Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

To ud af tre danskere er godt trætte af cookies, og ikke mindst virksomheders videresalg af personlige oplysninger.

Retten til privatliv: Cookies irriterer danskerne 

Personaliserede reklamerer, der klistrer til dig, når du bruger internettet, er til stor irritation for langt de fleste danskere, og samtidig er næsten alle modstandere af, at deres persondata og adfærd gives videre til tredjepart. Det viser resultaterne fra en befolkningsundersøgelse fra Userneeds lavet for Ingeniørforeningen, IDA og Forbrugerrådet Tænk blandt godt 2.000 danskere.

Ifølge undersøgelsen angiver 77 procent, at videregivelse eller salg af oplysninger om deres adfærd til tredjepart er en dårlig idé, og 74 procent er negative omkring personaliserede tilbud fra alle mulige andre websites, de besøger.

Cookies og overvågning

Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed, Jørn Guldberg kan godt forstå, at et så stort flertal er irriteret over cookies, og han mener, at en forretningsmodel baseret på at forfølge forbrugerne og bruge deres data, ikke er en god idé. Han tror, at brugerne ville reagere endnu mere, hvis de vidste, hvor meget de på denne måde bliver overvåget.
”Hvis du eksempelvis søger efter en konfirmationsgave på nettet, er det svært at holde hemmeligt, hvis det er sket fra en tablet, som hele familien har adgang til, når der konstant poppe reklamer op med tilbud fra den side, du har besøgt,” siger han.

Cookietilladelser accepteres i blinde

Efter at den nye databeskyttelsesforordning trådte i kraft 25. maj sidste år, må virksomhederne kun bruge cookies, der tracker de oplysninger, der er nødvendige, for at et program kan virke. Hvis de vil bruge cookies ud over det, er de nødt til at spørge brugeren om lov.
”Der er dermed strammet op på kravet til samtykke, og det har betydning for, hvordan cookietilladelser indhentes. Det har uden tvivl fået flere virksomheder til at begrænse de data, de gemmer om brugere, og særligt de data, som deles med tredjeparter. Men det kræver stadigvæk, at man som forbruger rent faktisk læser, hvad der står, og ikke bare accepterer i blinde," siger han.

Forbrugernyt
Undgå at få væggelus med hjem fra ferien 

Når du pakker kufferten til hjemrejsen, så husk lige at tjekke din bagage for væggelus. De små, blodsugende tæger er nemlig meget ubehagelige at få med hjem, for når de først er flyttet ind, er de nærmest umulige at slippe af med. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at væggelus i…

Læs mere
Forbrugernyt
Folkemødet 2026 - Robot satte madspild og kunstig intelligens til debat 

En robot med arme, ben og menneskelignende bevægelser var blandt deltagerne, da Stop Spild Af Mad inviterede til debat på Folkemødet 2026 i Allinge.

Robotten hedder TI-1H og er en såkaldt humanoid robot. Det betyder, at den er bygget, så den på nogle punkter minder om et menneske. Den kan bevæge…

Læs mere
Forbrugernyt
Guide: Få styr på madvarernes holdbarhed 

Du man mindske dit madspild og spare penge ved at have styr på dine madvarers holdbarhed. Her bringer vi en yderst nyttig og overskuelig guide over, hvilke fødevarer der kan - og ikke kan - spises efter udløbsdatoen, og hvor længe maden holder sig i køleskab og fryser.

Læs mere
Økologi
Biernes Dag 2026: Den vigtigste plantebestøver på Jorden 

Den 20. maj fejres bierne internationalt med Biernes Dag (World Bee Day). Her vil der være fokus på de udfordringer, som bierne står overfor, og den vigtige rolle de, som de vigtigste plantebestøvere, spiller for biodiversiteten og livet på Jorden.

Læs mere
Forbrugernyt
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid der byder på sne og frostgrader er fortovene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det altså…

Læs mere
Forbrugernyt
At køre med sne på bilruderne er farligt - og dyrt 

Kolde morgener betyder ofte frost, dug eller sne på bilruderne. Det kan være tidskrævende at fjerne, og derfor kan man blive fristet til at køre afsted med et lille 'udkigshul' i forruden. Det er hverken sikkert eller lovligt. Bilens ruder skal være ryddet, så udsynet er tilstrækkeligt under…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^