Topmenu

Kategori: Kogebøger

KvindeGuiden - Pasta af Trine Hahnemann - bogomslag

Pasta - af Trine Hahnemann 

Trine Hahnemanns 'Pasta' er en smuk, inspirerende og praktisk kogebog til hverdage, hvor god mad skal lykkes uden besvær.

Med den i hånden tilbereder du nemt pastaretter med årstidens råvarer og helt uden avancerede teknikker. Opskrifterne forklares enkelt trin for trin, som gør tilberedningen overskuelig, og med Columbus Leths billeder af retterne, kan du se, hvordan den færdige ret reelt skal se ud og anrettes.

Bogen rummer 55 opskrifter, hvoraf de fleste kan tilberedes på 15-45 minutter. Grøntsager i sæson har ofte hovedrollen, mens fisk og kød bruges mere sparsomt. Undervejs får man korte, brugbare forklaringer på grundteknikker som saltning af kogevand, valg af pastatype og hvordan man forener sauce og pasta, så retten hænger sammen.

Udvalget spænder fra solide klassikere som carbonara og bolognese til nyere kombinationer med svampe, grønkål, citron eller nødder. Der er primært fokus på tørpasta, men også et lille kapitel om frisk pasta til de dage, hvor man vil lave dejen selv.

Inspiration og opskrifter på salater, dressinger og brød gør det nemt at samle et helt måltid. Resultatet er en brugbar kogebog, der både præsenterer nye idéer og samtidig holder fast i, at det skal være nemt at gå til. En klar anbefaling til alle, der vil udvide deres pastarepertoire uden at komplicere hverdagen.

 



Titel: Pasta

Forfatter: Tine Hahnemann

Fotograf: Columbus Let

Forlag: Politikens Forlag

Bestilling: Bogen kan bestilles hos Gucca.dk
 


 

Om forfatteren

Trine Hahnemann er en af Danmarks mest markante formidlere af hverdagsmad. Som kok og kogebogsforfatter skriver hun med blik for, at mange har brug for enkel inspiration til, hvordan sund og velsmagende mad kan laves nemt og overskueligt i en travl hverdag.

Hun har udgivet 14 kogebøger på dansk og otte på engelsk og bidrager løbende til Politiken samt internationale magasiner som Observer Food Monthly, House and Garden og Delicious Magazine. Hendes madunivers kredser om sæsonens råvarer, kvalitet og glæden ved fællesskabet omkring måltidet. Opskrifterne er bygget op af få, gode ingredienser, klare trin-for-trin anvisninger og metoder, der fungerer i et almindeligt køkken. Hun formår at skabe en balance mellem det enkle, og det sunde og mættende, hvor grøntsager ofte spiller hovedrollen, mens brød, salater og små retter binder måltidet sammen.

I dag bor hun det meste af tiden i sit hus i Italien, hvor hun også underviser på madlavningskurser. Her mødes hendes nordiske rødder med det italienske hverdagskøkken, og den erfaring afspejles tydeligt i hendes bøger. Hun giver klassiske retter nyt liv, forklarer grundteknikker med præcision og inspirerer til at bringe nye idéer hjem i køkkenet. Resultatet er et forfatterskab, der både gør en forskel i praksis og styrker glæden ved at lave og dele god mad.

Kogebøger
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj 

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Kogebøger
66 Sunde Drikke - af Ditte Ingemann 

Søvnproblemer, ømme led, højt blodtryk, tør hud eller mangel på energi - måske findes der en løsning i et glas.

I '66 sunde drikke' samler Ditte Ingemann opskrifter på hjemmelavede drikke inspireret af traditioner fra hele verden, hvor naturens råvarer anvendes i alt fra te og tonics til…

Læs mere
Kogebøger
Kartofler - af Stefan Ekengren 

Det er på tide, at vi genopdager den lille knold, vi troede, vi kendte alt til, opfordrer kok Stefan Ekengren, der netop har udgivet bogen 'Kartofler'. Kartoflen er nemlig både lækker, alsidig og miljøvenlig - og den fortjener igen at få en hovedrolle i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Kål - 50 supersunde og langtidsholdbare klassikere - af Mette Mølbak 

Ny, opdateret jubilæumsudgave af bestselleren 'KÅL' markerer 10 år med den grønne grundpille i nordisk hverdagsmad. Bogen hylder kål som lokal, billig og langtidsholdbar superråvare, der både giver farve, sprødhed og masser af næring i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Michelle Kristensen – Sund is 

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Kogebøger
Åse Solvej Hansen - Rugbrødsglæde  

Der er en særlig glæde ved at bage sit eget rugbrød – duften, smagen og følelsen af at skabe noget fra bunden. 'Rugbrødsglæde – bag lækkert surdejsrugbrød' giver dig en grundig introduktion til surdejsbagning, så du nemt kan lave velsmagende og næringsrige rugbrød hjemme i dit eget køkken.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^