Topmenu

Kategori: Sundhed

Selvom studier peger på, at der måske er flere sundhedsmæssige fordele ved intermittent fasting, så er det på nuværende tidspunkt udsigten til vægttab, der først og fremmest motiverer folk til at følge metoden. Vægttabet er resultat af det kalorieunderskud, man opnår, når den tid man har til spisning i løbet af dagen begrænses.

Periodisk faste: Er 16:8-timers faste en sund og effektiv slankekur?  

I de senere år har kostmetoden 'intermittent fasting', eller 'periodisk faste' på dansk, høstet enorm opmærksomhed i den vestlige verden, og som følge af det, har kostforskere haft travlt med at undersøge de tilsyneladende mange fordele ved denne form for periodisk faste. Vi har samlet fakta om den populære form for spiseregulering, og forklarer her, hvorfor intermittent fasting (IF) har opnået så stor popularitet.

Principperne bag intermittent fasting

Intermittent fasting (IF) kan foregå på flere forskellige måder, hvoraf den såkaldt time-restricted eating (TRE) er den mest effektive. TRE bygger på principper, der handler om at begrænse sit kalorieindtag ved kun at spise i et fast og afgrænset tidsrum i løbet af døgnet. Den store fordel ved principperne bag metoden er, at man i modsætning til andre diætmetoder, ikke dikteres, hvad man må spise, men kun, hvornår man må spise - og netop dét kan for mange være en mere overskuelig, nem og enkel plan, at følge. 

Kalorieunderskud er forudsætningen for at opnå vægttab

Selvom studier peger på, at der måske er flere sundhedsmæssige fordele ved intermittent fasting, så er det på nuværende tidspunkt udsigten til vægttab, der først og fremmest motiverer folk til at følge metoden. Vægttabet er resultat af det kalorieunderskud, man opnår, når den tid man har til spisning i løbet af dagen begrænses.

Det lyder måske nemt, men som Philip Ruppert, postdoc ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet, skriver, så forudsætter det naturligvis, at man ikke kompenserer for det kalorieunderskud, man har opnået under fasteperioden med store mængder kalorier i spiseperioden. Og dét kan for nogle være en udfordring, især hvis man i fasteperioderne, udover sultfornemmelsen, oplever irritabilitet og træthed som følge af lavt blodsukker. Nogle undersøgelser viser dog, at IF på længere sigt, kan bidrage til både et mere stabilt blodsukkerniveau, mere overskud og bedre søvn.

Andre mulige sundhedsmæssige fordele ved intermittent fasting

Udover IF-metodens vægtregulerende effekt, så peger studier på, at intermittent fasting kan have nogle metaboliske fordele, som forbedrer insulinfølsomheden og potentielt kan mindske risikoen for type 2-diabetes. Ifølge andre studier kan IF muligvis forbedre hjertesundheden ved at have en positiv indflydelse på kolesterolniveau og blodtryk.

Endelig tyder nogle forskningsundersøgelser på, at metoden kan være med til at stimulere produktionen af de proteiner, der har indflydelse på de hjerne- og nerveceller, der understøtter kroppens kognitive funktioner; vores sanser, hukommelse, indlæring, bearbejdning af information og problemløsning.

Hvilket spise- og fasteinterval er det mest optimale? 

Ifølge eksperter er intervallet 16:8 tilsyneladende den mest optimale opdeling af spise- og fasteperioder. Her følger man, i 5 ud af ugens 7 dage, en såkaldt time-restricted eating plan med faste i 16 timer, og 2-3 måltider i løbet af de resterende 8 timer af døgnet. Lægger man det 8-timers vindue, man har til spisning, tidligt på dagen, fra kl. 7 til kl. 15, så opnår man ifølge et nyt studie det største vægttab, fordi fedtforbrændingen påvirkes af stofskiftets døgnrytme.

Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^