Topmenu

Kategorier: Spiritualitet  -  Urter

KvindeGuiden - Planteguide til urtete - DIY

Urtete kan laves af mange forskellige planter fra haven. Klassiske valg er mynte og kamille, som gør teen til en dejlig aromatisk oplevelse. Ved at kombinere blomster og blade kan du skabe din helt egen yndlingste.

Planteguide: De bedste planter til urtete  

Ved at kombinere forskellige blade og blomster kan du skabe din helt egen yndlingsblanding - mild og beroligende, frisk og opkvikkende eller varmende og krydret. Nogle urter er kendt for deres lindrende virkning, andre for deres dekorative farver eller dejlige duft.

I denne guide finder du inspiration til de 20 bedste teplanter, du kan dyrke selv, lige fra velkendte klassikere til spændende, aromatiske smagsoplevelser. Alle kan bruges friske om sommeren eller tørres, så du kan nyde smagen og duften af haven hele året.

Fra have til kop: Sådan laver du urtete
  • Høst på det rette tidspunkt: Pluk urter og blomster om morgenen, når duggen er fordampet og aromaen er stærkest.
  • Rens forsigtigt: Skyl hurtigt i koldt vand for at fjerne jord og småinsekter. Dup tør med køkkenrulle.
  • Brug friske eller tørrede: Friske blade og blomster giver en mildere smag, mens tørrede har mere koncentreret aroma.
  • Tørring: Hæng i små bundter et lunt, skyggefuldt og luftigt sted, eller brug en dehydrator ved lav varme.
  • Opbevaring: Læg de helt tørre urter i tætsluttende glas, mørkt og køligt, for at bevare smag og farve.
  • Brygning: Brug 1-2 teskefulde tørrede urter (eller dobbelt mængde friske) pr. kop kogende vand. Lad trække 5-10 minutter under låg.
  • Servér: Sigt teen fri for blade, og nyd den som den er - eller tilsæt honning, citron eller frisk ingefær, der giver teen ekstra smag.
  1. Frisk og lindrende magi med mynte te
    Den almindelige mynte er en populær urt i teblandinger. Plantens blade udskiller en æterisk olie, der dufter og smager af menthol. Myntete lindrer hoste og ondt i halsen, og der skal kun et par blade til for at brygge en duftende te.
    Mynte findes i mange varianter med forskellig smag, fx æblemynte, chokolademynte og ananasmynte.
  2. Hestemynte te i stedet for Earl Grey te
    Hestemynte, som også kaldes bergamottemynte på grund af sin duft og smag, der minder om Earl Grey te, bør have sit eget afsnit i guiden, da det er en af de allerbedste teplanter, du kan dyrke.
    Både blomster og blade er ideelle til at tilføje smag til teblandinger.
  3. Beroligende kamille te
    Kamille er en klassisk teplante og lægeurt, hvis lindrende egenskaber kan spores langt tilbage i historien.
    Kamilleplanten er kendt for sine beroligende egenskaber og blev blandt andet brugt til lindring af maveonde og betændelsestilstande, samt til at bekæmpe tristhed og tungsind.
  4. Salvie te forbedre hukommelsen
    Salviete er kendt for sin bitre smag med en skøn muldjordsagtig aroma. Historisk har salvie været brugt som lindring til ondt i halsen, fremme fordøjelsen. Forskning har også fundet en sammenhæng mellem salvie te og forbedret hukommelse.
  5. Jasminen te har en særlig beroligende aroma
    Jasmin tilføjer en udsøgt aroma og kan bruges sammen med andre urter og teer. Den har en antistressende virkning, der gør den til en populær tilføjelse til enhver teblanding.
  6. Skovbær te smager af sol og sommer
    Blade fra nyudsprungne skovjordbær har en herlig aroma og en frugtagtig og mild smag. Skovjordbær egner sig også til at tørre, så man kan nyde denne skønne te gennem de kolde måneder.
  7. Cikorierod te skal en tur i ovnen
    Når cikorie med sine himmelblå blomsterkurve bruges i te, er det roden, der er tale om. Cikorierod kan, når den er tørret i ovnen og malet, bruges i te, og indeholder sukkerstoffet inulin, som gavner fordøjelsen.
  8. Hvidtjørn te forebygger hjertelidelser
    Både blade og blomst fra hvidtjørn kan tilføje en mild, frisk smag til teen. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at hvidtjørn kan virke forebyggende mod hjertekrampe, forsnævring i hjertets kranspulsårer og uregelmæssig hjerterytme.
  9. Citronmelisse te med den friske og milde citrusnote
    Citronmelisse har en frisk citronsmag og virker let beroligende. Den er ideel i aftenteer og blandinger med kamille eller lavendel. Planten er nem at dyrke og kan bruges både frisk og tørret.
  10. Lavendel te har en skøn, beroligende blomsterduft
    Lavendel tilfører en aromatisk, blomsteragtig duft og har en afstressende virkning. Den bruges ofte i kombination med milde urter som kamille eller citronmelisse. Kronbladene giver en smuk lilla farve i teen.
  11. Hyldeblomst te er så sød og mild
    Hyldeblomster giver teen en sødlig smag og den fineste let genkendelige blomsteraroma. De er kendt fra hyldeblomstsaft, men fungerer også godt som te - især ved forkølelse eller på kolde vinterdage.
  12. Rosenblade te er romantisk og aromatisk
    Rosenblade tilfører en let parfumeret aroma og en smuk farve til teen. De passer godt sammen med grøn te eller som pynt på teblandinger.
  13. Lindeblomst te med honningsmag
    Lindeblomster giver en mild honningsmag og bruges traditionelt mod hoste og uro. De små, duftende blomster er lette at tørre og gemme til vinterens te.
  14. Brændenælde te med gode næringsstoffer
    Brændenældeblade er fyldt med mineraler og vitaminer. Når de tørres, mister de stikkende hår og får en mild, grøn smag. De er kendt for deres styrkende egenskaber.
  15. Rødkløver te er perfekt til te-blandinger
    Rødkløver giver en let sød smag og bruges ofte i velværeblandinger. De lilla blomster kan bruges friske eller tørrede.
  16. Morgenfrue te er letkrydret og solskins gul
    Morgenfrueblade giver en let krydret smag og en varm, gul-orange farve i teen. De har også milde antiinflammatoriske egenskaber.
  17. Pebermynte te er elsket for den friske, aromatiske mentholindhold
    Pebermynte te har en intens, frisk smag med højere mentholindhold end almindelig mynte. Den er kendt for at lindre fordøjelsesproblemer, kvalme og spændingshovedpine. Teen brygges på friske eller tørrede blade og kan nydes både varm og afkølet som iste. Pebermynte giver også give citronmelisseteen og lakridsrod et friskt pust.
  18. Timian te er god mod hoste og forkølelse
    Timian te har en kraftig, aromatisk smag og er rig på æteriske olier, der kan løsne slim og lindre hoste. Den er traditionelt brugt mod forkølelse og halsproblemer. Friske eller tørrede blade overhældes med kogende vand og trækker i 5-7 minutter. Teen kan sødes med honning for en mildere smag og ekstra lindring.
  19. Echinacea te styrker immunforsvaret
    Echinacea te, også kendt som solhat te, er populær for sine immunstyrkende egenskaber. Den brygges på blomster eller rødder fra planten og har en let krydret, muldagtig smag. Mange drikker den som forebyggelse i forkølelsessæsonen og lindrer de første symptomer på sygdom.
  20. Ingefær te styrker nlodcirkulationen
    Ingefær te har en frisk, krydret smag og er kendt for sine varmende egenskaber. Den kan lindre kvalme, øge blodcirkulationen og virke opkvikkende på kolde dage. Teen brygges på friske skiver af ingefærrod, der overhældes med kogende vand og trækker i 5-10 minutter. Ingefær kan dyrkes i store krukker eller i en lun del af haven om sommeren, men skal overvintre frostfrit.

 

Livsstil
Horoskoper v. Adrian Ross Duncan - Maj 2026 

Klik ind og læs maj måneds horoskoper, udarbejdet af den populære og erfarne astrolog og forfatter Adrian Ross Duncan. Med sit unikke klarsyn og præcise forudsigelser kan du få en fornemmelse af, hvad måneden vil byde på af muligheder, udfordringer og oplevelser.

Læs mere
Spiritualitet
Husråd mod forkølelse. Virker de? 

Du mærker det næsten med det samme. Den lette kradsen i halsen. Den tunge fornemmelse bag øjnene. Og så starter det velkendte ritual: C-vitamin, zink, ingefærshot, måske et glas hyldebærsaft. Men hvilke husråd har dokumenteret effekt - og hvilke bygger mest på tradition?

Læs mere
Spiritualitet
Brevkassen: Meditation mod stress? 

Hej brevkasse

Jeg har i de seneste dage haft det svært med mig selv jeg. Jeg føler mig nervøs, jeg har hjertebanken og let til gråd. Jeg har i en periode haft lidt for meget at se til på mit arbejde. Jeg er pædagog i en vuggestue og har snakket lidt med min leder og håber det måske vil blive bedre.…

Læs mere
Livsstil
Stop op! 

Alt for mange af os lever i højt tempo uden rigtigt at stoppe op. Dagene går, opgaverne står i kø, og glæden ved de små ting forsvinder let i baggrunden. Men evnen til at standse op, mærke efter og sætte pris på livet kan trænes.

Læs mere
Wellness
Aromaterapi: 10 æteriske oliers effekt på krop og sind  

Ofte kan selv en ganske flygtig duft vække store følelser og stærke minder. Mens nogle dufte - helt ubevidst - synes at vække en indre uro, så kan andre virke beroligende, stimulerende og opkvikkende.

Læs mere
Livsstilsmesser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Aalborg 2025 

Fra den 28. februar og tre dage frem forvandles Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center til et inspirerende univers af alternativ behandling, holistisk livsstil og personlig udvikling. I en atmosfære præget af ro og nysgerrighed kan du gå på opdagelse blandt spændende stande og få nye…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^