindeguiden.dk _self> Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg
Titel: Rosa Morena
Instruktør: Carlos Augusto de Oliveira
Skuespillere: Anders W. Berthelsen, Iben Hjejle, David Dencik
Rig versus fattige
I den ny dank-brasiliansk film ”Rosa Morena”, fokuseres der på handel med børn i fattige lande, og hvordan det påvirker barnets mor og modtageren af barnet. Penge kan åbne døre, men er det i orden? Er det et pengebegær, der ender med at skade mere end det gavner, eller er det mon til glæde for begge parter? Filmen ”Rosa Morena” følger en dansk bøsse på jagt efter et barn i Brasiliens slum, hvor kultursammenstød er en naturlig konsekvens. Hvad der er lidt mere uventet er måske, at en bøsse kan blive tiltrukket af kvinde.
Bøssers ret til adoption
Thomas er en 40-årig arkitekt, der pludselig befinder sig i Brasilien, hvor han opsøger sin gode ven Jakob. Den nok så succesfyldte tilværelse kan ikke stille Thomas tilfreds, og nu ønsker han at købe sjælefred i form at et barn. Som bøsse kan Thomas nemlig ikke adoptere I Danmark. Vel arriveret i Sao Paulo løfter Thomas sløret for sit ønske om at adoptere et barn fra det brasilianske slumkvarter. Vennen Jakob tager stor afstand fra den vanvittige idé.
Filmens dilemma
På den ene side har vi Thomas, der ikke kan tænke klart, fordi han både er skruk som bare pokker og forbandet over at se sit arbejde som succesfuld arkitekt være uden egentlig indhold. Overfor det står vennen Jakob, som sammen med sin kone Tereza har en bar i Sao Paulo og en dejlig søn. Jakob forsøger at tale sin kammerat fra den amoralske idé om, at bruge sine mange penge til at udnytte de fattige så hans egne selvrealiseringsbehov kan opfyldes. Hustruen Tereza arbejder i en NGO, der uddeler mad ud til familier i slummen og Thomas kommer med ud i slumkvartererne, hvor han straks laver en aftale med en fattig mor om at købe barnet. Det ender grueligt galt og herefter sætter Jakob ham besynderligt nok i kontakt med en højgravid mor, han ikke nære høje tanker om.
Mudret
Filmen er selvmodsigende idet vennen Jakob både er garant for den troværdige karakter, der borger for moral og en etisk behandling af de fattige. Samtidig er det også Jakob, der kaster sin ven ud i aftalen med den gravide Maria. Den allerstørste svaghed er imidlertid, at filmen vælger at tage stilling til et uhyre sensibelt emne frem for at slutte åbent.
Hvor ville det klæde det dansk-brasilianske filmprojekt at have større tiltro til publikum og overlade det til dem om at afgøre, hvad der i sidste ende er den rigtig slutning på dette møde mellem rig og fattig – Danmark og Brasilien. ”Rosa Morena” beskæftiger sig med et væsentligt tema, og fortjener alene af den grund at blive set af mange. Men spørgsmålet er om troværdigheden til historien ikke kunne være større. Personligt føler jeg især, det er svært at kunne identificere mig med nogen af filmens tre centrale figurer: Thomas, Maria eller Jakob. Ingen af dem er klare eller tydelig nok. Indimellem føler jeg mig mere som en iagttager af en væsentlig dokumentarisk film end publikum til en ny stor spillefilm. Alligevel gør ”Rosa Morena” et stort indtryk på mig.
Potentiale til mere
Historien som ”Rosa Morena” fortæller er på alle måder interessant. Alle forældre vil deres børn det bedste. Og hvad er så det? I hvert fald er det vel næppe op til andre at dømme, sådan som filmen ender med at gøre. Spørgsmålet omkring homoseksuelles ret til at adoptere bliver desværre ikke rigtig diskuteret sagligt. Her er klart potentiale til mere. Kvaliteten er derimod at vi får lov at følge Maria og livet i slummen på nært hold. Den lettere alkoholiserede unge tabermor overgår i sidste ende sin danske mæcen med mange meter. Maria er klog, glad, empatisk og gør sig tanker om fremtiden, mens Thomas mest tænker på sig selv, er usikker, famlende, naiv og har ondt i livet. Fælles for de to er imidlertid at de har drømme. Dét står for mig som det væsentligste.
Almenmenneskelige værdier
"Rosa Morena " er vigtig at se, fordi den er et møde med slummen og den evige afgrund mellem rig og fattig, vi ikke må lukke øjnene for. Men den er først og fremmest en film om moral, etik og forældres uegennyttige kærlighed til deres børn. Trods sine ridser i lakken og til tider søgte sammenhænge er ”Rosa Morena” en flot og fin film, om mennesker styret af følelser så stærke at vi ikke kan beherske os.
