Topmenu

Vi går pinsen i møde med gode chancer for sol og svage vinde, så hvis man i disse dage går og savner smagen af sommer, er der udsigt til at kunne få fregner på næsen.

Pinse: Sol & snobrød 

Der venter sommerligt vejr med solskin og temperaturer op til 20-22 graders varme i pinsen, lover DMI, der med 150 år på bagen må siges, at have stor erfaring med vejrforudsigelser.

Er man så heldig at skulle tilbringe pinsen i selskab med børn, så er bålhygge et absolut hit. Prikken over i´et er at bage snobrød over de varme gløder, skriver Fuldkornspartnerskabet, der foreslår at man giver brødene lidt ekstra fylde og krumme med fuldkorn.

"Hvis familien planlægger bål i weekenden, så er der rig mulighed for få lidt fuldkorn i børnenes maver. Vi har lavet en luftig fuldkorsndej lige til at sno om pinden. Den kan også formes som et pølsebrød og lægges på grillen" siger Rikke Iben Neess, kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet, der her deler en lækker opskrift.

Opskrift: Fuldkornssnobrød

Ingredienser til 12 stk snobrød

  • 300 g hvedemel
  • 500 g fuldkornslogomærket hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 50 g smør
  • 4,5 dl mælk
  • 50 g gær

Fremgangsmåde

  1. Lun mælk og smør i en gryde indtil smørret er smeltet. Lad det køle af indtil det kun er lunkent og opløs gæren heri.
  2. Bland de 2 typer mel og salt i en skål og tilsæt den lune væske.
  3. Ælt dejen til den bliver glat. Er dejen klistret tilsættes lidt mere mel.
  4. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad den hæve i en time.
  5. Del dejen i 12 stykker og sæt dejstykkerne på pinde og bag dem over gløderne fra et bål eller grill.
  6. Når brødene lyder hule og har fået en gylden farve er de færdige.

Tip

  • Nyd snobrødet sammen med en klat ketchup og en grillet pølse.
  • Snobrødet gør sig også godt til hjemmelavet marmelade.
Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^